Dansk landbrug har viljen til den grønne omstilling

- Vi finder altid en vej.

Sådan lød det fortrøstningsfuldt fra bestyrelsesformand Christina Ahlefeldt-Laurvig til Patriotisk Selskabs generalforsamling den 27. juni i Odense.

Her stod hun efter det første år som formand foran et halvt hundrede medlemmer, der havde fundet vej til Patriotisk Selskabs lokaler og holdt sin første beretning – den 213. i selskabets historie.

- I nyere tid har vi styret igennem en finanskrise, en energikrise, en coronakrise, en klimakrise og lige nu også en humanitær og storpolitisk krise som følge af krig i Europa. Og mens vi styrer, har vi hele tiden for øje, at vi samtidig skal udvikle os og bevæge os fremad.

Christina Ahlefeldt-Laurvig fortalte, at hun oplever stor viljestyrke og robusthed i landbruget.

Opbakning og inddragelse er afgørende

Ifølge Christina Ahlefeldt-Laurvig er det dog også afgørende med politisk opbakning og inddragelse, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

- Vi har brug for stabile rammevilkår, så vi kan investere langsigtet og med ro i sindet. Vi har ikke brug for skrivebordsløsninger og modelberegninger og lange ventetider, sagde hun med et nik til implementeringen af CAP-reformen.

- Vi vil gerne bidrage med tiltag, der kan komme klimaet til gode. Vi vil gerne investere i klimaeffektiv teknologi som stalde, plantegenetik og biogas. Men vi vil inddrages og bringe vores viden, erfaring og lokalkendskab i spil, inden nye tiltag bliver sat i værk.

- Lad os løse opgaverne med tålmodighed. Der er ingen, som vinder ved at presse løsninger eller afgifter igennem – heller ikke klimaet. Lad os investere, forske og udvikle os ind i en grønnere fremtid, lød det fra formanden.

Bedre sent end aldrig

Og mens der let kunne fremhæves mange eksempler på generelle forbud og tiltag, der har skåret alle over én kam, valgte Christina Ahlefeldt-Laurvig også at fremhæve et eksempel på det modsatte:

Planerne for BNBO er ifølge bestyrelsesformanden for Patriotisk Selskab netop et eksempel på, at vi som erhverv i sidste ende blev inddraget, selvom vi havde frygtet det modsatte.

- I stedet for et generelt landsdækkende sprøjteforbud – som der var lagt op til – har kommunerne nu pligt til at handle dér, hvor der vurderes at være en risiko. Hvis der ikke bliver indgået en aftale om sprøjteforbud, så skal kommunen give et påbud til lodsejerne. Og det skal ske mod erstatning, sagde Christina Ahlefeldt Laurvig og tilføjede:

- Vi blev – om end lidt sent – inddraget i planerne, og der bliver nu taget udgangspunkt i de lokale forhold. Det er glædeligt – og bedre sent end aldrig.

Gensidig respekt

Denne form for inddragelse er også et udtryk for respekt; noget, som ligger Christina Ahlefeldt-Laurvig meget på sinde.

- Jeg behøver blot at sige mink, og ordet respektløs bliver med ét meget konkret, lød det fra formanden, som også fremhævede forløbet med Baltic Pipe, som har efterladt mange fynske landmænd med oplevelsen af en respektløs proces og en unfair erstatning.

- Samtidig, understregede hun, går respekten begge veje.

- Vi skal huske, at vores erhverv fylder meget på mange parametre: Vi har meget af jorden, vi lugter en gang i mellem, vi larmer …, mindede Christina Ahlefeldt-Laurvig om.

- Og så lever vi ofte med en selvforståelse af, at vi er Danmarks mest betydningsfulde erhverv. Det var vi også engang, men tiderne skifter. Misforstå mig ikke – vi er vigtige, og vi kan noget vigtigt, men vi skal udvikle og drive vores erhverv, så det fylder på den gode måde. Nogle af de aktiviteter, vi skaber omkring vores bedrifter, får vi kun opbakning til, hvis vi samtidig viser, at vi grundlæggende værner om det, som betyder noget for de fleste mennesker. Det gælder især klimaet og miljøet.

Vilje til omstilling

Den grønne omstilling kan ikke lade sig gøre uden landbruget, og Christina Ahlefeldt-Laurvig fremhævede da også erhvervets store arbejde med at nedbringe klima- og miljøaftryk.

- Tallene taler deres eget tydelige sprog, sagde hun med henvisning til, at landbruget isoleret set har reduceret CO2-udledningerne med 17 procent i perioden fra 1990 til 2019.

I samme periode har erhvervet øget produktionen med over 30 procent.

- Disse fakta er gode at have med. De siger meget om vores vilje til omstilling, lød det fra bestyrelsesformanden, der sluttede med et ønske og løfte for fremtiden.

- Vi ønsker både at passe godt på jorden og ressourcerne og sikre sunde råvarer og fødevarer af høj kvalitet samtidig med, at vi driver et rentabelt og økonomisk levedygtigt landbrug. Det er fremtiden.