Politikerne overser fordelene ved dyrkningsmetoden i forhandlingerne, mener Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.
Politikerne har slet ikke været opmærksomme nok på dyrkningsmetoden Conservation Agricultures potentiale til at fremme den grønne omstilling, som både EU og Folketinget ellers har som en central målsætning for den kommende landbrugsreform.
Det mener Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), der har følt sig alarmeret nok til at gøre opmærksom på det i en skrivelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I marts har FRDK også haft et såkaldt foretræde for udvalget for at redegøre for sin sag.
Dyrkningsmetoden indebærer i sin rene form, at markerne ikke må pløjes og harves, idet afgrøderne skal etableres med minimal forstyrrelse af jorden. Det vil i praksis sige med direkte såning. Der skal også være et permanent dække på markerne af afgrøder eller efterafgrøder eller af begge dele på én gang. Og så skal der være et sundt sædskifte, hvor samme afgrøde ikke dyrkes to eller flere gange i træk. Da er det Conservation Agriculture, eller CA i kort tale. Reduceret jordbehandling eller pløjefrit landbrug er andre betegnelser; ofte for når man ikke holder sig stringent til alle CA-principperne.
CA kan levere fremskridt for både miljø, klima og biodiversitet, sådan som politikerne ønsker, fremfører FRDK.
Både fordele og ulemper
Det er en påstand, som Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer (DCA), som rådgiver regeringen og Folketinget, giver de 430 medlemmer af FRDK medhold i langt hen ad vejen i rapporten, »Vidensyntese om Conservation Agriculture« fra oktober 2020. En rapport, som regeringen har bestilt hos forskerne. Blandt andre også Europa-Kommissionen og FN har fidus til en mere bæredygtig effekt af Conservation Agriculture i forhold til traditionelt landbrug.
Forskerne konkluderer på baggrund af hovedsagelig af international forskningslitteratur, at:
»Nærværende rapport viser, at CA dyrkningselementerne samlet set og i nogle tilfælde hver for sig kan bidrage til en udvikling af planteproduktion mod lav klimabelastning og forbedret klimatilpasning og bæredygtighed. Rapporten viser, at CA - sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder– giver muligheder for at forbedre jordressourcen, øge kulstoflagringen og biodiversiteten og formindske miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor.«
De skriver så også, at:
»Rapporten viser også, at der er udfordringer ved CA dyrkning - sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder - i forhold til afhængighed og forbrug af herbicider, udledning af lattergas og planteetablering og vækst. Det er særlig vanskeligt at praktisere CA i økologisk jordbrug på grund af problemer med ukrudt. Ved CA i konventionelt jordbrug er der stor afhængighed af at kunne anvende herbicider og særligt glyphosat.«
- Overdriver brug af sprøjtemidler
FRDK mener, at DCA overdriver deres afhængighed af sprøjtemidler. Deres forbrug af de forskellige typer sprøjtemidler er generelt lavere, mener FRDK.
Det mener også professor på Roskilde Universitet, Henrik Hauggaard-Nielsen fra Institut for Mennesker og Teknologi. DCA er ikke retvisende, hvad sprøjtemidlerne angår, fordi forskerne slet ikke har set på brugen af specielt insekticider, som CA er særlig velegnet til at udfase, anfører han.
RUC-professoren siger desuden, at DCA også undervurderer Conservation Agricultures potentiale til at lagre kulstof i jorden. FRDK mener, at dyrkningsmetoden har potentiale til at lagre og tilbageføre mindst 2,0 ton CO2 pr. hektar fra luften til jorden, hvis dyrkningsprincippet udbredes til en million hektar af landets 2,6 hektar landbrugs- og gartnerijorder. En lagring, der står til at kunne omsættes i handel med lukrative CO2-kvoter.
Savner driftsøkonomisk analyse
Til sammenligning har Klimarådet opereret med en lagringsgevinst på 4,1 millioner ton CO2 ved at vådlægge 170.000 hektar lavbundsjorde. Det er et estimat, som er omstridt.
CA har i det hele taget noget ekstra at bidrage med til den grønne dagsorden, især når det drives stringent efter principperne, siger Henrik Haugaard-Nielsen, der er medlem som observatør af FRDK’s bestyrelse. Han klandrer også DCA-rapporten for ikke at indeholde en mere udførlig analyse af driftsøkonomien ved CA.
- Det er meget vigtigt at forstå, at CA er et system, som ikke bare leverer på kulstof. CV lever blandt andet også på biodiversitet og på et lavere niveau for kapitalbinding i bedriften, fordi der er en besparelse på måske 4000-5000 kroner per hektar i maskinomkostninger. Så man kan drive nogle landbrug, hvor man ikke er så hårdt økonomisk presset, som mange andre landmænd er.