Hvem af byggeriets parter bærer risikoen, hvis prisen på byggematerialerne stiger? Og hvad sker der, hvis det ikke er muligt at skaffe materialerne eller de bliver forsinkede?

Svaret afhænger – nok ikke så overraskende – af din kontrakt.

Hvis bygherren benytter sig af såkaldte AB18/ABT18-standardaftaler, kan entreprenøren ifølge et nyhedsbrev fra Dahl Advokatfirma kun kræve godtgørelse af bygherren, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

1) Prisstigningen er indtrådt efter tilbudsdagen og inden indeksregulering er trådt i kraft. 2) Der er tale om en generelt forekommende prisstigning. Prisstigningen kan dokumenteres. 3) Det samlede reguleringsbeløb skal udgøre mindst 0,5 procent af entreprisesummen, og 4) godtgørelsen skal kun omfatte den prisstigning, der overstiger 10 procent af prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen med tillæg af 0,5 procentpoint for hver hele måned, der går fra tilbudsdagen og indtil materialeindkøb.

Fast pris/på regning

Ved brug af AB92- og ABT93-aftaler er det derimod som udgangspunkt ikke muligt for entreprenøren at kræve, at bygherren godtgør ekstraordinære prisstigninger på materiale. Dog med undtagelse af eventuelle aftaler om Dansk Byggeris Standardforbehold af maj 2008, oplyser Dahl Advokatfirma.

- I tilfælde af at der ikke er indgået aftale i henhold til AB-systemet – og der i øvrigt ikke er aftalt noget om prisstigninger – vil spørgsmålet om, hvorvidt entreprenøren kan regulere for prisstigninger afhænge af, om der er givet en fast pris eller om arbejdet udføres i regning.

- Hvis der er givet en fast pris, vil prisstigninger være entreprenørens risiko, men hvis arbejdet udføres i regning, vil entreprenøren kunne overvælte prisstigninger på bygherren, skriver Dahl Advokatfirma.

Risikoen for forsinkelser på grund af materialemangel er ifølge advokatfirmaet som udgangspunkt entreprenørens, med mindre der er tale om en force majeure-begivenhed.

Finans