Fokus på fynsk bindingsværk
Åbent hus på den restaurerede og fredede Bent Madsens Gård i Dreslette tiltrak mange interesserede.

Næsten 400 interesserede aflagde besøg, da Realdania By & Byg forleden holdt åbent hus på den smukt restaurerede Bent Madsens Gård i Dreslette. Og som det ses, blev der ikke gået på akkord med corona-afstandsreglerne.
BYGNINGSKULTUR Der var stort fremmøde af folk fra nær og fjern, da Realdania By & Byg fredag den 21. august holdt åbent hus på Bent Madsens Gård i Dreslette mellem Assens og Haarby.
Selv om de aktuelle corona-regler - blandt andet i kraft af krav om forhåndstilmelding, afstand m.v. - satte en grænse for, hvor mange personer der måtte være ad gangen, nåede knap 400 interesserede gæster i eftermiddagens løb at besøge den smukt restaurerede firlængede fynske bindingsværksgård.
Og de besøgendes interesse blev udover en rundtur i og omkring gårdens bygninger belønnet med en aktuel, informativ pjece samt en helt ny bog »Bent Madsens Gård – fynsk egnsbyggeskik«, redigeret og udgivet af Realdania By & Byg og forfattet af stadsarkivar, ph.d. Johnny Wøllekær, arkitekt Niels Erik Jensen og landskabsarkitekt Signe Dinsen.
Stråtag og suler
Bent Madsens Gård, der er beliggende i udkanten af Dreslette, lidt syd for den karakteristiske Dreslette Kirke, er bygget omkring 1795 som en fæstegård. Gården er opført i kraftigt bindingsværk, malet og »stolpet af« efter egnens skik. Og som det på den tid var typisk på Fyn, blev længerne opført som sulekonstruktioner.
Alle gårdens længer er tækket med strå, og i to af længerne kan man stadig se de bærende konstruktioner, der er udført med suler. Det vil sige kraftige stolper i fuld længde fra terræn til kip, som med skråbånd til bjælkelag bærer bygningernes tagkonstruktion.
Ifølge velkomstmaterialet fra Realdania By & Byg har suler været kendt siden jernalderen, og konstruktionen overlevede på Fyn helt op i 1800-tallet. Også gårdens indre er typisk for egnen. Stuehuset står næsten som oprindeligt med bryggers, mælkerum, pigekammer, folkestue med bagvedliggende køkken, forstue, mellemstue og storstue. Og udlængerne står endnu indrettet til dyrehold, brænderum, lade, lo og lignende.
Bevaret for eftertiden
Den smukt restaurerede gård er navngivet efter den sidste private ejer, Bent Madsen, der døde i 2018. Siden overtog datteren og sønnen de markante bygninger, der allerede var blevet bygningsfredet i 1990. Realdania By & Byg købte i 2018 gården af arvingerne, og med købet og den efterfølgende restaurering er gården bevaret og sikret for eftertiden.
Stuehuset, der er på omkring 180 kvadratmeter, er i dag lejet ud til efterkommere af Bent Madsen. Og de cirka 25 hektar jord, der hører til gården, er forpagtet ud.
Ikke bare gården, men også dens nære omgivelser er med til at fortælle om Danmark, som det så ud før industrialiseringen. Samtidig er de særlige fynske kendetegn som bindingsværkets bemaling, sulekonstruktionen og stuehusets indretning et udtryk for en lokal byggeskik, som nu næsten er forsvundet.