Ny rapport kridter banen op for fremtidens ejerformer i landbruget

Selveje og familieeje er fortsat den dominerende ejerform i dansk landbrug, men der er mange andre modeller, som i stigende grad er relevante, vurderer eksperter. I en ny rapport ser de nærmere på forskellige udfordringer og muligheder, som erhvervet står overfor.

Flere udenlandske investorer har haft en del negative erfaringer med investeringer i Danmark, og derfor holder de sig lidt på afstand, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved IFRO, Københavns Universitet.

Der er et hav af forskellige modeller for ejerformer i dansk landbrug – og de bliver i stigende grad brugt. Sådan lyder det fra en række eksperter i en spritny rapport, der ser nærmere på de udfordringer og løsninger, som dansk landbrug står overfor i forhold til fremtidens ejerformer i erhvervet.

- Selvom selvejet og familieejet fortsat er det dominerende, ser vi flere forskellige ejerformer komme i spil i dansk landbrug i takt med, at bedrifterne bliver større og større. Et eksempel er detailkæden Rema 1000, der bevæger sig bagud i værdikæden og køber danske landbrug op, fortæller en af forfatterne, Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

En anden af forfatterne til rapporten, professor ved CBS, Michael Møller, konstaterer, at hvor staten tidligere havde et mål om selveje i landbruget, så er det mål nu væk.

- Staten er blevet mere beskeden. Tendensen er gået i retning af, at staten skal sikre en »levet playing field« - det vil sige, at staten ikke søger at begunstige den ene ejerform frem for den anden«, skriver Michael Møller i rapporten.

Eksterne investorer

Udviklingen i retning af flere ejerformer er en fordel for landbruget, der bliver mere og mere kapitaltungt, og derfor har brug for at supplere selvejerformen med nye ejerformer som sharefarming, forpagtning med ekstern ejer og mange andre modeller, konkluderer rapporten.

Forpagtning med ekstern ejer som investor er en af de ejerformer, der er blevet mere udbredt de senere år. Ifølge Henning Otte Hansen skyldes det en stigende interesse fra eksterne investorer for at investere i dansk landbrug, fordi de her kan forvente et løbende afkast på jord på omkring tre procent. Det er mere attraktivt for dem end for eksempel at købe en statsobligation på minus 0,5 procent.

- De udenlandske investorer siger, at de hellere vil investere i Danmark end i Østeuropa. Især er der en stigende interesse fra tyske investorer for at hjælpe med finansieringen af danske landbrug. Men flere af investorerne har haft en del negative erfaringer med investeringer i Danmark, og derfor holder de sig lidt på afstand. Det er ikke rigtigt slået igennem som forventet, siger Henning Otte Hansen.

Dét kan der ifølge seniorrådgiveren være flere mulige årsager til. En af dem kan være, at den stærke selvejerkultur i Danmark har betydet, at interessen fra de danske landmænd simpelt hen ikke har været stor nok. En anden årsag kan være, at det ikke har været helt nemt for de eksterne investorer at skulle opdyrke et relativt nyt forretningsområde.

Vanskeligt at skalere op

Det er dog i enkelte tilfælde lykkedes for en landmand og en investor at blive enige om en forpagtningsmodel, hvor en ekstern investor er passiv ejer af bedriften. Et konkret eksempel i rapporten handler om en malkekvægsejendom med 700 malkekøer og 700 hektar dyrket jord, hvoraf 300 hektar er selvejet. Der er tale om et veldrevet selvejerlandbrug med god likviditet, men med lav soliditet.

- Her lykkedes det landmanden at finde en ekstern investor, som købte naboejendommen og forpagtede den ud til ham på en ti-årig kontrakt. Dermed slap landmanden for at finansiere køb af yderligere jord, hvilket sandsynligvis havde været besværligt, fortæller Henning Otte Hansen.

- Ulemperne ved denne model er, at den sandsynligvis er vanskelig at skalere op, og dermed er anvendelsen begrænset, vurderer seniorrådgiveren, der mener, at det kan blive vanskeligt at skabe et velfungerende marked for denne type investeringer.

Mellemled kan være en løsning

Seniorrådgiveren konkluderer i rapporten, at der er brug for, at markedet for eksterne investeringer i landbruget bliver gjort nemmere at gå til for de såkaldte institutionelle investorer – det vil sige pensionskasser, m.v. De danske landbrugsbedrifter har nemlig hårdt brug for den kapital, som de institutionelle investorer kan komme med, blandt andet for at øge soliditeten, der ligger i den lave ende sammenlignet med andre erhverv. Det gælder især de store bedrifter på over ti årsværk, som i gennemsnit har en soliditet på kun cirka 13 procent.  

