NGT-afgrøder tættere på europæiske marker
En fremtid, hvor man kan bruge genteknologi i planteforædling, kom tættere på i fredags, da EU-medlemslandene sagde ja til at gå videre på området. Men der er stadig uafklarede spørgsmål.
Hos Landbrug & Fødevarer glæder klimadirektør Niels Peter Nørring sig til at følge den videre proces, der vil føre til brug af nye genteknologier til gavn for europæisk landbrug fremover. Foto: Landbrug & Fødevarer
EU er på vej mod et markant kursskifte på området for genmodificerede afgrøder efter mere end 20 år med strenge regler. Fremover skal planter, der er udviklet med nye genteknologier (NGT) som Crispr/Cas9, omfattes af lempeligere krav om risikovurdering og mærkning.
Det blev de 27 EU-lande enige om på et ministerrådsmøde fredag.
Medlemslandenes regeringer og Europa-Parlamentet står nu over for afgørende forhandlinger om, hvordan de nye regler skal udformes i praksis. Diplomater fra EU-landene har allerede givet grønt lys til at fjerne visse nye GMO-afgrøder fra den hidtidige strenge regulering, og dette har åbnet for en intens debat om både sikkerhed og patentering.
Glæde hos L&F
Den nye kurs på området fra EU-landene glæder klimadirektør Niels Peter Nørring fra Landbrug & Fødevarer.
- Vi er meget tilfredse med, at medlemsstaterne i dag har stemt NGT-forslaget igennem. Med vedtagelsen er vi nu kommet et stort skridt nærmere en løsning, så vi fremover vil kunne benytte de nye præcisionsforædlingsteknikker, hvilket vi i Landbrug & Fødevarer har arbejdet for i mange år, siger Niels Peter Nørring i en meddelelse og fortsætter:
- Metoderne giver mulighed for, at EU-forædlere hurtigt og præcist kan udvikle og markedsføre nye sorter med egenskaber som for eksempel forbedret sygdomsresistens, bedre klimatilpasning og bedre ernæringsværdi.
Debatten fortsætter
Området har været præget af intensiv debat i flere år. Miljøorganisationer hævder, at man gambler med naturen og forbrugernes sikkerhed med den nye kurs på området, men ifølge Niels Peter Nørring er kritikken skudt over målet.
- NGT adskiller sig ikke fra den nuværende planteforædling, ud over at forædlerne hurtigt og præcist vil kunne tilbyde sorter med de egenskaber, som samfundet har brug for. De nye metoder er derfor afgørende for både at understøtte den grønne omstilling og sikre Europas konkurrenceevne i landbrugsproduktionen. Flere konkurrerende lande uden for EU har allerede tilladt de nye præcisionsforædlingsteknikker, og det er vigtigt, at EU følger med, siger han.
Flere konkurrerende lande uden for EU har allerede tilladt de nye præcisionsforædlingsteknikker, og det er vigtigt, at EU følger med
Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer
Også organisationen Euroseeds, der blandt andre har selskaber som Syngenta, Corteva og Bayer, hilser udviklingen velkommen. I en meddelelse opfordrer de parterne til at stræbe mod en innovationsvenlig lov på området.
Lige nu er det dog ikke afklaret, om det bliver muligt at få patent på afgrøder, der er fremavlet ved hjælp af de nye genteknologier. Det er en af de ting, der skal afklares i den kommende tid, når fremtidens GMO-regulering skal falde endelig på plads bag lukkede døre i EU-institutionerne.
