Danmarksdemokraterne vil ikke lægge pres på ældre landmænd

Når man ændrer i landbrugsstøtten, skal man også huske landmænd, der ikke er motiverede for at vækste eller investere, lyder der fra partiets landbrugsordfører.

Med valget i november fik Folketinget to nye partier med i forsamlingen, og på landbrugsområdet betyder det, at der er kommet to ny partier til, som ikke er en del af det seneste landbrugsforlig fra oktober 2021, som blandt andet definerer den danske implementering af reformen af EU's landbrugsstøtte, der trådte i kraft per 1. januar.

Alle andre partier i Folketinget er med i dette forlig.

Hans Kristian Skibby fra det ene af de to nye partier, Danmarksdemokraterne, erkender da også, at forliget gør, at deres indflydelse på for eksempel landbrugsstøttens anvendelse i Danmark for nuværende er begrænset.

Ikke realistisk

Derfor er han i første omgang heller ikke meget for at kommentere på indholdet i dan danske aftale om landbrugsstøtten, der blandt andet definerer, hvad man skal gøre for at få støtte gennem bioordningerne, der er det nye element i den nye reform af landbrugsstøtten.

- Det er ikke realistisk for os at gøre så meget ved den aftale, der ligger, så vi har mere fokuseret på, hvad der sker, hvis vi eventuelt for en CO2-afgift, som vi frygter, vil presse rigtig mange landmænd, lyder det fra landbrugsordføreren.

Han er er derfor varsom med at komme med bud på, hvordan han mener, at landbrugsstøtten eventuelt kunne blive brugt bedre i Danmark.

- Realistisk set er det ikke noget, vi foreløbigt for ret meget indflydelse på, og derfor har jeg heller ikke brugt min første tid på at fokusere på den her aftale om EU’s landbrugsreform, siger Han Kristian Skibby, der i sin tidligere folketingsperioder for Dansk Folkeparti aldrig har været ordfører på landbrugsområdet.

Skal ikke presses

Hvis vi ikke kigger så meget på, hvad der er realistisk, men mere på, hvad I generelt synes om, hvordan landbrugsstøtten skal skrues sammen, hvad synes i så om den nuværende udvikling, hvor flere af pengene bliver mærket til bestemte grønne tiltag?

- Vi står i hvert fald ikke der, hvor man fjerner støtte uden at der kommer noget erstatning. Det er som sådan fint nok, at man laver en omfordeling hen imod det grønne, men vi skal sikre os, at der ikke er nogen, der kommer i klemme.

Han er dermed meget fokuseret på de landmænd, der ikke står forrest i udviklingen.

- Udviklingen har været, at man har fjernet penge og har lagt dem om til omlægningen. Og det kan der være nogle gode tanker bag. Men tit har man ladet andre steder finansiere det, hvor man ikke har tænkt på, at man skaber problemer i dele af landbruget.

Ældre landmænd skal beskyttes

Hans Kristian Skibby er således med på, at man kan bruge landbrugsstøtten til at få flere landmænd til at indføre grønne tiltag, men han er også bange for at omfordelingen sker på en måde, så landmænd, der måske ikke har midlerne eller motivationen for at investere i en omstilling, bliver presset ud i det.

- Det er for eksempel ældre landmænd, der ikke har den store motivation til at øge deres vækst eller har råd til at omlægge. Man skal være varsom med at lægge en masse regninger over den hen her sektor. Så vi skal være opmærksomme på, om det presser nogle landmænd unødigt meget, når vi tager nogle af pengene for at bruge dem på klimavenlige initiativer, siger Hans Kristian Skibby.

- Jeg synes ikke, at man skal sige til en 55-årig landmand, at han skal satse økonomisk på at udvide og låne penge, for at få en større virksomhed, så han kan omlægge, mener ordføreren. 

Skal kunne vælge ændringer fra

Han mener nemlig, at landmændene ofte har nok at se til med at få økonomien til at hænge sammen.

- Der er i forvejen mange landmænd, der er presseset med gæld. Og de med høje udgifter er det ikke mindre aktuelt, mener han. 

Er det en ret for en ældre landmand ikke at lave en grøn omstilling?

- Nej, det er ikke en ret, men det kommer jo an på, hvad man lægger i klimavenlig. Der kan også være andre initiativer, end dem, der ligger i støtteordningerne, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi giver landmændene mulighed for, at de på egen hånd kan lave nye initiativer som for eksempel præcisionslandbrug. Men det har de ikke mulighed for, hvis vi svækker økonomien ved at fjerne penge fra deres støtte.

Hvordan ser Danmarksdemokraternes politik så ud for landbrugsstøtten?

- Vi kan godt bruge nogle penge på at få de landmænd, der er i stand til det, til at omstille til det klimavenlige hurtigere. Men det skal gøres på en måde, så man ikke skal presses ud af landbruget, hvis ikke man er motiveret eller har muligheden for at lave de her investeringer. Der skal være gode muligheder for at gå med, men det skal også være muligt ikke at gøre det, lyder det fra Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. 

Læs også