Pløjefrit landbrug hypper både miljø og bundlinje

Omkostningerne til jordbearbejdning nedbringes og jordens sundhed forbedres ved Conservation Agriculture, siger Kaare Larsen fra Gilleleje.

Mælkeproducent Kaare Larsen måtte lige sunde sig nogle gange i begyndelsen, da han for ti år siden lagde driften af sine marker på Brunbjerggaard ved Gilleleje om til at følge principperne fra Conservation Agriculture så tæt som muligt.

- Vi landmænd er jo opdraget med plove, harver og tromler, og når det så lignede et ladegulv, var det et godt håndværk og godt landmandskab. Men nu har vi jo afgrøderester og efterafgrøderester, der står og stikker op. Og i yderste konsekvens kan man slet ikke se, at der er gjort noget ved marken. Den står bare og ligner en rodebutik.

- Det er noget, man slås med oppe i hovedet. For naboen får jo anerkendelse for sit flotte håndværk, mens ens egne marker står som et roderi. Og alle naboer kigger jo skævt til sådan et rodehoved, der er blevet lige moderne nok, fortæller han.

I dag er han bestyrelsesmedlem i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) og med til at opfordre Folketinget til at understøtte, at der bliver meget mere af den slags, når EU’s landbrugsreform skal udmøntes herhjemme.

3.635 danske landmænd havde gang i pløjefri dyrkning på 356.000 hektar, sidst det blev gjort op i 2018. Omkring 2,3 millioner hektar af Danmarks landbrugs- og gartneriareal dyrkes i omdrift eller er græsarealer i omdrift. Driftsformen egner sig bedst til lerholdige jorder som Kaare Larsens på Østsjælland.

Er også økonomisk fordelagtig

CA en driftsform, som er økonomisk fordelagtig »for de dygtige, progressive landmænd«, skriver foreningen i brevet til Folketinget.

Det kan Kaare Larsen skrive under på for sin egen bedrifts vedkommende, ligesom han med egne øjne og øvrige, personlige erfaringer kan konstatere, at Conservation Agriculture også leverer på de grønne mærkesager for EU’s fremtidige landbrugspolitik, hvor EU og Folketinget vil præmiere landmændene via de nye støtteregler.

Til en start skal landmændene, der dyrker CA, ikke ud om foråret for at fælde bakketoppe og lerede pletter, inden jorden når at tørre ud og bliver hård, så den ikke er til at arbejde med. Det har været en klar fordel for Kaare Larsen, som netop har bakkede og lerede jorder på sine 300 hektar.

- Jordens evne til at optage vand lige, hvor det falder, stiger meget hurtigt, når jorden bare får fred. Der er også planter eller planterester eller begge dele på jordoverfladen, som holder vandet tilbage i stedet for, at det løber ned ad bakkerne. Og jordstrukturen er intakt med hensyn til rødder og regnorme, som har skabt mange gange nede i jorden. Jeg havde før altid nogle bakkeknolde, der tørrede ud lidt for tidligt og nogle lavninger, hvor jeg skulle vente med at komme ud at køre på.

På grund af dyrkningssystemet må han så se sine naboer være hurtigere i gang med forårssåningen.

- Når man ikke rører jorden, så får man ikke en iltning og bearbejdning, der gør, at jorden varmer hurtigt op. Man er nødt til at vente. Så man er faktisk en uge senere ude end sine pløjende naboer. Og det er svært at gå og kigge på, at de andre arbejder. For samtidig har der jo også altid været lidt prestige i at være først ude. Og den prestige mister man jo også, siger Kaare Larsen.

Afgrøden står stærkere

I forhold til konventionelle eller økologiske kollegaer har CA-landmænd en fordel i, at afgrøderne vokser bedre efter den lidt senere etablering.

- Når man så har været ude rettidigt, og det begynder at tage fat, så vokser afgrøden op over alt roderiet, og så er man ikke længere i tvivl om, hvad der har været det rigtige valg. For så kommer der en kornafgrøde, som er helt anderledes stærk. Og den kommer meget hurtigt, og den står meget tæt. Man kan simpelt hen se, at bladene er mere ensfarvede og kraftige og mere udviklede. Og hvis man graver ned i marken, vil man se et meget kraftigere rodnet i forhold til afgrøder i almindelig drift.

- Som jeg har oplevet det, så har mine marker en bedre resistens mod svampesygdomme. Og en langt bedre tørkeresistens. Min afgrøde er så lidt bagud i forhold til naboernes i den først måneds tid, og jeg er også lidt senere høstklar, især hvis det bliver tørt op til høst. Men det er, fordi min afgrøde ikke løber tør for vand. Fordi jorden har evne til at holde en god vandforsyning i længere tid.

