Beder-sagen, nitrat i drikkevandet og Landbrugspakken kom til debat
Landbruget har stævnet staten, fordi der på dele af landbrugsjorden omkring Beder, Mårslet og Malling ikke må anvendes pesticider på grund af drikkevandsinteresser. Formanden for Landboforeningen Kronjylland lovede på foreningens generalforsamling at følge sagen helt til dørs.
50 mennesker var mødt frem til generalforsamling ved Landboforeningen Kronjylland. Aftenens emner var blandt andet Beder-sagen, nitrat i drikkevand og Landbrugspakken.
Tre måneder efter Landboforeningen Kronjylland indkaldte til generalforsamling, kunne de endelig lade generalforsamlingen blive en realitet med 50 fremmødte deltagere.
Beretningens store omdrejningspunkt var Beder-sagen. En sag, som startede i 2009, og hvor der i maj sidste år faldt en kendelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kendelsen gav Aarhus Kommune ret. Der må ikke anvendes pesticider på ni lodsejeres landbrugsjord i området omkring Beder, Mårslet og Malling syd for Aarhus by på grund af et indsatsområde til beskyttelse af drikkevand.
- Den 19. juni sidste år besluttede Primærbestyrelsen (i Landbrug & Fødevarer, red.) at gøre sagen til en principsag, og den 3. oktober stævnede vi staten, fortalte formand Christian G. Jensen.
Erstatning
Nogle berørte lodsejere har indgået frivillige aftaler med Aarhus Kommune, men disse kan ikke direkte sammenlignes med en svineproducent, mælkeproducent eller en planteavler, mener formanden, som fortalte, at der i dette øjemed er en enorm stor forskel på en lodsejer med to heste og en fuldtidsprofessionel landmand.
– I Danmark har vi nogle helt klare regler for, hvordan vi skal bruge pesticider, så vores grundvand ikke bliver truet. De regler kan kommunerne afvige fra, hvis der er helt særlige forhold, der kræver det. Det, mener vi ikke, der er her, og derfor følger vi sagen helt til dørs. Vi har klaget, og vi bliver ved, sagde Christian G. Jensen.
Sidst i 2019 begyndte man at kigge på erstatninger.
- Men et engangsbeløb på 50.000 kroner pr. hektar er meget langt fra det, vi mener, de berørte lodsejere skal have, fortalte formanden, mens dirigent Poul Jakob Bønløkke for en stund lagde dirigentstokken og fortalte om sin involvering i sagen som lodsejer i et af de berørte områder.
- Folk siger til mig, hvorfor kan du ikke bare omlægge til økologi? Men hvis 5.500 hektar i alt skal det, hvad sker der så med priserne? Og forskellen er også bare, at en almindelig økolog til enhver tid kan gå ud af det igen og blive konventionel. Det kan jeg ikke, fortalte Poul Jakob Bønløkke.
Der er lige nu 9 berørte lodsejere, 90 hektar matrikuleret jord, hvoraf 78 hektar er i omdrift.
Nitrat i drikkevandet
Formand Christian G. Jensen ærgrede sig over, at der ikke var en repræsentant fra Aarhus kommunen på aftenen, selvom han ellers var meldt til.
Indholdet af nitrat i drikkevandet blev også omtalt. Her er der politisk et ønske om at sænke grænseværdien.
- Vi har en rigtig god dialog med Randers Kommune og har sammen skrevet et brev til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke for at høre, om der ud fra en sundhedsfaglig vurdering er grundlag for at revurdere grænseværdien. Det har vi nu fået svar på, og det er der ikke grundlag for på nuværende tidspunkt, så det er det, vi arbejder videre med, forklarede Christian Jensen på generalforsamlingen.
Landbrugspakken
Landmændenes juleaften – da Landbrugspakken kom og de fik lov til at bruge mere gødning, fik en opsang fra formanden, for ikke alle så alt hvad der var under træet.
- Når det er juleaften, får vi gaver. Sokker og lommetørklæder tager vi i brug med det samme, men vi får ikke lige samlet vejrstationen. Den er lidt mere besværlig at gå til, selv om den er nyttig og funktionel. På samme måde har vi haft det med Landbrugspakken. Kvælstoffet tog vi i brug på dag et men den anden del af pakken - skovrejsning, minivådområder og vådområder - vidste vi ikke helt, hvad vi skulle gøre ved. Den har vi ikke fået pakket ordentligt ud endnu. Vi er nødt til at tage imod hele pakken, for ellers tager de den tilbage igen, sagde Christian G. Jensen og opfordrede tilhørende om, at gå hjem og kigge på potentialerne.
Positiv direktør – skeptiske medlemmer
FUSION Det var en meget positiv direktør for Velas, Jan Winther, som kunne fortælle om forløbet omkring fusionen mellem LMO og Centrovice, tankerne bag og den første tid som landets største rådgivningsvirksomhed. Han gjorde klart, at man ikke er i mål, men godt på vej – på vej til at blive endnu bedre.
Men ikke alle deltagerne ved Landboforeningen Kronjyllands generalforsamling var lige positive over virksomhedens vokseværk.
- Jeg er landmand i Mariager, og jeg føler, at I kommer længere og længere væk fra mig. Jeg føler mig efterhånden tættere på kontorerne i Hobro og Randers (henholdsvis Agri Nord og LandboNord, red.). Jeg synes, at I er blevet for store. I skal sætte jer ned og få styr på den virksomhed, I har nu. Sådan har det i øvrigt været de sidste ti år. Hvis I bliver større, bliver I jo konkurrenter til Seges, sagde Carl Johan Schultz fra Gjerlev, som senere blev valgt ind som suppleant i bestyrelsen i Landboforeningen Kronjylland.
Jan Winther gjorde det klart, at rådgivningsvirksomhedens fusioner ikke har handlet om at blive store bare fordi, de kunne, men fordi man har kunnet se en fornuftig forretning.
Et par stykker spurgte ind til, hvem der skal betale for den teknologi, som rådgivningsvirksomheden investerer i, mens en anden slog ned på priserne.
- Jeg vil gerne vide, om der er differentierede priser. Er det ligesom at ringe til Jyllands-Posten for at opsige sit abonnement, og så kan man pludselig få det billigere. Er der differentierede priser, ja eller nej?
- Nej, det er der ikke, svarede direktøren prompte.
