Webinar om energi og renter

Hvordan ser det ud med energiforsyningen til vinteren, herunder til 2023 med mulighed for at få gaslagrene igen fyldt op?

Det kan man få et svar på, når Agrocura holder årets sidste webinar torsdag den 15. december klokken 19.00-20.15 med fokus på renter og energi til år 2023.

Foruden priserne på strøm og gas kan man blive opdateret på det økonomiske marked og renter.

- Den amerikanske inflation er på vej ned, men endnu ikke den europæiske. Derfor bliver de korte renter endnu højere, inden vi igen skal nedad, mens de lange renter formentligt har toppet, lyder det fra Agrocura.

Indlægget om renter finder sted klokken 19.00–19.45, mens indlægget om energi er klokken 19.45–20.15. Der er mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding er nødvendigt.

Læs også