Formand for Patriotisk Selskab: - Traditioner gør det muligt at holde fast i historien og er med til at definere vores betydning

I sidste uge holdt Patriotisk Selskab generalforsamling under elegante forhold på Brasserie Rigborg ved Egeskov Slot.

Og formand Christina Ahlefeldt-Laurvig indledte da også passende med at kommentere på Dronning Margrethes abdicering i starten af året. Hun påpegede samtidig, at tiderne er skiftet, og at selskabets stærke konstant, Kongehuset, nu har fået nye kræfter ved roret, hvilket Patriotisk Selskab også har mærket.

- Kongehuset valgte at nulstille alle deres protektioner. Det nye kongepar har ønsket at lægge en ny strategi, og her er cirka 100 protektioner – herunder Patriotisk Selskabs – ikke blevet genoptaget, lød det fra formanden.

En stolt tradition

Patriotisk Selskab har helt tilbage fra Christian den 8.’s tid været under den siddende regents protektion. En tradition, det blev påpeget, selskabet altid har været stolt af.

- Traditioner gør det muligt at holde fast i historien og er med til at definere vores betydning. Derfor er det naturligvis også forbundet med følelser af ærgrelse og tristhed, når en betydningsfuld tradition som denne går tabt, sagde Christina Ahlefeldt-Laurvig og påpegede, at Kongehuset formulerer, at de med deres protektioner vil »støtte indsatser, som fremmer dansk kultur, videnskab og virkelyst, som værner om vores natur, som udgør en stemme for de udsatte og sårbare i vores samfund, og som binder os sammen i små og store fællesskaber«.

- Dette passede godt for 200 år siden, da Fyens Stifts Patriotiske Selskab blev skabt for at fremme udvikling og erhvervsliv oven på Napoleonskrigene - altså i en tid, hvor der var hårdt brug for det.

- I dag er vores rolle i samfundet en anden, og når tiden er løbet fra en tradition, må det være i orden, at den ophører. Vi tager Kongehusets beslutning til efterretning, men vi bør uden tvivl også reflektere over, hvordan vores erhverv har ændret betydning. Og ikke mindst: Hvordan vi kan vælge at give det betydning igen?

Et vink med en vognstang?

Christian Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær Slot replicerede og fandt det bekymrende, at kongeparret har valgt at afslutte protektoratet.

- Jeg synes, det er et vink med en vognstang, sagde han.

- Måske et vink med en vognstang om, at vi skal udvikle os, svarede Christina Ahlefeldt-Laurvig.

- Det ved vi jo godt allerede. Det er jo også det, vi står foran. Jeg tror faktisk på, at det kan vi godt. Vi kan rigtigt meget, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan gøre os fortjent til protektoratet igen, påpegede hun og fastslog, at det vel også er i orden, at man skal gøre sig fortjent til protektoratet, frem for at det bare er noget, man har.

Foranderlig verden i møde

- Så jeg fastholder, at jeg er optimist. Også i forhold til, at vi kan finde en vej, hvor landbruget stadig har en plads. Selskabets ypperste opgave er at sikre, at vores medlemmer på bedst mulige vis kan gå en foranderlig verden i møde, leve op til de mange store bæredygtighedskrav og samtidig drive forretning. Imens vi naturligvis honorerer det gamle europæiske ønske om at være selvforsynende med fødevarer.

Politik over polemik

Christina Ahlefeldt-Laurvig fremhævede desuden, at landbruget skal blive ved med at søge den konstruktive dialog og have fagligt funderet politikskabelse

- For nylig var Patriotisk Selskab for eksempel indbudt til møde hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Her præsenterede vi en række forslag til mindskelse af bureaukratiet i landbruget. Vores forslag blev modtaget med stor åbenhed, og vi fik indtryk af, at ministeren har viljen til rent faktisk at forenkle det bureaukrati, som tynger landbruget.

- Det er dialoger som denne, der giver os håb for, at landbrugets parter kan opnå politisk ørenlyd, når vi byder ind med vores faglighed og praksisnære indsigter.

- Lad os håbe, at den grønne trepart, som aktuelt forhandler om en CO2-afgift på landbruget, bliver eksemplet på, hvordan polemik kan blive lagt til side til fordel for fagligt funderet politikskabelse. Det ville gavne både fødevareproduktionen og klimaet – både de nationale og de globale interesser, fastslog formanden og fremhævede, at det bliver afgørende for dansk landbrugs fremtid, at CO2-afgiften skrues sammen, så den understøtter de mest omkostnings- og arealeffektive tiltag.

- Vi har brug for en aftale, der sikrer landbrugets konkurrenceevne og muligheder for at skabe reel omstilling.

Erhverv må omstilles

- Selvom vi er uenige i metoden, er vi enige i, at vores erhverv – lige som alle andre – må omstilles. Derfor er det vigtigt, at landbruget og vores faglighed er repræsenteret ved forhandlingsbordet. Vi må sikre, at midlerne tilbageføres til erhvervet, og at afgiftens logik – også her – ikke kun bliver forankret i regneark, men i de faktiske forhold på landets bedrifter.

- Vi har brug for, at den grønne trepart leverer en gennemtænkt aftale, som sikrer landbrugets konkurrenceevne og muligheder for at skabe reel omstilling. Det vil give os arbejdsro til at fortsætte udviklingen af vores virksomheder i en mere bæredygtig retning.

Formanden kom ligeledes ind på udfordringerne med havmiljøet, der kræver smidige processer, overskuelige ordninger og ikke mindst lokal forankring, ligesom arbejdet skal bygges på fagligt velfunderede kvælstofmodeller, så lodsejere oplever, at deres indsatser giver mening.

Fremtidens landbrug

- Natur og biodiversitet har høj prioritet hos mange af vores medlemmer og danske landmænd i det hele taget.

- Vi ønsker lige som alle andre et stabilt klima, rent vand og sunde fødevarer. Hensynet til klima og natur skal ske ud fra en fælles præmis om, at der skal være plads til landbruget og respekt for den private ejendomsret.

- Vi står overfor den største arealkabale i nyere tid. Vi skal tænke multifunktionelt. Det tværfaglige fokus har aldrig været vigtigere end i dag og vi har stort fokus på muligheder i den teknologiske udvikling, så vi kan optimere vores ydelser, lød det.

Nye generationer

Ifølge Landbrug & Fødevarer forventes op mod en tredjedel af alle heltidsbedrifter at skulle igennem et ejerskifte inden 2030. At fastholde de unge i erhvervet bliver altså en af de vigtigste opgaver i de kommende år.

- Vi ser en ny generations indtog på landbrugsskolerne og en ny generation, der tager over på bedrifterne.

- Det er ikke nok, at vi kan tiltrække de unge til erhvervet. Fastholdelse er afgørende, hvis vi skal kunne drive og udvikle vores landbrug til at efterleve fremtidens krav. Vi har brug for unge kræfter, teknologiforståelse og innovation, fastslog Christina Ahlefeldt-Laurvig.