Forening: Pløjefri dyrkningsmetode burde være eco-scheme

Conservation agriculture skal på listen over eco-schemes, mener Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark

Riber Anthonsen har dyrket pløjefrit i 21 år. Riber Hog Anthonsen oplever marker, der er mere modstandsdygtige over for sygdomme efter han er gået over til CA. At dyrkningsmetoden giver mere live i jorden og fugle området, har de også bemærket på gården på Djursland.

Regeringen vil bruge EU's støttekroner til at styrke det økologiske landbrug for at få en mere grøn produktion. Men en et andet landbrugsalternativ, conservation agriculture, har ikke fået samme opmærksom som regeringen. Faktisk er dyrkningsmetoden, der blandet er kendetegnet ved at være pløjefri, ikke nævnt med at ord i regeringens udspil for, hvordan landbrugsstøtten skal være mere klimavenlig fra 2023.

På Djursland har Ribers Hog Anthonsen været i gang med metoden i mange år. Egentlig startede det ikke som et klimatiltag på gården. Han stoppede simpelthen med at pløje, for at få noget bedre jord at dyrke i.

- Vi har noget stiv lerjord, og det var egentlig for at tilpasse os det, at vi så småt stoppede med at pløje, fortæller han.

I mellemtiden er der gået 21 år, hvor han har ladet ploven stå for i stedet mere og mere følge principperne bag dyrkningsmetoden CA.

- Det startede jo bare med, at vi lod ploven stå, men så begyndte man at høre mere om de andre principper, og jeg var et par gange i England, hvor de jo har været langt foran. Og så blevet jeg inspireret til at følge det lidt mere stringent herhjemme, fortæller svineproducenten, der dyrker på 200 hektar i omegen af Mørke.

- Jeg føler, jeg har fået stærkere marker, og det giver mere modstandsdygtige planter. Og den stive lerjord har jeg haft nemmere ved at arbejde med, siger han.

- I stedet er det en omvæltning for hovedet. Det er en ændring i, hvordan man tænker, det er at være landmand. Mange tænker jo, at marker er pæne, når de er pløjet, og at man som landmand skal køre meget rundt i traktor. Men jeg er blevet meget tilfreds med at gøre det på en anden måde.

Har grønne effekter

Ideen med conservation agriculture er at rode så lidt i jorden som muligt til fordel for både klima og biodiversitet. Når ploven ikke graver dybt i den dyrkede jord, kommer drivhusgasserne i jorden således ikke op til overfladen. Desuden vil markerne været dækket af planter næsten året rundt.

Samtidig bliver betingelserne bedre for de insekter, der lever i lagene under marken. Det skal give bedre leve muligheder for insekterne, der i sidste ende også kan øge tilstedeværelse af fugle. Fordi der kommer flere insekter at spise.

Og det er blandt andet disse effekter, der får Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark til at undre sig over, at dyrkningsmetoden ikke er nævnt af regeringen udspil til de kommende regler for landbrugsstøtten. Næstformand i foreningen, Søren Ilsøe, er i hvert fald skuffet.

- Conservation agriculture giver mange af de effekter, der netop bliver efterspurgt, når man vil lave den grønne omstilling. Hvis vi får mere af CA, så vil det både gavne biodiversiteten og udledningen fra landbruget, så det ville give virkelig god mening at styrke det med landbrugsstøtten.

Der gives blandt andet støtte til dyrkningsformen i Schweiz og USA. 

Ændringer for pengene

Det er især begrebet eco-schemes, som foreningen har fået øje på. Det er det nye begreb i EU's landbrugspolitik, der dækker over en rækker initiativer, som landbrug skal igangsætte for at få hele deres direkte hektarstøtte, når de nye regler træder i kraft. 22 procent af landbrugsstøtten vil således fra 1. januar blive betinget af, at man som landbrug har igangsat et eco-scheme.

Det er endnu ikke præcist defineret, hvad det er for nogle initiativer, der kan give adgang til den fulde støtte. Det skal nemlig besluttes af de danske folketingspolitikere inden nytår. Derfor mener Søren Ilsøe, at det vil give god mening at inkludere conservation agriculture som et eco-scheme.

- For mig at se, vil det være et eco-scheme, hvor samfundet får effekt for pengene. Det er jo en form for omvendt gulerod, at man kan undgå at miste penge ved at indføre CA, men det er da i hvert fald et økonomisk incitament for at gøre noget godt for klimaet og bio-diversiteten. Det tror jeg vil få flere til at overveje at omlægge, siger næstformand Søren Ilsøe, der selv bruger den pløjefri dyrkningsform på sit landbrug, Knudstrupgaard, ved Fjenneslev på Midtsjælland.

Han mener, at det er forskelligt fra landbrug til landbrug, om økonomien vil være det afgørende argument for at stoppe pløjningen. Men han tror alligevel, at en status som eco-scheme vil have effekt.

- Alt efter hvilken type jord og landbrug man har, vil det være forskelligt, om man taber mere i udbytte end man sparer i for eksempel brændstofforbrug, når traktoren skal køre mindre rundt i marken. Men et økonomisk incitament vil jo gøre det mere interessant for de fleste, siger Søren Ilsøe.

CA ikke så velkendt som økologi

Men regeringen har altså foreløbigt lavet en liste over eco-schemes, hvor conservation agriculture ikke står nævnt. Metoden er heller ikke nævnt i det klimaforlig, som de fleste af Folketingets partier netop er blevet enige om. Det er til gengæld økologi.

- Økologi er jo et velkendt begreb som mange bruger, når de tænker på at noget skal være grønt. Men på nogle områder er de ikke mere grønne, og conservation agriculture har nogle andre styrker, som man ikke får med økologi, mener Søren Ilsøe.

På Djursland kommer diverse EU-regler ikke til at ændre på Riber Hog Anthonsens dyrkning. Han trives med den dyrkningsmetode, som han efterhånden har mange års erfaring med, og ifølge ham skal man ikke nødvendigvis være bange for at miste penge som landmand.

- For mig ville det ikke være afgørende, at der ville komme økonomiske incitamenter, fordi det ikke ville være afgørende for, om det løber rundt. Men det er jo en måde at øge incitamentet på, så jeg tænker det giver mening for at få folk med. Men det er ikke sådan at alle nødvendigvis behøver støtte for at få det til at løbe rundt, mener Riber Hog Anthonsen.

Principperne bag conservation agriculture

Conservation Agriculture bygger på tre principper:

Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte såning. 

At jorden aldrig er bar, idet den enten er dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester (halm mm)

Et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk (undtagen flerårige afgrøder)

Læs også