Boergeden fejrer 30-års jubilæum

Den skulle egentlig aldrig have været en race i Danmark, men alene bruges som blodfornyelse, men racens kvaliteter overskyggede alt og Boergeden blev en selvstændig race i Danmark i 1993. Nu fejrer den 30-års jubilæum på Landsskuet.

Brian B. Nielsen er formand for avlsudvalget for Boergeder i Danmark og næstformand i hovedbestyrelsen for Dansk Gede Union. Og så er han en af drivkræfterne bag markeringen af racens jubilæum på Landsskuet. Fredag klokken 15.00 vil racens 30-årige historie blive fortalt ved en unik raceevent. Brian B. Nielsen er formand for avlsudvalget for Boergeder i Danmark og næstformand i hovedbestyrelsen for Dansk Gede Union. Og så er han en af drivkræfterne bag markeringen af racens jubilæum på Landsskuet.

Den har 30-års jubilæum i Danmark, den forædlede Boerged med den hvide krop og det røde hoved. En race, som egentlig ikke var tiltænkt andet end at skulle være blodfornyelse til den Nubiske Ged.

Men pionererne, som importerede racen i 1993 via New Zealand fra Sydafrika, var ikke i tvivl. Denne ged kunne og skulle mere, end alene at give lidt fornyelse til en anden race.

De første fem dyr, som kom til landet, fik man ikke meget ud af. De kom og skulle være drægtige, men det gav kun to kid. Heldigvis havde man købt en buk med, som kunne bruges på gederne de efterfølgende år, hvor den selvstændige race for alvor tog fart.

Racen tog fart

Kødracen spredte sig hurtigt i landet, og på sit højeste vurderer Brian B. Nielsen, at der måske har været op mod 100 avlere herhjemme.

Brian B. Nielsen fra Salling på Skive-egnen har haft racen i 16-17 år og er formand for avlsudvalget for Boergeder i Danmark og næstformand i hovedbestyrelsen for Dansk Gede Union. Og så er han en af drivkræfterne bag markeringen af racens jubilæum på Landsskuet.

Her vil blandt andet tidligere og nuværende avlere, udstillere og dommere gengive racens 30-årige historie ved en unik raceevent fredag klokken 15.00 i forlængelse af ærespræmiekonkurrencen.

I dag vurderer Brian B. Nielsen, at der måske er omkring 25-30 avlere herhjemme, som laver et rigtig stort og seriøst stykke avlsarbejde for racen. Herudover er der en lang række besætninger, som måske mere har racen for sjov.

Hyldest til forkæmperne

Fejringen af Boergedens første 30 år i Danmark bliver ikke alene en fejring af racen, men også en hyldest til pionererne og de, der gennem årene har lagt et stykke arbejde i racen.

- Jeg selv er jo lært op af dem, som startede racen. Jeg har en arv med, som jeg prøver at trække med i mit foreningsarbejde i dag, siger Brian B. Nielsen, som er ret nørdet omkring Boergeden og er en af dem, man ringer til, hvis man lige skal have et godt råd, om end det er om fodring, opstaldning eller avl.

For selvom der er en overvægt af avlere på plus 60 år, ja så kommer der løbende nye med.

- Jeg synes altid, der er stor interesse omkring Boergeden. Der er ofte nye, der er interesserede i at starte op på den rigtige måde ved at købe nogle dyr med stamregistrering og gerne vil i gang. Og dem hjælper vi gerne, siger Brian B. Nielsen.

Boergeden er et landbrugsdyr

På racestanden op Landsskuet vil man kunne finde en lang række informationer om racen. Standen bærer i år præg af jubilæet og viser også noget historik og en lang række billeder, blandt andet af de første dyr, som kom til landet.

En fuldvoksen ged vejer typisk omkring 75 kg, mens bukkene kan komme op og veje 130 kg. Dyrene slagtes oftest, når de vejer omkring 50 kg. og halvdelen er rent kød.

Boergeden er et landbrugsdyr, hvilket især er tydeligt at mærke på de avlere, som har dem i deres stalde.

- Mange af dem, der har Boergeder, er typisk nogle, som på en eller anden måde har en landbrugsfaglig baggrund. Hvor man ser Boergeden som et landbrugsdyr med avl, fodring, registrering, afgræsning, management, kød og sådan noget, forklarer Brian B. Nielsen og fortæller, at der nok er flere kvinder, der har geder, end mænd.

Håber på at kunne importere i fremtiden

Der er, siden de første fem geder kom til Danmark i 1993, importeret flere dyr og embryoner. Men efter de seneste levedyr kom til landet i 2003, blev sundhedsreglerne besværliggjort, og der er siden ikke importeret et eneste levedyr til Danmark, hvilket formanden i den grad håber, at der kan laves om på.

- I 2003 importerede vi levedyr fra Østrig. De gav noget størrelse, gode rammer og kød, men det var kort tid før, at der kom nogle sundhedsregler, som besværliggjorde import af dyr. Så derfor vil vi rigtig gerne arbejde for, at det igen bliver mere ladsiggørligt, fortæller Brian B. Nielsen, som godt kunne drømme lidt om nyt blod til racen.

- Import af dyr kan lade sig gøre ved mange andre dyrearter, og så må det også kunne lade sig gøre her ved gederne, siger han og glæder sig, som et lille barn til juleaften, til at fejre Boergeden på Landsskuet, snakke med en masse mennesker og fortælle om racen.

Læs også