EU-reform: L&F-formand frygter braklægning og tvungen afgrødeskift

Mandag gav de europæiske ministre deres endelige godkendelse af reformen af EU's landbrugspolitik. Det betyder, at reglerne for EU's landbrugsstøtte i perioden fra 2023 til 2027 nu er klar.

Men selvom der ligger en aftale klar, er Søren Søndergaard påpasselig med at afsige endelig dom over reformen.

Denne gang er flere ting end normalt således lagt over til de nationale parlamenter at afgøre, og derfor er det stadig uklart, hvilke regler, der i sidste ende når ud til landmændene.

- Det er jo lidt anderledes i forhold til, hvad vi er vant til. Normalt er tingene jo på plads, når der er en ny reform. Nu må vi se, hvordan landene implementerer reformen. Det kan være godt med fleksibilitet, men det kan også være konkurrenceforvridende, hvis landene ikke får ens regler, lyder det fra formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Vær opmærksom på grønne ordninger

Han er ikke i tvivl om, hvad han vil opfordre de danske landmænd til at have et ekstra øje på frem mod reformperiodens begyndelse i 2023. De grønne ordninger, der også kaldes eco-schemes, bliver tiltag som landmændene skal igangsætte, hvis de vil have hele deres landbrugsstøtte. Ellers kan de fra 2023 komme til at miste 20 procent af deres støttekroner.

- Det er klart det, man som landmand skal holde øje med. Der risikerer man at miste rigtig mange penge, siger formanden.

Det er et af de områder, hvor han er nervøs for, at den nationale selvbestemmelse kan komme til at koste de danske landmænd dyrt, hvis de grønne ordninger bliver sværere at leve op til i Danmark end i andre lande.

Hans nervøsitet er ikke blevet mindre af regeringens første forslag til mulige grønne ordninger.

- I udspillet har regeringen fokuseret på plantebaserede fødevarer, græs og økologi. Det udelukker altså en masse landmænd fra at kunne lave eco-schemes, og det vil jo være utroligt dyrt for dem. Så jeg håber, der ender med at komme en større palet af mulige eco-schemes, der er mere tilgængelige for alle, siger Søren Søndergaard.

Han peger blandt andet på præcisionslandbrug som et oplagt bud på en grøn ordning.

- Unødvendige regler

GLM-reglerne, der definerer de miljøhensyn, landmændene skal tage for at kunne modtage landbrugsstøtte, endte med flere ændringer, som Søren Søndergaard er meget kritisk over for.

Det ene gælder krav om, at alle landmænd skal tage fire procent af deres dyrkningsareal ud af produktion for at give mere plads til naturen og dermed styrke biodiversiteten.

- Det er meget voldsomt, hvis det er nye arealer, alle landmænd skal ud at finde. Hvis ikke nuværende skovarealer eller andre udyrkede områder kan tælle med, så er det meget problematisk, og det giver ikke mening, når vi producerer så klimaeffektivt i Danmark, siger han.

Reformen lægger ligeledes op til, at der skal skiftes afgrøder hvert år. Det håber Søren Søndergaard også, at der kan gøres noget ved i dansk sammenhæng.

- Det, synes jeg, ikke rigtig giver mening. Jeg håber i høj grad, at det kan være op til landmanden, hvad han vil dyrke hvor, siger han.

De nationale strategier skal ny forhandles på plads rundt om i medlemslandene, så reformen er klar til at træde i kraft fra 2023.