Samsø-landmænd slipper for tvungne efterafgrøder
Fødevareminister Mogens Jensen (S) meddeler nu, at landmænd på Samsø slipper for at reducere for udledning af kvælstof, som ikke finder sted. Det er fornuftigt, lyder det fra Thor Gunnar Kofoed, viceformand i L&F.
Viceformand i L&F, Thor Gunnar Kofoed, glæder sig over, at minister har lyttet, og til trods for manko i regneark, dropper målrettede efterafgrøder på Samsø.
Der bliver ikke behov for obligatoriske efterafgrøder på Samsø.
Det meddeler fødevareminister Mogens Jensen (S), som nu er vendt tilbage på en henvendelse fra Samsø Landboforening, Landbrug & Fødevarer og Dansk Akvakultur.
For nylig opfordrede de ministeren til at droppe et obligatorisk efterafgrødekrav til øen, selvom der i det officielle regneark er en manko på 291 hektar målrettede efterafgrøder. I alt blev der i den overståede ansøgningsrunde søgt om 895 hektar ud af et beregnet behov på 1.186 på Samsø.
Det særlige ved Samsø er dog, at man i det beregnede behov tager højde for produktionen af fisk i nogle havbrug ud for øen, som dog ikke finder sted. Ved et samråd i december sidste år, og igen over for Effektivt Landbrug i januar, havde fødevareminister Mogens Jensen ellers pointeret, at der var taget højde for den specielle situation på Samsø, og efterafgrødekravet var blevet nedsat.
Da ansøgningsrunden til de målrettede efterafgrøder startede, stod det dog klart for Samsø-landmændene, at der ikke var sket noget. Nu skulle det dog være sikkert og vidst, at efterafgrødekravet er nedsat.
- Ministeriet har vurderet behovet separat for Samsø, og jeg er glad for nu at kunne meddele jer, at der ikke vil blive udmeldt et obligatorisk krav på Samsø i 2020. Det betyder i praksis, at der – som I også henstiller til i jeres brev – ikke stilles yderligere krav til Samsøs landmænd ud over de 895 hektar efterafgrøder, som de allerede har meldt frivilligt ind, skriver Mogens Jensen i sit brev.
Her skriver ministeren, at beslutningen beror på to ting. Denne ene er, at havbrugene ud for Samsø slet ikke har fået en miljøgodkendelse til den merudledning af cirka fem tons kvælstof, som det højere efterafgrødekrav ved Samsø er baseret på i 2019 og 2020.
Samtidig dækker de 895 hektar efterafgrøder, der er søgt i 2020 også merudledningen i 2021, hvis havbrugene får miljøgodkendelse her. Det skyldes, at der allerede er blevet kompenseret herfor med efterafgrødeindsatsen i 2020, lyder det i brevet.
Tilfreds viceformand
Hos Landbrug & Fødevarer er viceformand, Thor Gunnar Kofoed, godt tilfreds med ministerens svar. Han kalder det glædeligt, men også forventeligt.
- Det er jo simpel fornuft, at landmænd ikke skal reducere for en udledning fra havbrug, som ikke er der. Jeg er glad for, at man har lyttet til os, siger viceformanden.
Men ministeren havde jo allerede ved et samråd i december og igen i januar sagt, at efterafgrødekravet på Samsø var nedsat. Det er det så først blevet nu. Hvad mener du om det?
- Det kan man jo tænke over, at der skal gå så lang tid fra ministeren har meldt det ud, til der kommer en officiel udmelding. Det er ærgerligt, at systemet er så tungt. Men lige nu vil jeg glæde mig over, at de samsøske landmænd ikke får obligatoriske krav, siger Thor Gunnar Kofoed.
Ifølge viceformanden kunne hele miseren på Samsø nemt være undgået, hvis myndighederne havde vist lidt mere menneskelig forståelse.
- Den her sag er meget bemærkelsesværdig. At vi har et system, som ikke selv kan opfanger, det her. Hvorfor ringer man ikke lige lidt rundt for at høre, hvad der foregår? Man kunne have undgået det her, hvis der var lidt mere ganske almindelig menneskehed mellem hinanden, og man kommunikerede bare lidt bedre sammen, siger Thor Gunnar Kofoed.
Det er ventet, at Miljø- og Fødevareministeriet i denne måned melder mere ud om obligatoriske krav i resten af landet.
