Formand for SLF og L&F Kvæg: Landbrugsformænd må mobilisere lokalpolitikerne

- Vi tåler ikke det her.

Sådan siger formanden for Sønderjysk Landboforening og for Kvæg-sektionen i Landbrug & Fødevarer, Christian Lund om, hvad der tegner sig af trusler for kvægbranchen i de igangværende forhandlinger om Danmarks udmøntning af EU’s landbrugsreform.

Producenter af mælk og oksekød står tilsammen til at miste 208 millioner kroner om året ifølge et notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra maj måned, som regeringen har ladet indgå i de hjemlige landbrugsforhandlinger som et udspil.

Det tab er alene som følge af EU’s krav om en udjævning af betalingsrettighederne, således at alle landmænd får samme sats og indførelsen af nye eco-schemes, som landmændene skal søge særskilt om at få tilskud til.

På den konto står 3267 ud af landets i alt 3508 kvægbedrifter til i gennemsnit at miste 67.600 kroner om året i tabte, direkte betalinger.

Særligt slagtekalveproducenter rammes hårdt. Det skyldes, at de hidtil har haft ret til særligt høje beløb fra landbrugsordningens direkte støtteudbetalinger til landmændene, påpeger formanden.

- Jeg kan lytte mig til, at mange mellemstore landbrug, især dem med slagtekalve, vil sige, at nu vil de ikke mere, hvis der kommer den her udjævning. Stabiliteten og økonomien i dansk kvægbrug er stadigvæk sårbar. Vi er ikke økonomisk stærke endnu. Vi kan ikke klare at undvære de penge fra dag 1. Vi skal have nogle lange overgangsordninger, siger han.

Opfordrer til lokalt lobbyarbejde

Hver tredje styk kvæg i Danmark har stald i Sønderjylland. Så Christian Lunds foreningsområde i Sønderjylland og hele resten af regionen kan blive hårdest ramt af alle. Medmindre, altså, at politikerne i Folketinget bløder den hårde tegning for kvægsektoren i landbrugsreformen op.

For at få lobbyet for dét har SLF grebet til møder med lokale folketingskandidater og kommunalpolitikere for at få dem til at hive forhandlerne på Christiansborg i ærmet. Og Christian Lund opfordrer landboforeninger over hele landet til at gøre det samme. SLF har blandt andet haft Socialdemokraternes politiske ordfører, Jesper Petersen, og partiets borgmesterkandidat i Haderslev Kommune, Henrik Rønnow, på besøg.

- En ting er, at det er folketingspolitikerne, som skal tage beslutningerne. Men borgmesterkandidaten skal jo også vide, hvad konsekvenserne er i hans kommune. Den måde at arbejde på, håber jeg, at mange andre landboforeninger vil tage op. Jeg har stor respekt for folketingspolitikere og de beslutninger, de skal træffe. Men det her har nogle alvorlige konsekvenser for en række andre, lokale virksomheder, lige fra vognmændene som skal køre med vores varer og til mejerierne og slagterierne.

Troels Lund Poulsen, Anni Matthiesen, Hans Chr. Schmidt og Eva Kjer Hansen - alle fra Venstre – har SLF også haft mobiliseret.

- Jeg kan kun opfordre landmændene derude til at tage fat i deres lokale folketingspolitikere og snakke med dem om det her og få fortalt dem, hvad det her har af konsekvenser hjemme på deres eget landbrug, siger Christian Lund.

Høj gæld forværrer problemet

Nogle kvægfolk risikerer at blive ramt med et endnu større indkomsttab på bundlinjen end af det gennemsnitlige beløb.

I et notat om situationen skrev Slagtekalveforeningen i maj, at regeringens foreløbige oplæg vil føre til faldende produktion af både mælk og oksekød og til, at mange producenter vil være konkurstruede på grund af indtægtstab og faldende jordpriser.

Konkurstruslen skyldes blandt andet også, at kvægsektoren generelt er belastet af høj gæld, siger Christian Lund.

EU-aftalen påbyder blandt andet, at medlemslandene reserverer 10 procent af den samlede, direkte arealstøtte til fordeling mellemsmå og mellemstore landbrug, så der bliver færre penge til de større landbrug.

Imens kan medlemslandene også kan vælge at fordele de nugældende, ekstra betalingsrettigheder udover den almindelige, arealbetingede støtte i forbindelse med for eksempel slagtninger af kalve og mælkeproduktion mellem samtlige landbrugere; den såkaldte udjævning, som manøvren kaldes, og som nogle landmænd får en gevinst ud af.

