Økologisk Landsforening: Hellere ingen EU-krisehjælp

Krisehjælpen fra CAP’en til landmænd gør mere skade end gavn efter Økologisk Landsforenings mening.

- Hvis vi var blevet spurgt, om man overhovedet skulle lave sådan en krisestøtteordning, så havde vi sagt nej. I og med at krisehjælpen alligevel finansieres stort set via overførsler fra den direkte støtte til landmændene, har man bare lagt et administrationslag ind over betalingerne, lyder dommen fra ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed.

Krisehjælpen til danske landmænd på 77,4 millioner har ringe økonomisk effekt for dem, fordi 70 procent af støtten alligevel finansieres med en nedskæring i udbetalingerne af den direkte landbrugsstøtte. Altså med deres egne penge, så at sige, anfører hun.

Heri er ØL og Landbrug & Fødevarer på linje i kritik af den model, som Landbrugsstyrelsen har valgt for udmøntningen i Danmark af EU’s såkaldte ekstraordinære tilpasningsstøtte (se avisens udgave i sidste uge).

Små brug får ingen støtte

Tilpasningsstøtten vil blive udbetalt til september. Nedskæringen i grundbetalingen (»hektarstøtten«) vil ske i udbetalingerne per december.

De resterende 30 procent af EU-krisestøtten på 3,7 milliarder kroner for hele EU tages fra EU’s kasse for de såkaldte markedsordninger under CAP’en.

Desuden – påpeger ØL og L&F også i kor – rækker den danske andel af krisehjælpen kun til en begrænset udbetaling på 41,9 kroner per hektar. Og det er kun bedrifter på over 54-55 hektar, som overhovedet kan komme i betragtning til at få del i støtten.

Krisestøtten er tiltænkt til at afbøde store prisforhøjelser på blandt andet energi, brændstof samt gødning og en faldende indtjening.

Hjælper krisestøtten noget til at opveje landbrugets stigende omkostninger?

- Det har jeg svært ved at se med de beløbsstørrelser, der er tale om. Jeg tvivler meget på, at den får nogen reel økonomisk værdi for det enkelte landbrug, hvis ellers dét skal være succeskriteriet, at krisehjælpen skal gøre en økonomisk forskel for den enkelte landmand.

Hvad lægger du til grund for dén vurdering?

-Der er trods kun tale om et lille støttebeløb, som jo ikke er nye penge, idet det jo delvist er finansieret af landbrugets egen direkte støtte.

Rammer bagatelgrænsen på de 54-55 hektar specielt økologiske landmænd?

- Traditionelt har de økologiske kvægbrug været større end de konventionelle. Men generelt har vi har relativt flere af de små brug blandt økologerne. Det gør så ingen forskel for den økologiske sektor med det lave støttebeløb, der er tale om. Det er for lille et støttebeløb til, at krisestøtten gør en forskel for de små brug. Og det gør også en relativt mindre forskel for den økologiske sekter, fordi de små økologiske erhvervsbrug har højværdiafgrøder.

Vil skubbe på strukturudviklingen

Det konventionelle landbrug er hårdere ramt at krisen, fordi de oplever prisstigninger på handelsgødning. Men så bliver husdyrgødning jo pludseligt mere værd. Så man må antage, at der bliver større konkurrence om husdyrgødningen, når prisen på handelsgødning stiger, siger Sybille Kyed også.

Landbrug & Fødevarer fremfører en principiel anke mod, at smålandbrug under bagatelgrænsen for krisestøtteudbetalingen på 2233,50 kroner, svarende til under 54-55 hektar, afskæres fra at få del i puljen. Det uagtet, at de også vil blive trukket for støtteordningen i december måneds grundbetaling. Det er en urimelig forskelsbehandling, lyder kritikken af den model, som Landbrugsstyrelsen har valgt til at udmønte krisestøtteordningen på her i Danmark.

Økologisk Landsforening slår på, at modellen er med til at fremme landbrugets strukturudvikling hen imod få, men større bedrifter.

