Ved vi noget om verden? Ved vi noget om os selv? Ved vi overhovedet noget om andre? Det er i hvert fald nemmere at tale om andre end os selv. At rådgive andre end at rådgive én selv.
Jeg har diskuteret landbrugspolitik med min far, siden jeg kunne tale – og det var jeg hurtig til at lære. Jeg flyttede til København for at komme væk fra landbrugssnakken, men allerede efter to år faldt jeg tilbage i suppedasen og etablerede grundlaget til Tænketanken Frej sammen med Marie-Louise. Siden har jeg diskuteret landbrugspolitik med tusindvis af afskygninger af min far. Man kan ikke løbe fra den, man er.
Landmænd er realister. Landmænd er flittigere end andre. Landmænd er stolte. Landmænd er forskellige. Jeg holder af landmænd. Og jeg håber, at landmænd holder af Tænketanken Frej og mig.
Plads til drømme
Jeg kan ikke rådgive landmænd om sædskifterne i marken. Jeg ikke agronom. Jeg kan ikke lære landmænd om salgsstrategier på det kinesiske marked. Jeg er ikke fra CBS. Jeg kan ikke fortælle landmænd om holdbarheden i en ost. Jeg er ikke mejeriingeniør. Vi skal ikke være fællesfaglige. Vi skal være tværfaglige og spille hinanden gode.
I stedet kan jeg bidrage med at se indad og drømme højt; noget som min generation bliver kritiseret for at gøre for meget, men som jeg gerne vil kritisere landmænd for at gøre for lidt. Luk os ind i landmandens indre. Lad mig høre landmandens drømme.
De sidste par år har vi i Tænketanken Frej holdt oplæg for flere landmænd, end jeg anede fandtes i Danmark. Der kommer altid en landmand hen med en skøn idé, men drømmen bliver først luftet, når alle kollegerne er gået. Jeg ville ønske, at landmænd fremover vil drømme højt.
Opposition
I hele min levetid har landbruget altid været i opposition til noget. Til Marianne Jelved. Til Mariann Fischer Boel. Til Ida Auken. Til Østerbro. Til kaffe-latte. Til veganisme. Til bæredygtighed. Til CO2-afgifter. Men dansk landbrug er ikke skabt til at være i evig opposition.
Landbruget er skabt af og bidrager selv til samfundsudviklingen, velstanden, dannelsen, oplysningen, samhørigheden i Danmark. Det er bare blevet glemt og presset væk i de sidste årtiers industrialisering, liberalisering og effektivisering. Alle ord, der ikke er negative i sig selv, men som kan blive det, når de går fra at være midlet til at være målet.
Landmænd kan ikke ændre hele det globale fødevaresystem alene. Men landmænd kan ændre en del, mens vi andre kan ændre en anden del.
Da andelsbevægelsen blev etableret i slutningen af 1800-tallet, gik den på tværs af landmænd for at skabe mere værdi i fællesskab. Jeg drømmer om en andelsbevægelse, hvor ejerskabet går på tværs af uddannelser. På tværs af viden. På tværs af generationer. På tværs af by og land. For at skabe mere sammen.
Goddag
Tænk hvis det næste andelsselskab var ejet af fem landmænd, fem kemikere, fem biologer, fem kommunikatører og fem økonomer? Jeg vil ikke kollektivisere dansk landbrug, men jeg tror, at vi kan skabe endnu mere sammen. Jeg holder med Novozymes, fordi jeg har aktier i dem. Hvem har aktier i landbruget ud over banker, landmænd og landdistriktsborgmestre?
Landbruget skal være for mere end landmænd, og vi skal ikke kun skabe mad. Formålet må være at skabe liv. Bedre liv. En verden med plads til natur, dyr og mennesker. En mere bæredygtig klode, end vi modtog. Landmænd har altid bidraget til samfundsudviklingen. Tag det positive ejerskab tilbage.
I 2019 udgav Keld Hansen bogen »Farvel til dansk landbrug«. Læseoplevelsen var uden overraskelse. Det var 193 sider om alt det, som der er galt med dansk landbrug. Landbruget er forgældet. Det er gamle mænd, der sidder tungt på jorden. Naturen er presset. Landmænd bidrager til klimaforandringerne. Der er en flugt fra landdistrikterne.
Kun 16 af siderne i hans bog indeholdt løsninger. Hans konklusion blev at sige »Farvel til dansk landbrug«. Min konklusion bliver sammen at sige »goddag«.
Goddag til noget endnu bedre.