Husk den menneskelige side, når vi udvikler ny teknologi

- Hvis der ikke er forståelse for den hverdag, landmanden befinder sig i, når man udvikler ny teknologi, så bliver det svært at få landmanden til at bruge det.

Sådan lyder det fra professor ved Aarhus Universitet, Claus Grøn Sørensen, der forsker i agroteknologi og ikke mindst i, hvordan vi får de europæiske landbrugere til at tage nye teknologier til sig.

Og det er der mange, der er interesseret i. For der bliver skreget på udvikling i landbruget. Forbedringer i forhold til klima og miljø er højaktuelle emner, der helst skal lykkes, uden at økonomien under landbruget smuldrer undervejs.

Det kalder på effektivitet og nye teknologi, og det er da i høj grad også i spil i forhold til den kommende EU-landbrugsreform, hvor nye initiativer og digitale skridt frem spiller en stor rolle i forhold til at kunne levere på nogle af de klima- og miljømålsætninger, som EU's medlemslande har bundet sig op på.

Mere teknologi er nødvendig

- Vi har et ansvar for at opnå betragtelige klimaforbedringer, og digitale teknologier er simpelthen nødvendige for nogensinde at komme i mål med den bedrift, siger Claus Grøn Sørensen.

Men det er ikke nok blot at skubbe forskning og udvikling af produkter i gang. Man skal huske at have fokus på, hvordan man får landmænd til at tage de nye teknologier i brug.

Claus Grøn Sørensen har i mange år har forsket i, hvilke faldgruber der er, når nye skridt skal tages i landbruget.

- Man skal huske på, at det ikke kun handler om udvikling. Det handler heller ikke kun om økonomi. Der er mange faktorer i spil, når hver enkelt landmand skal beslutte sig for, om han vil tage en ny type teknologi i brug og dermed ændre sin hverdag betragteligt, fortæller Claus Grøn Sørensen.

Vaner skal ændres

Han er netop nu i en indledende fases af projektet LivestockSense, der skal sætte konkrete ord på, hvorfor de digitale teknologier ikke benyttes i udstrakt grad og samtidig finde konstruktive løsninger for, hvordan de bedst udnyttes fremover.

I otte forskellige lande følger man landmænd, der skal starte med at bruge en ny type teknologi. Projektet har til formål at undersøge, hvad der konkret kan besværliggøre udviklingen og måske ligefrem holde landmænd fra at bruge den teknologi, der er til rådighed.

- Det handler også om at ændre landmandens vaner, så det er ikke nok bare at udvikle. Vi kigger på, hvordan man kan sørge for at få landmændene til at implementere nye teknologi, og hvad der eventuelt holder dem tilbage, siger Claus Grøn Sørensen.

For meget teknologi er ubrugt

- Vi håber på at få konkretiseret, hvor der er nogle faldgruber for landmændene, så udviklerne kan tilpasse deres produkter bedre.

Og ifølge professoren fra AAU er det sidste skridt vigtigt. For det sker af og til, at opfindelser og digitale instrumenter har været på plads, men den praktiske brug har trukket i langdrag.

- For eksempel har vi jo haft udbyttekort i rigtig mange år efterhånden. Det er gået meget langsomt med at få dem i brug til noget. Og vi kan jo se, at vi slet ikke udnytter den teknologi, der er til stede i traktorerne til præcisionslandbrug, siger han.

Han peger således på, at mellem 70 og 80 procent af de solgte traktorer i dag har mulighed for at gøre brug af teknologi til præcisionsgødning, men der er rigtig mange af de systemer, der ikke bliver benyttet til fulde.

- Det er kun 10-20 procent, der rent faktisk gør brug af det. Og det er jo et eksempel på, at vi ikke kun skal kigge på udvikling eller på at landmændene skal købe det rette udstyr. Vi må også sætte os ind i, hvordan landmænd nemmest kommer til at bruge de nye muligheder.

Præcisionslandbrug har blandt andet været i spil som mulig eco-scheme, der et af de kommende krav, der med den kommende EU-reform kan komme for, at man som landbruger modtager hele sin direkte betaling fra landbrugsstøtten

Skal tænke på omgivelserne

Noget af byrden ligger i høj grad hos udviklerne, når teknologiens potentiale skal udnyttes.  For selvom de måske har leveret produktet, så landmændene i teorien kan bruge den, så er det ikke nok. For det er nødt til at også at kunne være overskueligt i praksis.

