Landbrugskommissær vil udskyde krav om braklægning i EU

Det kan blive udskudt, at de europæiske landmænd skal tage fire procent af deres arealer ud af dyrkning for at få landbrugsstøtte, som det ellers blev besluttet sidste år. Sådan lyder det fra landbrugskommisær Janusz Wojchiekowski efter EU’s rådsmøde for landbrugsministre, der blev afholdt mandag.

Det var ellers meningen, at en række grønne initiativer skulle implementeres, når den nye reform af EU’s landbrugsstøtte, CAP, træder i kraft til nytår. Men krigen i Ukraine og den fødevaremangel, som den medfører, har her i foråret fået de europæiske politikere til at gendiskutere nogle af disse initiativer, der skulle styrke hensynet til miljø og klima, men som også kommer til at sænke produktionen.

Flertal for udsættelse

På rådsmødet mandag var der altså et flertal af ministrene, der vil have Europa-Kommisionen til at kigge på dispensationer fra flere af de såkaldte konditionalitetskrav i reformens første år. Det kunne kommissæren fortælle efter sit møde med ministrene.

- Vi skal være sikre på, at EU bidrager til verdens fødevaresikkerhed. De fleste af ministrene støtter dispensationer for konditionalitetskrav som afgrøderotation og uproduktive arealer. Jeg har erklæret, at jeg vil præsentere for kommissionen, at der er brug for sådanne dispensationer for år 2023, lød det fra Janusz Wojchiekowski på pressemødet, der efterfulgte de europæiske landbrugsministres rådsmøde.

Ifølge ministerrådets pressemeddelelse var der seksten ministre, der talte for en tilpasning af reformen af landbrugsstøtten, CAP. Reformen af landbrugsstøtten blev ellers vedtaget i november, men siden har fødevaresituationen altså ændret sig markant.

Efterspørgslen for at øge produktionen i EU kommer således på baggrund af de prisstigninger, vi har set på fødevarer i verden i dette forår, som blandt andet skyldes krigen i Ukraine. FN estimerede i maj, at de globale fødevarepriser var næsten 30 procent højere end et år tidligere.

Krigen i Ukraine holder blandet andet store dele af verdens majs- og hvedehøst væk fra verdensmarkedet, da 30 procent af disse kornsorter dyrkes i Rusland og Ukraine, og derudover er Ruslands stop for eksport af kunstgødning også med til at ramme udbuddet af fødevarer i den kommende fremtid.

Skal overbevise kommissionen

Og nu vil kommissæren altså kæmpe for at overbevise resten af Kommissionen om, at den ellers vedtagne reform skal justeres, så visse af kravene for at få landbrugsstøtte vil blive annulleret i det første år af reformen.

- Jeg taler på egne vegne, men jeg vil gøre mit bedste for at overbevise Kommissionen om behovet for undtagelser i 2023 og især om, at de skal tage med i betragtningen, at medlemslandene ønsker det (dispensationer, red. ), og at medlemslandene vil øge deres produktion i 2023, lød det fra kommissæren.

Dispensationerne handler altså især om de nye krav om henholdsvis udtagning af landbrugsjord og afgrøderotation. Det førstnævnte drejer sig om et krav, der dikterer, at alle landbrugere, der vil modtage landbrugsstøtte, skal tage fire procent af deres jord ud af dyrkning, mens det sidstnævnte er et krav om udskiftning af afgrøden mindst en gang om året på parcelniveau.

Landbrugskommissæren skal nu fremlægge sagen for den øvrige kommission, der skal drøfte, om de vil komme med forslag om ændringer i reformen.

Det blev meddelt på ministerrådsmødet, at Europa-Kommissionen vil komme med en udmelding hurtigst muligt, men et nærmere tidspunkt kendes ikke.