Alle EU-lande fører løbende kontrol med medicin-, kemi- og hormonrester i landbrugets produktionsdyr og i mælk og æg. I 2020 bestod Fødevarestyrelsens kontrol af prøver fra cirka 8.000 svin, knap 2.000 kvæg samt 1.500 prøver fra blandt andet fjerkræ, fisk, æg og mælk.

- Det samlede resultat fra vores laboratorium viser, at landmænd og dambrugsejere holder sig fra brug af forbudte vækstfremmende hormoner, og at de har styr på medicinforbruget. Dyrene er fri for antibiotika og andre typer medicin og hormoner, når de bliver sendt til slagtning, siger sektionsleder Mette Kirkeskov Sie, Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen tager dagligt prøver på slagterierne og i forbindelse med besætningsbesøg i landbruget. Det var i en prøve, taget på et slagteri, at laboratoriet fandt en enkelt so, hvor grænseværdien for antibiotika var overskredet.

Vigtig kontrol

Prøver fra slagterierne viser, om landmændene har afsluttet eventuel medicinsk behandling af sine dyr i god tid, inden dyrene bliver sendt til slagtning, sådan som loven kræver. Prøver fra levende dyr i besætninger kan afsløre, om landmændene bruger forbudte typer antibiotika eller vækstfremmende hormoner. I EU er der et generelt forbud mod brug af hormoner i landbrugsproduktionen.

- Kontrollerne er vigtige af hensyn til fødevaresikkerheden, forbrugernes tillid og til den fri handel på tværs af EU's grænser. De er samtidig med til at fortælle landmændene, at vi hele tiden har fokus på deres medicinforbrug. På den måde har vores vejledning, kontrol og eventuelle sanktioner et præventivt formål, siger Mette Kirkeskov Sie.

Fødevarestyrelsen vil, som følge af EU-bestemmelser, også fremover tage cirka 11.500 prøver om året til kontrol for medicin- og hormonrester.