Det sunde og miljøvenlige tag

Det gamle fag sikrer både et sundt og bæredygtigt tag.

Jakob Keis er her ved at rette udhænget til. Rørene, der bruges til at tække med, ligger klar - ikke i bundter, men i kerre - som de fynske tækkere kalder dem. Både udformning af taget, men også rygning eller mønningen er ofte egnsbestemt. Privatfoto Per Keis har netop gjort klar til, at tækkearbejdet kan fortsætte på den næste længe på ejendommen ved Damsbo. Fotos: Camilla Bønløkke

Per Keis har netop gjort klar til, at tækkearbejdet kan fortsætte på den næste længe på ejendommen ved Damsbo. Rørene, der bruges til at tække med, ligger klar - ikke i bundter, men i kerre - som de fynske tækkere kalder dem.

- På Sjælland kalder de dem for »dukker« eller et »dok rør«, fortæller han og påpeger, at der går 10 kerre til en kvadratmeter tag, der typisk lægges i en tykkelse på 28 centimeter.

- De rør, der dyrkes i Danmark, er en speciel type elefantgræs kaldet miscanthus. Der er desværre bare ikke nok af den, så vi får rør mange forskellige steder fra i Europa. Det kan være Sverige, Holland, Kazakhstan, Østrig, Rumænien eller Ungarn.

- Lige nu får vi dem fra Kazakhstan, påpeger Per Keis, og forklarer nærmere, hvordan de både må se på pris og kvalitet, ligesom rørene skal have den rigtige længde og tykkelse afhængig af, hvor på taget de skal bruges.

I øjeblikket er prisen steget kraftigt på tagrør, som følge af stigende containerpriser.

- Den høje prisstigning betyder, at jeg i øjeblikket må korrigere priser på nogle af de tilbud, som jeg gav på opgaver for et år siden. Ellers kan vi simpelthen ikke få det til at hænge sammen, påpeger Per Keis.

Egnsbestemte særpræg

Tækkemanden fortæller videre, hvordan både udformning af taget, men også rygning eller mønningen, der er af vital betydning for stråtagets levetid, og som typisk skiftes hvert 4.-10. år, afhængig af type, kan variere fra egn til egn.

Det kan være løsninger bestående af lyng, havrehalm, frøgræs eller græstørv. På ejendommen ved Damsbo er det havrehalm, der afsluttes med, og som denne morgen lyser gult på toppen.

- Der kan være mange egnspræg, men efterhånden er stråtagene blevet mere ensartede på Fyn, fortæller Per Keis, der bemærker, at han ærgrer sig over, at Fyn har mistet flere af de særprægede sulegårde på Fyn, hvor byggestilen kendetegnes ved at være bygget op omkring store søjler i midten af bygningerne.

- Der er stadig mange stråtækte huse på Fyn, men der falder også nogle fra i takt med, at de forfalder for manglende vedligeholdelse, eller hvis de efter en brand ikke genopføres med stråtag. 

Klimavenlig isolering

 Per Keis påpeger, at stråtag i øvrigt er et meget sundt og bæredygtigt tag.

- En miljøvurdering dokumenterer også, at stråtaget er det mest klimavenlige og samtidig gavner vandmiljøet, da tagrør har en positiv indflydelse på de vådområder, hvor de gror naturligt. Det dokumenterer en rapport fra Teknologisk Institut og Stråtagets Kontor.

Samtidig har stråtaget en isolerende effekt, idet det suger varmen, men samtidig holder kulden ude, påpeger tækkemanden, mens Jakob Keis tilføjer:

- Man er faktisk i gang med at undersøge stråtagets isoleringsgrad, så det kan regnes med i energimærkningen.

Læs også