LandboNord-formand: Vandplanerne skal gøres mere realistiske
LandboNord har sammen med andre nordjyske landboforeninger investeret i en rapport omkring tilstanden i Limfjorden. Den skal bruges til at kunne argumentere for, at vandplanerne skal gøres mere realistiske.

- Politisk skal man have fundet ud af, om man vil afvikle landdistrikterne med urealistiske målsætninger eller udvikle dem i en grøn retning via den grønne omstilling og de mange muligheder, der ligger der, lød det fra Niels Vestergaard Salling, da han i sin formandsberetning kom ind på vandplanerne. Fotos: LandboNord
Vandplanerne og tilstanden omkring Limfjorden var et af emnerne, da Niels Vestergaard Salling aflagde sin formandsberetning til generalforsamling ved LandboNord.
Han kunne fortælle, at der med vandplanerne stadig er lang vej.
- Ikke mindst fordi, at klima, miljø og biodiversitet indimellem er hinandens modsætninger, hvilket ikke gør det lettere at nå de i forvejen meget urealistiske mål, der er sat, sagde han.
LandboNord har i samarbejde med andre nordjyske landboforeninger investeret i en rapport omkring tilstanden i Limfjorden. Rapporten skal give landboforeningerne argumenter til, at få vandplanerne gjort mere realistiske, forklarede formanden.
- For det er der behov for, konstaterede han.
- Eksempelvis er der stadigvæk alt for mange vandløb med i planerne, selvom vi har fået det ned fra 30.000 kilometer til 18.500 kilometer. I Danmark er 4 procent vandløb stærkt modificeret vandløb, i Tyskland er det 29 procent og i Holland er det 93 procent. Med et gennemsnit på 16 procent i EU, vi er det eneste land der har så mange naturlige vandløb, det kan enhver sige sig selv ikke kan være rigtigt. Politisk skal man have fundet ud af om man vil afvikle landdistrikterne med urealistiske målsætninger eller udvikle dem i en grøn retning, via den grønne omstilling og de mange muligheder der ligger der, lød det fra Niels Vestergaard Salling.
LandboNord skriver høringssvar, også selvom der ikke skal ske en indsats nord for Limfjorden.
- Det gør vi fordi, vi ved at der er nogen, der mener, at der burde ske en indsats og derfor vil de lave høringssvar på det. Men også fordi, at en indsats kan forsvinde fra Nordjylland og lige så pludseligt komme til Bornholm, der før ikke skulle gøre en indsats, ja så kan den indsats jo sådan set også risikere at komme tilbage. Landbrug & Fødevarer laver et generelt høringssvar, forklarede formanden de tilhørende.
Små skridt i den rigtige retning
Mangel på arbejdskraft var endnu engang et emne i formandens beretning. Ikke mindst fordi at beskæftigelsen i Danmark har slået rekord, og det udfordrer blandt andet de enkelte bedrifter, hvor flere mangler arbejdskraft, konstaterede Niels Vestergaard Salling.
Han glæder sig dog over praktikforlængelsen for landbrugspraktikanter fra 12-18 måneder, som er med til at trække udfordringen i den rigtige retning.
Oven i det oplever erhvervsuddannelserne et øget optag og en generel positive interesse for landbrugserhvervet.
- Men den interesse er der kun så længe, vi er et erhverv med fremtidsvisioner og ikke falder tilbage i rollen, som offeret alle vil slå på. Ynk har aldrig hjulpet nogen, så vi ser fremad i LandboNord, sagde Niels Vestergaard Salling.
LandboNord deltager blandt andet i projektet »Bliv landmand i Nord«, som skal få flere unge til at uddanne sig indenfor landbrug.
Tilfredsstillende resultat
Direktør Uffe Bertelsen præsenterede nøgletallene for rådgivningsvirksomheden.
LandboNord leverer et resultat før skat på 7 millioner kroner, hvilket giver et nettoresultat på 5,5 millioner kroner.
4,5 millioner kroner bliver betalt tilbage til medlemmerne i form af rabat på købt rådgivning sidste år.
