bannerPos

L&F: Der er brug for milliarder til ny forskning

En indsats, der gavner miljø og klima, og samtidig giver bedre økonomi i landbruget er langt fra umulig, mener områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, Anders M. Klöcker. Arkivfoto

Henning K. Andersen

13-04-2019 09:26
Landbrug & Fødevarer har formuleret en ny forskningsstrategi til gavn for erhvervet, men også klimaet. Det vil koste milliarder af kroner.

Hvordan skal dansk landbrug klare udfordringer som klima, miljø, fødevaresikkerhed, biodiversitet og dyrevelfærd? Hvis det står til områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, Anders M. Klöcker, er forskning et nøgleord i den sammenhæng.

Derfor har han på vegne af Landbrug & Fødevarer sat en ny forskningsstrategi i søen med det mundrette navn »Forskningsstrategi 2030 for dansk landbrug: Ind i fremtiden gennem forskning og nye løsninger«.

- Man skal hele tiden huske, at det kan godt være, at vi kan blive bedre på klima og på dyrevelfærd, men samtidig skal vi blive bedre til at tjene penge

Anders M. Klöcker, områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Strategien sætter fokus på syv forskningsplatforme, der skal være med til at gøre udfordringer til muligheder og løsninger inden for blandt andet bioraffinering, cirkulær bioøkonomi og økologi.

Det handler ifølge Anders M. Klöcker både om at give bedre betingelser for miljø og klima, samtidig med at man styrker bundlinjen hos den enkelte landmand.

- Vi vil forbedre den dobbelte bundlinje, og med det mener vi, at de to ting skal gå hånd i hånd. Uanset hvor man måtte udvikle noget videre i det her erhverv, skal man hele tiden huske, at det kan godt være, at vi kan blive bedre på klima og på dyrevelfærd, men samtidig skal vi blive bedre til at tjene penge, for uden penge intet landbrug, siger han, og fortsætter:

- Det behøver ikke at være hinandens målsætninger. Tværtimod er udgangspunktet her, at det kan gå hånd i hånd.

Tre målgrupper

Hos universiteterne i Aalborg, Aarhus og København, Syddansk Universitet, DTU samt Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet har initiativet fra Landbrug & Fødevarer fået en god modtagelse. 

Ifølge Anders M. Klöcker er strategien især henvendt mod tre forskellige målgrupper. Det gælder blandt andet landmænd.

- Vi går for det første efter at få fat i vores eget bagland, til landmændene der sidder med i sektorbestyrelser, som tager beslutninger om hvilke projekter, man vil satse på, når man søger midler.

-  Vi henvender os også til forskningsinstitutioner og universiteter for at fortælle om, hvad vi mener, der er det vigtige, og hvad vi gerne vil være med på i erhvervet for at skabe en endnu bedre dynamik i det samarbejde, vi har med dem. På mange områder er det samarbejde rigtig godt, men der er andre punkter, hvor vi gerne vil have en endnu mere klar linje lagt.

Perspektiver

Desuden henvender udspillet – ikke overraskende – sig også til politikere, ifølge områdedirektøren.

- Der er så mange perspektiver i det her erhverv, og vi kan komme så meget videre, men det er så også noget, vi bliver nødt til at få jeres hjælp til. For der er ikke noget, der kommer af sig selv, udover lommeuld, så hvis politikerne gerne vil det her erhverv, så må de også se i vores retning ved tildeling af midler.

Anders M. Klöcker peger på, at støtte via GUDP-midlerne, fra Innovationsfonden, EU og andre steder, hvor man bevilger forskningsstøtte, kan få fart i udviklingen. Og det vil der efter alt at dømme være brug for.

- Hvis vi ser på, hvad landbruget samlet set bruger på det her, så er det cirka 1,5 milliarder kroner, hvis man tager virksomheders egne forskningsbudgetter og det, landbruget selv bidrager med via fonde. Så er det nok et tilsvarende niveau, vi får fra det offentlige, hvis man ser på alt, hvad der gives.

- Men vi skal op i et meget højere niveau, hvis vi skal lykkes med at indfri de meget ambitiøse mål, vi har på klimaområdet, siger han til Effektivt Landbrug.

Stort potentiale

Et af strategiområderne er på udviklingen af bioraffinering ved brug af kløvergræs. Det er ikke en så god forretning nu, som det måske kan blive i fremtiden.

- Hvis vi får forsket og udviklet i græssernes genetik, hvordan man kan producere dem, raffinere dem, og få hele værdikæden til at hænge sammen. Hvis det lykkes, vil man kunne få skabt værdi for landmanden gennem produktionen af kløvergræs, samtidig med at man får en bedre klima- og miljøprofil på den produktion og de jorde, hvor det foregår, siger Anders M. Klöcker.

Muligheder

I den konkrete sag handler det om at skabe en helhed, der er større end de enkelte dele, mener han.

- De muligheder, der ligger i at raffinere i det her, så man får udnyttet hver bestanddel i afgrøden til det mest værdiskabende formål, er store. For eksempel proteinet til enmavede dyr, fibrene til bioplast og flermavede dyr og måske sågar nogle bestanddele til ingredienser til fødevarer, medicin eller noget helt tredje med høj værdi. Det er det, man kalder kaskadeudnyttelse, siger han.

- Så er det jo en god forretning, samtidig med at det giver nogle fordele for klimaet og miljøet. Det er et af de eksempler, som vi rejser rundt med og siger til politikere eller andre, der skal sende penge i retningen af et eller andet erhverv, at det her er et rigtig godt tilbud, lyder det fra Landbrug & Fødevare-direktøren.

- Hvis politikerne gerne vil det her erhverv, så må de også se i vores retning ved tildeling af midler

Anders M. Klöcker, områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

 

Han tilføjer, at den nye forskningsstrategi i sagens natur skal være dynamisk, så man på et senere tidspunkt kan tilpasse den til fremtidige udviklinger.

Landbrug & Fødevarers forskningsstrategi

Landbrug & Fødevarer har udpeget fem hovedudfordringer, der skal løses via forskning:

  • Ressourceudnyttelse og bæredygtighed
  • Klima og miljø
  • Sunde og sikre råvarer
  • Dyrevelfærd og dyresundhed
  • Biodiversitet og natur

Forskningsplatforme

Ud fra de fem hovedudformninger har L&F udpeget syv forskningsplatforme, som hovedudfordringerne skal løses gennem:

  • Produktionssystemer og management
  • Digitalisering
  • Genetik
  • Kvalitet og sundhed
  • Cirkulær bioøkonomi
  • Bioenergi og biofraffinering
  • Økologi

Vandforsyningsselskab ønsker samarbejde med landmænd

Trefor Vand, Danmarks fjerdestørste vandforsyningsselskab, står over for at skulle lave hundredvis af aftaler med landmænd om pesticidfri drift nær vandboringer. Selskabets virkemiddel lige nu er frivillige aftaler. Selskabet vil lave aftale både inde og uden for BNBO.

Agromek-bussen er stort set fyldt til Borgeby

Der er ved at være fyldt op i Agromek-bussen, der kører fra Midtjylland til Sydsverige i forbindelse med Borgeby Fältdagar den 26. juni. Men det er stadig muligt at komme med.
Side 1 af 1564 (31279 artikler)Prev1234567156215631564Next