En planteavler og ægproducent er på samme tid tilfreds og en smule lunken med tilskudsordningen biodiversitet og bæredygtighed. På den ene side er det godt for natur- og jagtinteressen og erhvervets image udadtil. Men han ville lige så gerne have haft mere hvede, og tilskud presser desuden forpagtningsafgifterne op.
Der er ikke noget, der kun er godt – eller skidt – for den sags skyld, sådan vurderer en ægproducent og planteavler ved Hedensted CAP-tilskuddet biodiversitet og bæredygtighed.
- Jeg er vist lidt ambivalent her, for jeg kan godt se, at tilskuddet gavner mangfoldigheden. Flere insekter, der kribler og krabler, giver føde til dyr og fugle, så på den måde er det godt. Den gode gud har ikke skabt noget, vi ikke har brug for, og det myldrende liv giver flere fasaner, ræve og råvildt, siger Brian Simonsen, Florodegaard, på Hedenstedegnen.
Som jæger og naturelsker har han særdeles godt øje for den naturmæssige side af sagen og er yderst tilfreds.
- Men som landmand og ægproducent, ville jeg da lige så gerne have haft mere hvede i siloen. Jeg lever jo af landbruget, forklarer Brian Simonsen.
Men som landmand og ægproducent, ville jeg da lige så gerne have haft mere hvede i siloen
Brian Simonsen, om bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed
Jordforbedring
Han håber dog på, at bræmmerne med de mange forskellige planter kan gavne landbrugsjorden på sigt.
- Jeg tror, det kan forbedre jordstrukturen, så de vanskelige pletter bliver nemmere at dyrke fremover. De hjørner, skråninger og kanter, man tager ud i den etårige ordning, skal man jo heller ikke bøvle med det år, siger Brian Simonsen.
Men selv om bøvlet belønnes med et godt tilskud, er det ikke kun positivt.
- Der er ingen roser uden torne. Tilskuddet er flot, men det kan presse forpagtningsafgifterne i vejret, og jeg forpagter 120 hektar, fastslår Brian Simonsen.
Imagepleje
For folk uden rod i landbruget kan det måske være svært at forstå, at gyllevognen skal ad de samme veje som alle andre, og det er bare ét eksempel. Koblingen mellem jord og bord fortoner sig i dag et sted mellem marken og supermarkedet.
- Derfor er det vigtigt at vise, at vi ikke er miljøsvin. Der er altid brodne kar, men langt de fleste er dygtige landmænd, der følger reglerne og ikke sviner. Det kan blomster måske være med til at vise folk. Vi passer på naturen, siger Brian Simonsen.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.
Florodegaard
Gården Florodegaard blev i 2002 købt af familien Simonsen og drives med et hønsehold på 46.000 hvide italienske æglæggere samt et varieret plantebrug.
Der hører 90 hektar til ejendommen og yderligere 120 hektar er forpagtet.
Afgrøder:
35 hektar havre
60 hektar hvede
35 hektar raps
30 hektar byg
20 hektar rug
Resten er skov, vej og krat samt 16 hektar bestøverbrak.