- Hvis udviklerne ikke tænker på det menneske, som landmanden er, så lykkes det ikke at få ham til at bruge deres udstyr uanset hvor teknisk dygtigt, det er lavet. Det er nødvendigt med brugerflader, der passer til livet som landmand, ellers er det for svært at hoppe på noget nyt, siger Claus Grøn Sørensen.

Det handler også om, at landmanden har en uddannelse og viden, der passer til det stykke teknologi, han får stukket i hånden, men det er lige så vigtig, at teknologien passer til landmanden.

- Derfor skal produkterne i høj grad udvikles i samarbejde med landmændene, og det tror jeg heldigvis også, at vi ser. Vi kan konstatere, at mange af de forskningsprojekter, der får støtte fra EU i øjeblikket, handler om forskning i den virkelige verden, som de kalder ”Living Labs”, og det er et vigtigt skridt.

- Som en landmand, jeg talte med, sagde; ”hvis ikke jeg kan finde ud af det inden for 15 minutter, så duer det ikke, og så gør jeg det på den gamle måde”, fortæller Claus Grøn Sørensen.

Udvikling skal ske på gårdene

Tidligere har der nemlig været for langt fra de ingeniører, der udviklede agro-teknologi, til det daglige liv på gårdene, og det gjorde slutproduktet sværere at arbejde med for landmanden.

- Derfor er det nødvendigt, at udviklingen sker i samarbejde med brugeren, så udviklerne forstår det miljø og den sammenhæng, som landmanden skal lære at bruge teknologien i. Der sker alt muligt på en gård, og de mindste besværligheder er en forstyrrelse, siger Claus Grøn Sørensen. 

- Det gælder også, selvom teknologien på langt sigt er nemmere. Det er nu bare sådan for mange mennesker, at det er nemmere at bøvle med det, man er vant til, end at skulle bøvle med noget helt nyt. Det er en barriere at skulle gøre tingene på en ny måde, også selvom den gamle måde er besværlig, for den er man vant til.

Inden for 15 minutter

I det kommende forskningsprojekt ”LiveSense” som Claus Sørensen er en del af, tager man udgangspunkt i teknologi og dataindsamling i staldlandbrug. Det drejer sig blandt andet teknologi med sensorer, der måler indeklimaet, og om sensorer på dyrene. Men de resultater, som man får ud af projektet kan også sige noget om, hvordan man får teknologi implementeret på landbrug generelt.

Så resultaterne skal også gøre os klogere på at føre for eksempel markbrug.

- Det handler om at finde ud af, hvad der holder landmændene tilbage. Så grundlæggende skal vi finde ud af, hvordan teknologien bedst tilpasser sig det miljø, det skal fungere i. Og det er vi nødt til at gøre på den her måde ved at udvikle, mens folk lærer at bruge systemet, siger Claus Grøn Sørensen.

Data skal samles

Ud over brugerfladen er det ifølge professoren også vigtigt, at de europæiske landmænd bliver introduceret til de mange nye data, der ofte følger med den nye teknologi og ikke mindst, at det bliver overskueligt at benytte sig af det.

- Igen er vi nødt til at kigge på brugervenligheden. For et par år siden var der meget fokus på, at man vidste hvordan teknologi fungerer. Nu er fokus, hvordan det skal bruges. Og med de mange data, der er tilgængelige, er det vigtigt,  at udviklerne sørger for, at det ikke bare bliver en ny opgave at kigge på data.

Han mener således, at landmanden skal have det smarte ved data foræret af teknologien.

- Der vil altid være nogle, der gerne vil sætte sig ned og kigge date igennem. Men størstedelen vil se det som en ny pligt, og så kan man bare fortsætte med de gamle pligter. Så det er vigtigt, at man formår at lave et system, så data bliver samlet til en vurdering, som landmanden så kan bruge, siger Claus Grøn Sørensen.

Samlet set håber han , at den forskning, han er med til at lave, kan hjælpe med at skubbe brugen af teknologi yderligere i gang, for det er der brug for.

- Der er krav fra EU i den nye reform, og der er generelt krav fra samfundet om klimavenlighed. Og udviklingen sker allerede. Vi vil kunne hjælpe meget på vej, hvis vi får landmændene til at udnytte det potentiale, der ligger i de mange teknologiske produkter. Men ansvaret ligger altså mange andre steder end hos landmændene, og det er derfor, vi forsøger at blive klogere på, hvordan vi hjælper dem, lyder der fra professoren fra Aarhus Universitet.