CA-dyrkningsmetoden giver til gengæld generelt knapt så stort et udbytte som konventionelt landbrug på ejendomsniveau. Det skyldes næsten udelukkende, at dyrkningsmetoden afskærer landmændene fra at dyrke de mere udbytterige vinterafgrøder på en stor andel af arealet som følge af blandt andet kravet om sunde sædskifter. Her er Kaare Larsen så også nødt til at lempe lidt på CA-principperne for at kunne komme af med gyllen fra sine 180 røde malkekøer. CA i sin rene form indebærer, at man højst går en anelse i jorden med en halmstrigle.

Lemper lidt på principperne i majsen

- Hvad angår vårsæd, så skærpes udnyttelsesgraden til husdyrgødningen hele tiden. Og der er jeg nødt til at lave lidt modifikationer af de her CA-principper, for jeg nedfælder min gylle om foråret, og så har jeg jo lavet en jordbearbejdning. Det er nok til at forbryde sig mod principperne. Men jeg har stadigvæk planterester på jordoverfladen fra mine efterafgrøder efter såningen, og jeg har jo ikke været nede at arbejde dybt i jorden over hele markfladen. Samtidig har jeg fået dækket min husdyrgødning af jorden, så der ikke er nogen fordampning, siger han.

Majsen til grovfoder er ikke nem at dyrke uden jordbearbejdning, hvilket også gælder for roer og kartofler.

- Dels nedfælder jeg gyllen til majs, og så jævner jeg marken af med min harve for at få et jævnt såbed, forklarer Kaare Larsen.

Hvis man er nødt til at lave lidt jordbearbejdning, kalder man det ofte for reduceret jordbearbejdning. Kaare Larsen går højest fem-otte centimeter i jorden med sine redskaber mod de mindst 20 centimeter, som en plovfure er.

- Min erfaring er, at det ikke skader det dyreliv, der er i toppen. I hvert fald kun i så lille grad, at jeg slet ikke har brugt insekticider i seks-otte år, siger han.

Insekticider er blevet overflødige

- Du har en helt anden balance i de dyr, der lever i jordoverfladen. Alle de skadevoldende insekter har mange flere naturlige fjender her. Det er ikke sådan, at vi slet ikke har bladlus og skulpesnudebiller eller glimmerbøsser. Men de når aldrig skadestærsklen. Og så er det jo ikke nødvendigt at bekæmpe dem.

Fungicider mod svampe bruger han heller ikke meget af mere.

- Der må jeg så indrømme, at jeg for 10 år siden gik mere systematisk og forebyggende til værks med min sprøjteplan, hvor jeg nu er noget mere opmærksom. Jeg går noget mere op i mit sortsvalg og mit sædskifte sådan, at vi reducerer svampeangrebene yderligere. Det er mest efterafgrøden og sædskiftet, der har indflydelse på mit brug af fungicider.

Agerhønen er kommet tilbage på hans marker efter at være forsvundet siden 1999. Og også viben.

-Vi har viber og lærker, selvfølgelig. Viben har vi stort antal. For nogle år siden var der en fugleoptælling i forbindelse med et lokalt naturgenopretningsprojekt. Og man kunne ikke forstå, hvor det store tal for ynglende vibepar kom fra. Men det var alene på min jord.

Hvad angår herbicider, så begynder de planteavlere, som er rigtigt dygtige og har været planteavlere i lang tid at se en nedgang i deres mængde, beretter han.

Kan ikke undvære glyfosat

- Når de rigtigt dygtige planteavlere vedbliver med ikke at røre jordoverfladen andet end ved direkte såning, er den ukrudtsbank, der ellers er i jordoverfladen, slidt op, fordi der ikke er flere spiredygtige frø i markoverfladen. Og så falder ukrudtstrykket, sådan så man kan reducere sin brug af ukrudtsmidler.

Men glyfosat som i Roundup med flere midler kan CA-landmænd ikke undvære.

- Jeg har efterafgrøder i alle mine majs i år, og vi kører ud og nedfælder gyllen i den stående efterafgrøde. Så jævner vi marken af, så vi er klar til at så. Og så kan marken begynde at trække varme fra solens stråler. Når så jorden har ligget i otte-ti dage, så er der ved at være en noget kraftig genvækst af det, som ikke er dødt efter min harvning og nedfældning. Men alt efter hvor lang tid, vi tør at trække den, så kører vi ud og sprøjter med glyfosat. Og så kan jeg i nogle tilfælde have det som den eneste behandling med herbicider. Normalt skulle jeg ellers før sprøjte to gange i min majs.

