Nøgleklare biogasanlæg i 25 år

- Et projekt med 10 forskellige underleverandører vil oftest blive både dyrere, mens risikoen for, at det ikke virker, også er større, når der er mange snitflader end når én part har styringen hele vejen igennem, konstaterer Karsten Hjorth, der er salgsdirektør hos Lundsby Biogas.

Derfor sætter virksomheden med hovedsæde i Løgstrup ved Viborg en ære i at følge sine biogasprojekter fra idé til drift. Sådan har det nu været i 25 år.

- Vi har selvfølgelig også underleverandører, men vi står selv for hele processen og afleverer først nøglen endeligt til anlæggene, når hele anlægget kører, og vi følger driften i lang tid efterfølgende, fastslår Karsten Hjorth, der sammen med administrerende direktør, Ricco Veile, gennem årene har set anlæggene vokse, mens driften mange steder også er blevet mere professionaliseret.

- Hvor det før i tiden ofte var en landmand der passede sine køer og så passede biogasanlægget ved siden af, er de fleste i dag klar over, at fokus på anlægget er afgørende for, at det kører godt. Derfor har de fleste i dag også mandskab dedikeret til at drive biogasanlægget, siger Ricco Veile, der derfor også råder sine kunder til at ansætte en driftsleder allerede under byggeriet af deres nye anlæg.

- Man kan læse sig blind i tykke bøger om biogas, men hvis man har været med under byggeprocessen og ved, hvor rørene og systemet ligger, har man langt bedre føling med hvordan biogasanlægget fungerer, konstaterer Karsten Hjorth.

Vigtigt engagement

Mens det giver en god ballast at være med i byggeprocessen, fremhæver Karsten Hjorth én vigtig kvalitet for en god driftsleder på et biogasanlæg:

- Om man er ingeniør, maskinmester eller noget andet fint, er ikke så vigtigt. Det vigtigste er engagementet. Man kan altid ringe til nogen, der kan hjælpe med at få en pumpe til at køre, men hvis ikke man er klar til at rykke ud, når alarmen lyder, er det fuldstændig ligegyldigt, hvor dygtig man er. Og på de større anlæg, hvor der er 10-15 mand ansat, er ledererfaringerne vigtigere end tekniske, fastslår salgsdirektøren, der den kommende tid håber at kunne tilbyde sine kunder endnu bredere løsninger i forhold til selve driften af biogasanlæg.

- Vi vil kunne tilbyde alt fra fuld drift til almindelig rådgivning. Og der findes mange variationer derimellem, siger han.

Fra hurtig løsning til større anlæg

Frem til 2012 handlede det i høj grad om mindre gårdanlæg for Lundsby Biogas (dengang Lundsby Bioenergi). Primært, fordi man ved etablering af anlæg med kapacitet til at modtage 100 tons biomasse i døgnet eller mindre kunne slippe for en omfattende VVM-redegørelse og en miljøgodkendelse med 15-20 måneders ventetid.

- Et mindre anlæg kræver højst en VVM-screening, og man kan få en miljøgodkendelse i løbet af 6-8 måneder. Derfor valgte mange dengang den hurtige løsning, fortæller salgsdirektør Karsten Hjorth.

Et energiforlig i 2012 fik dog mange på andre tanker, forklarer salgsdirektøren, der i dag ser de store anlæg, som Lundsby Biogas’ kernekompetence.

- Vi fik et tilskudssystem, som betød, at jo større et anlæg, man havde, jo bedre økonomi var der i det. Samtidig blev der åbnet op for at kunne levere opgraderet gas til naturgasnettet. En opgradering betød mere teknik, som ville fordoble anlægsprisen af en mindre gårdanlæg. Så selvom det også lykkedes os at opgradere flere af de mindre anlæg, har de store anlæg siden fyldt mest, fortæller Karsten Hjorth, der blandt andet kan prale af, at man i 2020 har etableret et biogasanlæg i Vinkel nær Skive, som kan aftage 400.000 tons biomasse om året, mens man i Vesthimmerland har bygget et anlæg til 265.000 tons biomasse.

