Der blev kigget indad i foreningen og udadrettet politisk, da LandboSyd forleden holdt sin generalforsamling, der traditionen tro, blev holdt på Gråsten Landbrugsskole med omkring 175 fremmødte.

-  Vi har med LandboSyd en stærk racerbil, og der er ingen grund til at spænde en tung vogn efter den, eller skille motoren ad, for at finde ud af, hvorfor den kører så godt som den gør, lød det fra Mogens Dall, der pointerede at en enig bestyrelse og ledelse ser LandboSyd som en selvstændig og stærk forening og rådgivningsenhed både nu og i årene, der kommer.

Og adm. direktør Anders Andersen kunne supplere med en gennemgang af LandboSyds rådgivningsdel, hvor man har udliciteret den rådgivning, hvor man stod svagest, og opgraderet og styrket dér, hvor man er stærkest, og hvor blandt andet digitalisering bliver et af de helt store indsatsområder fremadrettet.

Markante mærkesager

I sin beretning kom Mogens Dall ind på de sager og projekter, som man i LandboSyd har været - og stadig er dybt involverede i – hvor foreningens egen lille Top 3 handler om:

1. Strenge ammoniakkrav ved jord i nærhed af følsom natur, med udgangspunkt hos lokale medlemmer,

2. Problematikken omkring sten- og jorddiger og sidst men ikke mindst:

3. Vildsvinehegnet, der har været debatteret herhjemme og har vakt opsigt og opmærksomhed i udlandet også – på generalforsamlingen vist med et tv-klip med Mogens Dall selv, der havde besøg af et hollandsk tv-hold. Et af flere mediebesøg både danske og udenlandske medier i perioden.

Politisk kritik

Omkring det mere landspolitiske kom Mogens Dall, der blev genvalgt som formand på generalforsamlingen, ind på blandt andet tørkepakken efter sidste års tørkesommer, som han mener ikke stod mål med det tab, landbruget led under.

Og der blev også sendt en skarp hilsen til rød stue i Folketinget i form af den socialdemokratiske landbrugsordfører, Simon Kollerup, efter dennes udmelding om et landbrug, som efter hans mening, burde være mere robust.

Her lagde Mogens Dall, som både landboformand, landmand og Venstre-politiker ikke skjul på, at han bestemt ikke mener, at Simon Kollerup med sin retning for landbruget, er med til at gøre erhvervet mere robust.

Også medierne fik et skarpt ord med på vejen i form af Berlingske Tidendes igangværende kampagne omkring minivådområder, hvor man ikke mener landbruget har leveret, og har besværliggjort det for landbruget, at tage til genmæle i avisen.

Stærk økonomi

I forbindelse med generalforsamlingen blev regnskabet fremlagt. Omsætningen steg fra 2007 til 2018 fra 81,2 til 83 millioner kroner. Årets resultat blev godt 1,9 millioner kroner mod godt 7,1 millioner kroner året før. Egenkapitalen sted til 31,2 millioner kroner mod 29,3 millioner kroner året før. Det meget større overskud i 2017 dækker dog blandt andet over salget af LandboSyd´s daværende domicil i Aabenraa, der blev solgt, og man flyttede i nye lejede lokaler.

Omkring 2019 budgetterer man med en omsætning i LandboSyd alene på 86 millioner kroner, og 103 millioner kroner for hele koncernen, der også tæller en række underselskaber og selskaber, man har del i – blandt andet Agrocura. I givet fald vil det være første gang, at den samlede omsætning vil runde 100 millioner kroner.

I forbindelse med generalforsamlingen var der valg til bestyrelsen. Henrik Jessen, Agerskov stillede op til bestyrelsen, og han sagde, at han vil arbejde for, at landbruget i debatten ikke kommer på bagkant i debatten. Han blev i kampvalg udpeget som nyt bestyrelsesmedlem sammen med Claus Fink Jørgensen, Perbøl. De afløser LandboSyds hidtidige næstformand, Torben Lei, Sønderborg, som ikke modtog genvalg, og Andreas Bonde, Uge ved Aabenraa.