Pæn fremgang på dyrskuet i Lemvig

99 dyr er tilmeldt Lemvig Marked & Dyrskue

Skuets bedste avlshest 2022 kom fra Stutteri Bådsgård.

Dyreudstillingen på Lemvig Marked & Dyrskue er tilbage i sit vante format efter en stille genoptagelse sidste år, hvor især kvægudstillingen mærkede, at der efter corona-årenes aflysninger og en efterfølgende bekymring for salmonella var god afstand mellem køerne ved dyrskue-bommene.

Kataloget til dyrskuet den 3.-4. juni er da også vokset på især kvægsiderne. Antallet af malkekvæg er gået fra 27 til 44. Primært holstein, ligesom jerseykøerne nu er med igen. Blandt kødkvæget er der også tilmeldt lidt flere dyr. I alt 18 dyr fra racerne Limousine, Dansk Blåkvæg, Galloway, Hereford og Simmental. Kvægudstillerne, der kommer hele Vestjylland samt Thy, konkurrerer lørdag.

Hesteudstillingen søndag holder også niveau med 32 dyr mod 35 sidste år. Størstedelen – fordelt på syv racer – deltager i avlsbedømmelsen, mens 12 er med i konkurrencen for fritidsheste.

Som noget nyt er der mere usædvanlige dyr som et æsel og to alpacaer med på dyrskuet. De bedømmes ikke, men kan mødes i Åbent Landbrugs klappegård, hvor der er mulighed for nærkontakt med en række husdyr.

I alt 99 dyr deltager i dyrskuet.

Tilmeldte dyr

De 99 dyr i årets katalog på Lemvig Marked og Dyrskue er fordelt således

Malkekøer: 44

Dansk Holstein: 31

DRH: 11

Jersey: 2

Kødkvæg: 18

Dansk Blåkvæg: 4

Galloway: 4

Hereford: 2

Limousine: 6

Simmental: 2

Heste: 32

Jydsk Hest: 2

Shire: 1

Tinker: 1

Palomino: 1

Fjordhest: 5

Dansk Sports Pony: 1

Dartmoor: 1

Shetlandspony: 8

Fritidsheste (forskellige racer): 12

Andre dyr: 5

Æsel: 1

Alpaca: 2

Får: 2

Læs også