Er en kløvergræsmark nu også klimamæssig bedre end en hvedemark?

Forestil dig en kornmark i Vestjylland, hvor vinterhveden står tæt og gylden.

Forestil dig så, at den bliver pløjet op og erstattet af kløvergræs, som er én af de afgrøder, der skal være med til at drive den grønne omstilling i dansk landbrug.

På papiret lyder det som en klimavenlig idé, som resulterer i mere plantebaseret protein, mindre import af soja, samt biomasse til biogas.

Men hvad sker der egentlig, når vi ændrer sådan én brik i det enorme puslespil, der udgør landbruget?

Har opstillet en ny model

Det har forskere fra Aarhus Universitet spurgt sig selv om.

Til at finde svaret har de opstillet, hvad de kalder en cirkulær-model. Med den kan de beregne klima- og miljøeffekter af ændringer i landbrugspraksis på regionalt og nationalt niveau.

Modellen er udviklet for at hjælpe politikere og beslutningstagere med at forstå konsekvenserne af den grønne omstilling, før de ruller nye tiltag ud.

- Landbruget er ikke et enkelt og lukket system. Når vi ændrer én ting, sker der en kædereaktion, forklarer Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Flere udledninger, men bedre klimaeffekt

Resultaterne fra modellen er både opløftende og foruroligende.

Når korn erstattes med højtydende og relativt højt indhold af N fra kløvergræs til bioraffinering, stiger de direkte udledninger af drivhusgasser fra landbruget.

Det skyldes blandt andet mere ammoniak og lattergas fra grøn gødning og biogasrester, der vender tilbage til jorden.

- Men samtidig sker der noget andet, lyder det fra universitetet.

- Kulstof lagres i jorden i stor stil. Over 20 år kan det lagrede kulstof mere end opveje de ekstra udledninger. Og nettoeffekten er et markant klimamæssigt plus.

Det er et paradoks, der udfordrer den politiske logik om, at grønne tiltag altid giver lavere udledninger her og nu.

- Vi må se i øjnene at med de forudsætninger, vi har anvendt i disse scenarier, så er det at skifte for eksempel vinterhvede ud med relativt højt N-holdigt kløvergræs en intensivering af systemet og ikke det modsatte, selvom det ved først øjekast kunne virke mere intuitivt, siger Henrik Thers.

Hvorfor betyder det noget?

Politikere og myndigheder arbejder ofte med simple regnestykker, hvor mindre gødning er lig med mindre udledning.

Men cirkulær-modellen viser, at virkeligheden er langt mere kompleks.

Hvis vi kun ser på én del af systemet som for eksempel udledninger fra marken, kan vi træffe beslutninger, der på lang sigt gør mere skade end gavn.

- Det handler om at forstå hele kredsløbet, siger Henrik Thers.

- Når vi indfører nye afgrøder eller teknologier, påvirker det alt fra foderrationer til biogasproduktion og mængderne af udbragt gylle og handelsgødning, herunder udledning af metan og tilbageførsel af kulstof til marken. Det er den helhed, vi skal have med i beslutningerne.

Forskellen mellem afgrøder

Modellen afslører også, at valget af afgrøde har stor betydning.

Kløvergræs og lucerne giver store gevinster i kulstoflagring, men øger de direkte udledninger under de valgte forudsætninger.

Hestebønner reducerer udledninger her og nu, men lagrer næsten ingen kulstof og producerer ikke biogas, hvilket kan være en økonomisk ulempe.

Økologisk dyrkning har mindre klimaeffekt end konventionel, fordi de lavere udbytter for eksempel giver mindre biomasse, der kan bidrage til kulstoflagring.

Perspektivet

Universitetet fremhæver, at cirkulær-modellen ikke kun er et forskningsprojekt.

- Den er et værktøj. Den kan hjælpe med at designe for eksempel støtteordninger, der belønner helhedsorienterede løsninger og undgå, at vi indfører tiltag, der ser grønne ud på papiret, men som ikke er det ud fra en systembetragtning.

- Vi har brug for modeller som denne, hvis vi skal nå klimamålene uden at skabe nye problemer, siger Henrik Thers.