Slagtekalveproducenter rammes hårdest

Det har forenkling til formål, så alle landmænd modtager det samme beløb per hektar i landbrugsreformens nye, såkaldte basisindkomststøtte (tidligere kaldet grundbetaling/hektarstøtte). Betalingsrettigheder som slagtepræmie eller mælkepræmie fulgte oprindeligt mængden af produktion for at booste fællesskabets fødevaresikkerhed.  Det blev lavet om i 2003, hvor støtten blev gjort arealbetinget, men med tillæg for ekstra, historiske betalingsrettigheder, så tæppet ikke blev trukket væk under blandt andre kvægbedrifternes indtægtsgrundlag.

Kvægbrugere har fået de ekstra betalingsrettigheder for at ligestille dem i konkurrencen med andre EU-producenter som har færre omkostninger, men også for at ruste dem i konkurrencen med andre landes producenter.

Med sådan en udjævning håber den danske regering at kunne skåne de større og ofte mest produktive danske landbrug for 10-procentskravet.

Når udjævningen vil ramme især kvægbrugere og særligt slagtekalveproducenter meget hårdere end svineproducenter og planteavlere, så er det, fordi kvægbrugene i dag modtager langt flere EU-penge i form af ekstra betalingsrettigheder end de andre driftsgrene.

Oven i bliver kvægbrugere også hårdere ramt at en anden ændring af landbrugsordningen, nemlig af de såkaldte eco-schemes, som med en pengepulje særligt til grønne tiltag vil lægge beslag på 20 procent, stigende til 25 procent af de samlede, direkte udbetalinger til landmænd.

Nogle risikerer tab langt over gennemsnit

Udbetalinger for Eco-schemes skal landmændene kvalificere sig til at få ved at indføre tiltag for klima, miljø, natur eller dyrevelfærd på sin bedrift. Men en liste med kun få valgmuligheder, som den danske regering hidtil har opereret med, er der ikke rigtigt brugbare eco-schemes at benytte sig af for kvægbrugere, som så foreløbig står til at gå blip af den ekstra indkomstmulighed, fremfører Sønderjysk Landboforening.

I SLF er der kvægbedrifter, som står til at tabe endog lagt større beløb, end det gennemsnit, som Fødevareministeriet har regnet sig frem til. En større slagtekalveproducent med 2200 kalve og 360 hektar jord står til at miste 640.800 kroner i reduceret indkomststøtte, har landboforeningen regnet ud for en konkret medlemsvirksomhed.

- Der er udsigt til en alvorlig udfordring for kvægbrugere. Så der skal nogle flere eco-schemes til, som man kan bruge til noget inden for kvægbrug. Kalveproducenter kan ikke bruge regeringens liste for eco-schemes til noget som helst, siger politisk konsulent i SLF, Per Grønbæk, som har lavet de lokale udregninger for flere bedrifter.

Om naturplejere med kødkvæg bemærker han, at de kun kan leve af det, fordi der er et tilskud til naturplejen ud over den almindelige grundbetaling.

Foreslår ko-præmie

- Den slags bedrifter, som passer vores engarealer rundt omkring, vil også få det svært, hvis der ikke er særligt tilskud til det. Naturpleje med lysåbne arealer og alt det der er jo ikke rentabelt, hvis ikke det fortsætter med tillæg i form af kvægpræmie eller naturpleje. Så vil mange nok opgive det, siger, Per Grønbæk.

LSF’s beregninger over indtægtstab er lavet alene på baggrund af udjævningen og af indførelsen af eco-schemes og det indhug i de direkte betalinger, det udgør for landmænd, som ikke søger dem.

L&F Kvæg har foreslået, at man indfører en ko-præmie på 150 kroner per år.

Regeringen har budt ind med en forhøjelse af slagtepræmierne samt et tillæg for eco-schemes til græsning.

Foreløbig har regeringen spillet ud med kun en håndfuld forslag om eco-schemes. Det gør det sværere for den enkelte landmand at finde et eco-scheme, der passer til dennes landbrug. 

Kan blive meget værre

I Holland får landmændene over en snes forskellige eco-schemes at vælge imellem, påpeger Per Grønbæk.

Imens opererer landbrugsreformen med en række flere elementer, som medfører tab eller øgede omkostninger for landmænd, som, altså, ikke indgår i regnestykkerne. Ej heller øgede kvælstofkrav i vandoplandet.

- Når det regnes med, så bliver det her rigtigt grimt at se på. Det kommer oven i, siger Christian Lund.

Også producenter af stivelseskartofler står til at blive ramt af udjævningen. 357 ud af de 522 industrikartoffelproducenter står til at miste 44,3 millioner kroner ifølge Fødevareministeriets opgørelse.

Sukkerroesektorens i alt 807 bedrifter får samlet set en nettogevinst på fire millioner kroner – de største på 120.000 kroner. Nogle få mindre bedrifter med 150-200 hektar får et tab.

Samlet set står 7801 af alle landets landbrugsbedrifter til at tabe tilskudspenge på udjævningen alene ifølge ministeriets regnestykke.

Kvægbrug udgjorde i 2017 19 procent af alle landbrugsbedrifter og fyldte 23 procent af landbrugsarealer.