Målrettede økoordninger til biodiversitet skal være obligatoriske

Reglerne for landbrugsreformens kommende øko-ordninger  - såkaldte eco-schemes - bør skrues sådan sammen i Danmark, at landmænd ikke kan nøjes med at søge om tilskud til grønne indsatser, der kun kommer vandmiljø og klima til gode.

Hvis man vil have rundet sin hektarstøtte op med ekstra støttemidler fra øko-ordningerne, så skal man også tilgodese naturen på sine marker med særlige tiltag.

Det fremfører Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Biavlerforening i en fælles henvendelse til regeringen og Folketinget. Her foreslår de blandt andet:

»at de supplerende tilskud i form af de såkaldte eco-schemes, der fremover vil kunne ydes til landbruget, målrettes efter en kvalificeret plan mod de arter, der i dag notorisk går tilbage som følge af intensiveringen, og alene ydes til tiltag, der fremmer naturkvaliteten, og som rækker ud over gældende lovgivningskrav og god landbrugs- og miljømæssig skik.«

Øko-ordningerne skal landmændene kunne søge om at få del i, hvis de til gengæld bruger pengene til at finansiere grønne tiltag for miljø, klima eller natur.

Mere end bare godt landmandskab

Det bliver frivilligt for landmændene, om de vil søge om at få del i de ekstra støttemidler fra øko-ordningerne.

- Vi kan meget nemt risikere at få indført nogle eco-schemes, hvor det bare bliver præcisionsjordbrug eller kvælstoffikserende efterafgrøder, eller et sundt sædskifte, som man kan få ekstra tilskud til. Sundt sædskifte er for eksempel nævnt på Europa-Kommissionens bruttoliste over eco-schemes. Men det er jo god latin i Danmark, at et sundt sædskifte bare er godt landmandskab. Det skal vi ikke præmiere landmænd ekstra for bare at udøve. Det gør de jo alligevel, siger chefkonsulent i Danmarks Jægerforbund, Jakob Bergmann Nielsen.

Præcisionsjordbrug, efterafgrøder og sundt sædskifte er alle forslag til instrumenter for øko-ordninger, som Landbrug & Fødevarer har fremsat, dog også sammen med forslag om at tilskud til dyrkningsfrie bræmmer, læhegn og andre småisotoper.

- Der er mange ting, hvor det løses med at gøre noget, som landbruget allerede gør i forvejen, eller kommer til at gøre alligevel i nær fremtid. Det er lidt vores frygt, at det er for nærliggende for regeringen bare at gå ud og implementere CAP-reformen med henblik på miljø og klima som fokus og så bare påberåbe sig noget biodiversitet i form af udtagning af nogle lavbundsjorder. Men det vil ikke redde så meget for de truede arter i landbrugslandet, som så vil blive ved med at have en tilbagegang, siger Jakob Bergmann Nielsen.

Vil have neddroslet sprøjteforbruget

Danmarks Jægerforbund foreslår, at der som en del af øko-ordningerne skal laves en bioversitetsplan for hver enkelt ejendom.

Jægerforbund slår også til lyd for regler til at reducere brugen af sprøjtemidler kraftigt.

Brugen af herbicider for tvangsmodning af afgrøder skal udfases helt, ligesom fungicider og insekticider kun skal bruges i tilfælde af konkrete angreb, og ikke forebyggende.

Jægerne vil også have udfaset brugen af sprøjtemidlerne til at nedvisne stubmarker og efterafgrøder, hvilket frarøver vildtets skjulesteder og fuglene en masse frø.

Vil have fremmet CA-drift

- Landbrugsfagligt set er der ikke den store grund til at nedvisne efterafgrøder, mener vi. Vi kender landmænd, som ikke gør det, og blandt andre Jørgen Evald Jensen (faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, red.) anbefaler at lade være. Der er noget vane i at gøre det, siger chefkonsulenten.

- Vi er ikke specielt for eller imod konventionel eller økologisk landbrug, hvad det her angår. Vi siger bare, at det er noget, som man til enhver tid altid skal arbejde på at begrænse. Og dykker man ned i kommissionens strategiplan for biodiversitet, så siger de jo, at man inden 2030 skal have halveret forbruget af sprøjtemidler, siger chefkonsulenten.

Ligesom økologerne har det, bør landmænd også kunne få en særlig omlægningsstøtte til driftsmetoden, Conversation Agriculture, der blandt sparer insekt- og dyrelivet for pløjning, foreslår jægerne.

- Selvfølgelig bruger CA-landmændene sprøjtemidler, men over tid bliver det noget mindre. For eksempel bruger de næsten ikke insektmidler, når driftsmetoden er kørt ind, fordi de har så mange nyttedyr i deres marker i form af rovinsekter, siger Jakob Bergmann Nielsen.