- Det her illustrerer så udmærket, at når man arbejder med at have landbrugsstøtte, så kommer de små brug altid i klemme, idet man skruer systemerne sammen, sådan så man favoriserer de store brug, fordi der er for dyrt at give støtte til de små brug, målt per krone i administration. Selvom krisehjælpen så ikke er voldsomt undergravende for de mindre brug, så er der en tendens i den måde, den er skruet sammen på, som er uheldig, og som bare bekræfter at hele vores landbrugsstøttesystem er indrettet til fordel for de større brug. Den her krisehjælp er med til at cementere et system, hvor man favoriserer store landbrug. Så på den måde er den her krisehjælp principielt uhensigtsmæssig.

Økologisk Landsforening indvender også, at krisestøtten er til skade for en grøn omstilling i og med, at den blandt andet sigter på at kompensere konventionelle landmænd for deres stigende udgifter til handelsgødning.

- Vores kriterium er, at landbruget skal være bæredygtigt. Den måde, det konventionelle landbrug er indrettet på i dag, ligger så langt fra at være bæredygtigt. Vi har en meget stor kommerciel husdyrproduktion, som er baseret på importeret foder. Så på den måde ville det være svært for mange konventionelle landbrug at leve op til vores kriterier. Men vi har ikke foreslået de kriterier med henblik på, at konventionelle landmænd ikke skulle kunne få støtte, men for at fremme, hvad vores billede af et bæredygtigt landbrug er. Og de her kriterier er i god overensstemmelse med anbefalinger fra FN.

Hæmmer bæredygtighed

- Krisestøtten går til de forkerte, som er kriseramte i forvejen. Dem, som er i krise, er de bedrifter, som har en produktion, der bør lægge om for at blive mere robust og bæredygtig. Så det er lidt absurd og barokt, siger Sybille Kyed om hele krisestøttemodellen.

I et høringssvar i marts om EU’s fælleseuropæiske model for krisestøtten, som ligger til grund for den danske udmøntning, har ØL plæderet blandt andet for, at »krisestøtten bruges til at fremme et landbrug, der ikke er afhængigt af importeret korn og kunstgødning, samt fremme en større vægt på afgrøder til konsum og de økologiske dyrkningsmetoder«.

Det skal dog ikke forstås sådan, at Økologisk Landsforening har ønsket helt at udelukke konventionelle landbrug fra at få krisestøtte, understreger Sybille Kyed. Således har ØL ikke foreslået et forbud mod brug af pesticider som et støttekriterium, påpeger hun.

- Det ville være nemt for os at sige, at en krisestøtte helt burde målrettes økologisk drevne ejendomme. Men det ville være uhensigtsmæssigt. Det ville grave grøfter.

Trods alle dårligdomme bør Danmark alligevel følge trop med de andre EU-lande med at tage imod den ekstraordinære tilpasningsstøtte fra EU, siger hun.

Har ikke noget valg

- Når nu man laver en ordning i EU, så må vi sige ja til, at vi også giver støtte i Danmark. For ellers vil der være en krisekasse for de andre medlemslande, som vi i Danmark ikke får adgang til. Og dermed ville Danmark bare være med til at finansiere en krisehjælp for de andre. Derfor har vi ikke noget valg. Vi er nødt til også at lave en krisestøtteordning i Danmark.

En anden krisestøtteordning fra EU er beregnet til udbetaling til næste år, men med penge fra CAP’ens landdistriktsprogram til både landmænd og småvirksomheder, som er ramt af krisen som følge af krigen i Ukraine. Der skal være tale udelukkende om ubrugte midler fra de forskellige støttepuljer, så der ikke tages penge fra nogen. Men i Danmark ser der ikke ud til blive ubrugte midler tilbage og dermed en støtteordning på dén konto, har Landbrugsstyrelsen fortalt L&F. Og dermed nok ingen ekstra støtteordning.

Økologisk Landsforening har ikke afgivet høringssvar til dén støtteordning. Danmarks Naturfredningsforening har i et høringssvar anbefalet, at »støtten belønner landmænd og virksomheder, der bruger dele af deres areal eller forretning til at omstille fra foderproduktion til afgrøder, som kan bruges til vegetabilsk mad til mennesker«.

Sybille Kyed siger til naturfredningsforeningens høringssvar:

- Det ville vi godt have været medunderskrivere på, hvis vi var blevet spurgt.