De vidste det godt, midtjyderne, da de samlede sig i Viborg til generalforsamling ved Landboforeningen Midtjylland.

Formanden Frede Lundgaard Madsen aflagde sin sidste beretning.

- Nu lakker det mod enden. Jeg er færdig med min beretning om et øjeblik. Det var den sidste. Så er tiden kommet til at give stafetten videre, lød det afslutningsvis i formandens beretning, inden han efter en kort valghandling uden modkandidater kunne give stafetten videre til næstformanden Anders Ahrenfeldt, som nu står i spidsen for foreningen.

Anders Ahrenfeldt er planteavler med 560 hektar jord, hvoraf de 200 drives økologisk. Han har 100 kreaturer og heste til naturpleje, og så driver han sammen med sin kone Jonna, Hostrup Hovedgaard, som lejes ud til fest og overnatning. I forbindelse med den har parret en skovbegravelsesplads og er ved at få etableret en mere ved ejendommen i Kjellerup.

Hjarbæk Fjord

Ingen beretning fra Frede Lundgaard Madsen uden at nævne vand.

- Vi har nok en af landets mest udfordrende fjorde og oplande, sagde Frede Lundgaard Madsen, da han gav en status for Hjarbæk Fjord.

Her har man reduceret udledningen af kvælstof markant, men Frede mener, det er tvivlsomt, om det har gavnet fjorden og vandmiljøet.

- Derfor lægger vi nu, sammen med andre interessenter, mange kræfter i at undersøge, hvad der er galt, og hvad der skal til for, at vi får en god fjord, forklarede han og erkendte, at man er udfordret på markfladen.

- Vi skal finde nye virkemidler og veje til at sikre vores erhverv omkring Hjarbæk Fjord, sagde Frede Lundgaard Madsen og fortalte om de arbejdsgrupper og udvalg, foreningen allerede er engageret i.

- Vi håber, at vi ved at mobilisere nok lokale kræfter, og ved at vise de lokale udfordringer, kan vende den tunge tankegang, der ligger i vandplanerne, sagde han.

BNBO-områder

Frede Lundgaard Madsen betegnede BNBO som en varm kartoffel, som ingen vil hverken skrælle, koge eller bide i.

Kommunerne har udpeget BNBO-områder, og vandværker og lodsejere har fået muligheden for at finde frivillige løsninger.

- Vi må bare erkende, at det er og har været en rigtig svær proces, hvor alle parter har stået og peget på hinanden, og hvor aben er hoppet fra skulder til skulder, forklarede Frede, som bakker op om oprettelse af kommunale vandfonde, som kan være med til at sikre finansiering af erstatninger til lodsejere.

Miljøstyrelsen har udpeget mere end 4.700 boringsnære beskyttelsesområder, hvor grundvandet skal beskyttes, på baggrund af et enigt folketing.

- Den beslutning kan vi ikke ændre. Vi må få det bedste ud af situationen, og det er ved at tage skeen i egen hånd og gå efter en frivillig aftale. Det giver ikke mening at vente til 2023, hvor myndighederne kommer med et påbud og en erstatning, som vi ikke kender. Det er nu, i skal tage fat i jeres vandværk og handler, konstaterede Frede Lundgaard Madsen.

Minkskandalen

- Minkskandalen har ændret mange familiers liv, og der er billeder, jeg aldrig glemmer. Militærkøretøjer, der kører ind på en minkfarm. Folk i militæruniformer, der står ud og beordrer alle mink aflivet. Hvidklædte mennesker i lange kolonner, der stiger ud og invaderer den private ejendomsret for at slå minkene ihjel. Politibetjente, der klipper lænker over. En familie, der grædende ser på. De billeder stammer fra Danmark – fra vores land. Et demokratisk land. Det har jeg meget svært ved at forstå, sagde Frede Lundgaard Madsen og fortsatte:

- Alle mink i Danmark skulle slås ihjel. Tænk at man kan tage så afgørende beslutninger på et så uoplyst grundlag. Det kommer jeg aldrig til at forstå. Jeg kommer heller aldrig til at forstå, hvis den beslutning ikke får alvorlige konsekvenser for de politikere, der tog den. Den har revet tæppet væk under minkfarmere og deres familier, den har ødelagt deres livsgrundlag, og den har kostet samfundet 20 milliarder kroner.

- Jeg håber, at retfærdigheden kommer til at ske fyldest, lød det.