Grunden til, at han kan nøjes med en enkelt sprøjtning med glyfosat, er, at han har trukket sprøjtningen så tæt på majsens fremspiring som overhovedet muligt, og der så er ryddes rigtigt meget op, forklarer Kaare Larsen. 14 dage senere er majsen kommet så godt op, at han eventuelt kan komme med en supplerende ukrudtssprøjtning, fortæller han. Konventionelle landmænd må køre med to ukrudtssprøjtninger, som er dyrere.

Tilbageholdelse af kvælstof kan Kaare Larsen ikke konstatere med egne øjne. Men han er vis på, at CA-dyrkningsmetoden fastholder kvælstoffet meget bedre.

- Med et almindeligt, fornuftigt rationale kan jeg sige, at når jeg har ladet min efterafgrøde stå på min mark urørt helt frem til foråret, så har jeg jo ikke noget tab som følge af mineralisering. Planterne opsuger simpelthen det kvælstof, der kan udvaskes. Når jeg så om foråret kører ud og sår og bagefter slår efterafgrøden ihjel med nedvisning, så starter afgrøden med at bruge af kvælstoffet

Brændstofforbrug faldet med en fjerdedel

En økolog, for eksempel, kan have pløjet tre uger forinden for at få gang i mineraliseringen uden at have sået. Han kan så tabe noget kvælstof, hvis der kommer en masse regn, og såningen også må udskydes, konstaterer Kaare Larsen.

CA-landmændene reducerer også deres forbrug af brændstof, fordi de ikke jordbearbejder så meget på markerne.

- Vi brugte mellem 17-20 liter brændstof per hektar, da vi pløjede og otte-ti liter for hver overkørsel med harvning, og vi tromlede også vores jord. Udkørsel med gødning og høst er det samme brændstofforbrug som andre landmænds, men ellers er det reduceret kraftigt. Vores brændstofforbrug er nok sat ned med 30 liter per hektar eller 25-30 procent. Der er andre CA-planteavlere, som nok vil have en større reduktion af brændstofforbruget. Mit grovfoder er meget høsttungt, siger Kaare Larsen.

Har du større overskud på bedriften nu alene i kraft af driftsmetoden?

- Jeg har i hvert fald reduceret mine omkostninger, primært i kraft af reduceret arbejds- og maskintid, som er måske er reduceret med i gennemsnit en arbejdstime per hektar svarende til måske 700 kroner per hektar. Jeg har så nok i nogle tilfælde oplevet en lille smule lavere udbytte, fordi der er noget omstilling i det. Og man laver jo også nogle fejltagelser en gang imellem.

Der er også færre omkostninger på en vårafgrøde end en vinterafgrøde, påpeger han.

Uddannelse er vigtigt

FRDK opfordrer blandt andet Folketinget til at fremme Conservation Agriculture ved at give en omlægningsstøtte ligesom for økologer.

Vigtig, siger Kaare Larsen, er også tilskud til uddannelse og efteruddannelse af landmændene.

- Det er næsten vigtigere end et omlægningstilskud. Den største blokering for det her, har vi oppe mellem vores ører. Ploven er det sikre. Det er vi uddannet til, og det kender vi igennem generationer. Det her andet er lidt usikkert for mange. Og der er lidt andre ting at sætte sig ind i og lære. Men man bliver fanget af det. Der er en faglig udfordring i det, som er enormt interessant.

Mener FRDK, at Conservation Agriculture er noget, som alle burde omlægge til?

- Vi går ind for frivillighed, men ser gerne, at de, der vil det og ser sin fordel ved det, lægger om. Men velvidende, at der selvfølgelig er afgrøder, som ikke rigtigt passer til det. Nu er der omkring 365.000 hektar, som bliver drevet pløjefrit og ud af dem omkring 40.000 hektar med CA. Det kan øges til omkring en million hektar i løbet af få år. Og kunne man ad den vej dokumentere, at landbruget årligt binder mindst to millioner ton CO2 i jorden. Så ville det være godt for både os selv og samfundet på grund af de mange positive effekter, siger Kaare Larsen.

Læs også

Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav
Landbrugsreform skal gå en runde mere
Mere økologi skal afhjælpe miljøkrav til hele landbruget
Økologisk Landsforening: Landbrugsstøtte bør fremme økologi i food-service sektoren
V: Skaber kaos, når regering vil diskutere landbrugsstøtte før reform