- Kløvergræs bliver en af landbrugets store muligheder fremover

Græs har nogle egenskaber og nogle udviklingsmuligheder, som de færreste andre afgrøder har.

Det mener Kristian Lundgaard-Karlshøj fra Ausumgaard. Den midaldrende indehaver af herregården lige midt imellem Holstebro og Struer oser langt væk af både engagement, passion og en følelse af nærmest at have set lyset, når han viser rundt i såvel virksomhedens prototype på et græsproteinanlæg som på de omkringliggende marker med det ”grønne guld”.

- Jeg tror på, at kløvergræs bliver en af landbrugets store muligheder fremadrettet og en væsentlig spiller i fremtidens produktion, siger han.

Vigtigt med omverdenens opbakning

På Ausumgaard arbejder man rigtig meget med bæredygtighed.

- Næste generation skal have lyst til og mulighed for at videreføre forretningen. Det handler blandt andet om at have så klogt sammensatte markplaner, at jorden hele tiden bruges så effektivt som overhovedet muligt og på en måde, som omverdenen bakker op om, som Kristian Lundgaard-Karlshøj formulerer det.

Derfor lytter han og familien samt bedriftens ansatte meget til de adskillige tusind mennesker, som hvert år gæster herregården.

- Jeg ser sådan på det, at vi simpelthen er nødt til at være i sync med vores omgivelser, hvis vi skal blive ved med at sælge vores produkter. Det er kontakten med de mange besøgende, der skal være med til at styrke vores udvidelses- og forretningsmuligheder. Og her fornemmer jeg en kæmpe opbakning til det, vi har sat i værk omkring græsproteinet, fortæller gårdejeren.

Adskillige græsfordele

Fordelene ved det nye forretningseventyr er talrige, hvis man skal tro Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Den økologiske planteavl har således i forvejen brug for kløvergræsset som næringsstof. Til at styrke jordstrukturen. Og til at binde kulstofopbygning. Derudover reducerer græsset ukrudtstrykket, fordi det altid klippes, lige inden det kaster frø, og man derfor – takket være den manglende frøspredning – har en væsentligt renere jord med meget lidt ukrudt, når de tidligere græsarealer konverteres til korn- eller rapsdyrkning.

- Græsset kan jo sagtens bruges til biogasanlægget. Men hvis vi alligevel fjerner græsset fra markerne med henblik på biogas, så kan vi da lige så godt hive endnu mere værdi ud af mængderne ved at fremstille proteinet. Det gælder vel om at skære på omkostningerne og udnytte produktionen bedst muligt, og interessen er der, forklarer Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Det tog lidt mere end et år eller to…

Derfor byggede folkene på Ausumgaard i samarbejde med Vestjyllands Andel og Seges græsproteinanlægget på Holstebrovej tilbage i 2020. Der er siden sat skub i både driften og udviklingen, men det tog også – vil ejeren gerne medgive – lidt længere tid, end han lige havde regnet med.

- Jeg troede, at det ville tage et eller to år at nå dertil, hvor vi er i dag. Det tog nærmere fem. Men nu har vi også et anlæg, der efterhånden kan ekstrahere græsproteinet mere og mere effektivt, lyder det fra gårdejeren.

Og Kristian Lundgaard-Karlshøj indrømmer gerne, at man ikke – endnu – kan køre et sådant anlæg rent kommercielt uden tilskud fra det, han kalder samfundets klimadagsorden.

Det er bl.a. her, penge fra EU’s landdistriktsmidler – som han selv vil lægge billet ind på, når prototypeanlægget i det vestjyske nu skal gøres til et ”rigtigt” anlæg – kommer ind i billedet. Landmænd bør ikke frygte for en kringlet og alt for bureaukratisk ansøgningsproces, hvis man spørger ejeren af det vestjyske græsproteinanlæg.

Ikke så svært at søge penge

‑ Selvfølgelig er det noget af en proces at søge støtte til etablering. Men jeg synes faktisk, at Landbrugsstyrelsen tager ved lære af erfaringerne fra virkeligheden og inspireret af vi landmænds praktiske overvejelser har gjort alt dette her temmeligt operationelt. Vores prototype af et anlæg har hidtil været brugt til udvikling, og nu søger vi så støtte til det rigtige fuldskalaanlæg. Af vores hidtidige omkostninger på samlet 30 mio. kr. har vi fået omkring halvdelen i tilskud fra de såkaldte GUDP-midler (det grønne udviklings- og demonstrationsprogram, red.), fortæller Kristian Lundgaard-Karlshøj.

- Jeg kan dog se vejen frem, også uden så mange penge fra det offentlige. Jeg tror på, at om fem til ti år vil græsprotein være en forretning helt på linje med for eksempel vindmøller, solceller og biogas. Og det vil blive produceret med et væsentligt reduceret tilskud, ligesom tilfældet i dag er med de andre forretningstyper, tilføjer han.

Lige nu er økologisk protein dobbelt så dyrt som det konventionelle af slagsen. Om nogle år kan græsproteinproduktionen målrettet fødevarer eller foder være optimeret så meget og interessen for græsprotein have øget efterspørgslen så mærkbart, at også konventionelle producenter ifølge vestjyden kan se frem til fornem afregning.

Fantastisk afgrøde

Kristian Lundgaard-Karlshøj ser ikke mindst et stort potentiale i, at græs har fotosyntese en stor del af året.

- Tiøren faldt virkelig for mig, da det gik op for mig, hvor længe der er liv i sådan en græsmark, når man sammenligner græsset med andre afgrøder. Alt andet begynder jo nærmest at afmodne allerede i juli. En græsmark vokser måske allerede i marts, og den har en fin fotosyntese til engang i november – ja, med milde vintre næsten året rundt. Der er et næringsstofindtag hele dyrkningssæsonen igennem. Læg dertil indlejringen af kulstof. Og at kløvergræsproteinet dur til ikke bare traditionelle, græssende dyr som køer og får men også væsener med en enkelt mave som mennesker, grise og kyllinger, der alle kan optage proteinet. Og så har jeg ikke engang nævnt, at græsfibrene er interessante i forhold til eksempelvis byggematerialer og isolering samt møbel- og tekstilindustrien. Plus at græssaft formentlig kan oparbejdes til helt nye muligheder, siger han.

Herregårdsejeren mener desuden, at græseventyret er med til at skabe robusthed på en bedrift som Ausumgaard, også set i relation til de ustabile vejrforhold.

Jorden har simpelthen lettere ved at fungere som en svamp i forbindelse med store regnskyl, så planterne ikke drukner, og så vandet ikke løber videre ud i vandløbene. Samtidig er arealerne til en vis grad tørkeresistente, fordi græsset afgiver fugt.

Gården mellem Holstebro og Struer er i sandhed en alsidig landbrugsvirksomhed:

- Når jeg taler om firmaet her, bruger jeg enten benævnelserne ”Ausumgaard”, ”forretningen” eller ”alt det, vi nu har gang i”. Det sidste er den nemmeste måde at italesætte det hele på, griner Kristian Lundgaard-Karlshøj.