Man kan ifølge Henning Otte Hansen skabe en nemmere tilgang til markedet for de institutionelle investorer ved at oprette et velfungerende mellemled mellem dem og de enkelte landbrug. I dette mellemled skal der ud fra landbrugsfaglig viden udvælges interessante landbrug, foreslår Henning Otte Hansen.

- Der er brug for et mellemled, fordi institutionelle investorer generelt ikke har den nødvendige, specifikke viden om branchen for at kunne vurdere landbrugsdrift, landbrugsaktiver, m.m., fortæller seniorrådgiveren. 

Han peger også på, at investeringer i enkelte landbrug ikke er interessante for institutionelle investorer, fordi de dermed gør sig for afhængige af enkeltpersoners kompetencer. Derimod kan investeringer i en hel portefølje af landbrug via en fond, som det kendes for ejendomsfonde og kapitalfonde, være interessant for de institutionelle investorer, vurderer han i rapporten.

Drager parallel til gartnerne

Udviklingen i ejerformerne i gartneriet kan ifølge rapporten på flere måder bruges som rettesnor for landbruget.

Generelt er selskabseje langt mere udbredt i alle gartnerisektorer end i landbruget i gennemsnit.

- Når det gælder heltidsbedrifter, er gartneribedrifter med potteplanter og med væksthus- eller frilandsgrønsager i gennemsnit betydeligt større end landbrugsbedrifterne målt på omsætningen. Gartnerisektoren er dermed kommet længere i strukturudviklingen end landbruget, lyder det fra Henning Otte Hansen.

Allerede i 1980’erne blev selskabsejet udbredt i gartneribruget, mens enkeltmandsejet har været faldende. Tre fjerdedele af gartnerne har dog stadig selveje i form af enkeltmandsfirmaer. Målt på omsætning har aktieselskaberne i erhvervet dog fået langt større betydning. Tre fjerdedele af omsætningen på heltidsbedrifterne i potteplantesektoren kommer fra selskabsejede gartnerier, når der udelukkende ses på potteplantegartnerier, fremgår det af rapporten.

 

Forskellige ejerformer

  • Traditionelt selveje/familieeje
  • Selveje/familieeje, men i I/S
  • Selveje/familieeje, men med ekstern ansvarlig kapital
  • Forpagtning
  • Driftsfællesskaber
  • Forpagtning med ekstern institutionel ejer
  • Fonds- og foreningsejet landbrug
  • Sharefarming – samarbejde med ekstern investor som ejer
  • Vertikal integration via andelsselskab
  • Vertikal og horisontal integration via andelsselskab
  • Vertikal integration via eksternt ikke-landmandsejet selskab

Kilde:  Fremtidens ejerformer i dansk landbrug – udfordringer og løsninger

 

Udfordringer for ejerformerne

  • Egenkapitalbehov pr. ejendom er stort og stigende
  • Fortsatte stordriftsfordele og strukturudvikling sætter selvejet under pres
  • Specialiseringen er stigende, men det kræver større finansiel stødpude
  • Stigende markedsusikkerhed forudsætter større finansiel stødpude
  • Finanskrisen har begrænset adgangen til lånekapital
  • Præference for selveje kan være en barriere for nye ejerformer
  • Landmænds ejerskab af andelsselskaber medfører finansielle forpligtelser
  • Negative erfaringer med selskabsdannelse og institutionelle investorer i landbruget
  • Det langsigtede økonomiske afkast i landbruget kan være ikke-attraktivt for investorer
  • Svingende konjunktur og ejendomspriser medfører finansiel usikkerhed
  • Usikre landbrugspolitiske rammevilkår

Kilde: Fremtidens ejerformer i dansk landbrug – udfordringer og løsninger

 

Om rapporten

  • Rapporten »Fremtidens ejerformer i dansk landbrug – udfordringer og løsninger« er netop offentliggjort og kan ses på www.forenetkredit.dk, hvor man også kan hente en læs let-udgave
  • Rapporten bliver omdrejningspunktet på fire offentlige møder, som Forenet Kredit afholder sammen med Landbrug og Fødevarer, Østifterne og Nykredit rundt om i landet til efteråret
  • Rapporten er bestilt af Forenet Kredit, som er en forening for kunder i Nykredit og Totalkredit. Forenet Kredit er hovedaktionær i de to selskaber

Læs også

Far bygger nyt for at fremtidssikre virksomheden til sønnike: Glade køer og glade medarbejdere giver en glad landmand
Sælg gården og behold landmandskasketten
Nye regler om tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejendomme
Patrioternes formand: Yderområder har brug for de unge
Den danske landmand er yngre end sit rygte