- Vi står bag nogle af de største anlæg i Danmark – dermed også i verden – og både Vesthimmerland og Vinkel er tæt på fuld drift, og planlægger allerede udvidelser.

I vakuum

Netop udvidelser og opgraderinger ser ud til at blive primært fokus for Lundsby Biogas den kommende tid. I hvert fald, når man snakker danske projekter.

For det energiforlig, der i 2012 satte gang i de store anlæg, er nemlig udløbet ved årsskiftet, og hos Lundsby og resten af den danske biogasbranche venter man utålmodigt på, hvornår der kommer klarhed over den fremtidige energipolitik.

- Lige nu befinder vi os i et vakuum. Vi ved ikke, hvad der skal ske fremadrettet, og før et nyt projekt bliver en realitet, går der jo som sagt mellem et halvt og to år, før en miljøgodkendelse kommer på plads, og byggeriet kan gå i gang. I mit hoved har både den tidligere og nuværende regering smølet med at få et nyt energiforlig på plads, siger Karsten Hjorth, der dog stadig har enkelte byggeprojekter på dansk grund.

Alternativ til diesel

Mens tingene står en anelse i stampe på det danske marked, glæder den administrerende direktør hos Lundsby Biogas, Ricco Veile, sig over at være godt i gang med nye projekter i blandt andet Sverige, Norge og Spanien.

- I Sverige arbejder man meget med at sænke klimaaftrykket ved at få transportsektoren over på gas i stedet for diesel. Det stemmer meget godt overens med at etablere større biogasanlæg, siger Ricco Veile.

- I Danmark burde der også ligge et stort potentiale i gas som alternativ til diesel. Det er lige nu den eneste alternativ til olie og kul. Der er en efterspørgsel og der er råvarer nok til at udvide produktionen af biogas. Derfor er det også paradoksalt, at det ikke er en del af et klimaforlig, hvor man i stedet satser på at få 750.000 elbiler ud på vejene, siger den administrerende direktør, der lige nu ikke ser andre muligheder end statsstøtte til at sætte endnu mere skub i biogassen.

- Der bliver rodet lidt med ustøttet biogas, men lige nu er der nogle benspænd i form af nogle afgiftssystemer. Men det er noget, der bliver arbejdet på, ved jeg, konstaterer han.

Fremtidens løsninger

Selvom de lige nu sejler i ukendt dansk farvand i forhold til fremtidige støtteordninger, er hverken Ricco Veile eller Karsten Hjorth i tvivl om, at biogas får en stor rolle i fremtidens klimavisioner.

- Biogas er løsningen på flere udfordringer. Der er uafhængige undersøgelser fra universiteter, der viser, at biogas er et af de steder, man får mest miljø for pengene. Det er et middel til at producere mere klimarigtige fødevarer, når gyllen har været en tur igennem biogasanlægget og ikke ligger og afgasser på marken. Det kan være med til at afhjælpe affaldsproblemer, når det fra 2023 bliver forbudt at hælde husholdningsaffald i deponi, lyder opremsningen fra Ricco Veile, mens Karsten Sloth supplerer:

- Og hvis det ikke allerede et buzzword, så bliver »power to x« det i fremtiden. Simpelt fortalt handler det om, at man kan bruge den overskudsstrøm fra vindmøller, der ikke bliver forbrugt på elnettet, til at producere brint. Det kan man bruge i et biogasanlæg til at omdanne CO2 til metan, hvilket vil gøre anlægget 40 procent mere effektiv. Og i forhold til strøm, har gas den fordel, at det kan lagres og man dermed kan opbevare grøn energi, forklarer salgsdirektøren, der dermed ser masser af tegn på endnu en årrække med succes for 25 års jubilaren Lundsby.