Selvom Landbrugsstyrelsen beklager ordlyden i efterafgrødebreve, som misforstås af landmænd og konsulenter, fortsætter strømmen af breve. Med samme indhold.
I sidste weekends udgave af Effektivt Landbrug lød det fra flere rådgivningshuse, at et efterafgrødebrev til danske landmænd, man havde modtaget fredag den 13. september, såede tvivl om, hvorvidt landmænd og deres planteavlsrådgivere havde indberettet landmændenes efterafgrøder til Landbrugsstyrelsen korrekt.
I weekendens avis den 14. september lagde styrelsen sig fladt ned og beklagede brevets ordlyd, ligesom man sendte en pressemeddelelse ud, hvor man ligeledes beklagede.
Men strømmen af breve fra Landbrugsstyrelsen med den ordlyd, der sår tvivl hos landmænd og konsulenter, fortsætter tilsyneladende uhindret.
- Ja, det fortsætter. Jeg har netop fået 5-6 henvendelser fra landmænd, der har fået breve dateret den 19. september (torsdag i denne uge, red.) fra styrelsen. Brevene har præcis samme indhold som de breve, der blev sendt ud den 13. september, og som styrelsen beklagede. Intet er altså ændret i praksis, lyder det hovedrystende fra planteavlskonsulent Helge Lorenzen, LandboSyd.
Hvem skal betale?
Også formanden for LandboSyd, Mogens Dall, undrer sig. Han er selv en af de landmænd, der har modtaget et efterafgrøde-brev fra styrelsen.
- Det er da underligt, at man lægger sig fladt ned og beklager. Og så fortsætter man ellers bare en praksis, hvor man sender breve ud med samme indhold, som man selv lige har beklaget.
- Man må forstå, at det her skaber stor usikkerhed hos landmændene. De ringer selvfølgelig til vores konsulenter, som så også kommer i tvivl og bliver nødt til så at tjekke, om alt er, som det skal være, eller de har begået fejl.
- Og hvem er det, der skal betale de mange timer, der går med det – er det rimeligt, at det er landmændene eller LandboSyd? Jeg kunne have lyst til at sende styrelsen en regning. Det går nok heller ikke, for så skaber jeg vel dårlig stemning. Men kan vi dog ikke bare få det her ændret, lyder det fra Mogens Dall.