ADDA er det totalt modsatte af nødhjælp
- Vi arbejder med det lange seje træk og udvikler bæredygtig landbrugsdrift bygget på forståelse og tillid fra lokalbefolkningen, fastslår Søren Thorndal Jørgensen.
Søren Thorndal Jørgensen ved et ADDA-projekt i Moc Chau i Vietnam. ADDA arbejder i dag i både Cambodia, Tanzania og Vietnam og har planer om at starte i andre lande i Sydøstasien. Foto: ADDA
Omkring år 2003 startede ADDA med den såkaldte gruppedannelse.
- Det viste sig, at den største hindring blandt de lokale landmænd ofte var manglende evne til at arbejde sammen i grupper.
- Også det blev en vældig succes, da de først så lyset i at samarbejde – også i at opbygge store afsætningsselskaber til fælles fordel med viden om at organisere sig, vælge formand og bestyrelse.
- Mange af de formænd, som vi har fået uddannet og trænet, er også endt med at blive borgmestre eller landboforeningsformænd i de lokale byer ude på landet i Vietnam, fortæller Søren Thorndal Jørgensen.
Vigtigt at skabe tillid
ADDA har altid brugt praktiske landmænd til at undervise og træne andre lokale landmænd.
- Derved adskiller vores projekter sig ofte fra andre projekter. Lokale landmænd forstår landmændenes problemer og taler deres sprog.
De lokale landmænd mødes en gang ugentligt i markskoler og drøfter praktiske opgaver.
- Bedst er det jo at give de lokale landmænd evner til selv at kunne træffe beslutninger i det daglige. Fordelen er desuden, at de oplærte landmænd bliver boende i landsbyerne og fastholder viden der.
ADDA’s koncept er derfor at starte lokalt med teknisk træning og få skabt noget tillid mellem landmændene og deres nye undervisere – tillid nok til at de tør indgå i kommercielle og økonomisk forpligtende samarbejder.
- Man kan ikke forhaste sådanne tillidsskabende aktiviteter. Man kommer ikke til at stole på hinanden hurtigt. Det tager sin tid og er vores prioritet, fortæller Søren Thorndal Jørgensen.
Ingen viden om pesticider
Økologisk produktion har de seneste år været et nyt fokusområde for ADDA.
- Efterspørgslen på økologiske produkter er steget voldsomt i de asiatiske lande fra næsten ingenting for kort tid siden, fastslår Søren Thorndal Jørgensen.
Og det virker oplagt med økologi i lande, hvor arbejdskraft stort set ikke koster noget.
- Netop forbruget af pesticider har været ret hovedløst i mange områder. Vi lavede en undersøgelse over, hvordan de lokale landmænd besluttede, at der skulle sprøjtes i afgrøderne, fortæller Søren Thorndal Jørgensen.
- De svarede, at de sprøjtede, når naboen sprøjtede, eller når der var gået en uge siden, de sidst havde sprøjtet. Ofte mente de, at hvis det var godt at sprøjte i vækstsæsonen, så var det nok også godt at sprøjte grøntsager, lige inden de skulle tages op. Det gav i flere tilfælde forgiftning af pesticider hos forbrugerne.
- Så det er forholdsvist let at få forbedret deres omgang med pesticider. Vi har arbejdet en del med at få certificeret deres nuværende produktion som økologisk, fastslår Søren Thorndal Jørgensen.
- Vi gruppecertificerer for eksempel op til 25.000 landmænd på én gang i Tanzania og giver dem derved mulighed for at få en højere afregningspris for deres nu økologiske produkter.
Udover succes efter 15 år med økologisk oplæring har ADDA nu også taget juridisk rådgivning til landmænd op i Vietnam.
Desuden er projekter i Tanzania kommet til for knap 10 år siden.
De næste 25 år
Fremtiden for ADDA kan være nye projekter i blandt andet Myanmar og Uganda.
- Vi har generelt haft problemer de sidste tre år med finansieringen af vores projekter, fortæller Søren Thorndal Jørgensen.
- Vi har klart kunnet mærke den lavere politiske prioritering af hjælp til udviklingslande.
De danske statslige bevillinger er de seneste år gået mere til lande i Mellemøsten og til for eksempel Afghanistan.
- Vi arbejder med det lange seje træk og udvikler bæredygtig landbrugsdrift i udviklingslandene, fastslår Søren Thorndal Jørgensen og understreger, at ADDA er det totalt modsatte af nødhjælp
Og behovet for mere og mere produktivt landbrug er stort og stadig stigende.
- Bare befolkningen i Vietnam forøges hvert eneste år med godt en million flere mennesker. Og deres levestandard stiger samtidig kraftigt og dermed efterspørgslen på landbrugsprodukter, slutter Søren Thorndal Jørgensen.
25 år med ADDA
- Den danske NGO-organisation, ADDA, har siden 1994 arbejdet med landbrugsudvikling i Asien og Afrika
- Målet er at give fattige bønder i Asien og Afrika præcis den faglige viden, der er nødvendig for at de kan forbedre deres egne dyrkningsmetoder og dermed øge deres høstudbytte og indtjening
- Metoden, der går igen i ADDA’s projekter, er de såkaldte markskoler, hvor lokale instruktører får en træneruddannelse på en landbrugsskole i nærområdet
- Efter markskolernes afslutning opfordrer ADDA landsbybeboerne til at danne låne/spare selvhjælpsgrupper og andelsforeninger
- Den enkelte landmand kan spare op og låne til investeringer, og fællesskabet kan overkomme større investeringer som for eksempel risbanker og brønde
- Som en naturlig følge af de succesfulde markskoler har ADDA i de senere år støttet civilsamfundets udvikling i de fattige landområder gennem projekter, som handler om juridiske rettigheder og fortalervirksomhed
- Alt sammen via en af hjørnestenene i ADDA’s vision: Fremme af samarbejdet mellem landsbybeboere, lokale organisationer og myndigheder - som betyder, at ADDA’s hjælp forbliver på stedet, når projekterne er slut
- ADDA har en række igangværende projekter i henholdsvis Vietnam, Cambodia og Tanzania
- ADDA modtager hovedsageligt midler fra Danida, EU og private sponsorer
- Se mere på www.adda.dk
Jubilæumskonference 1. juni
ADDA inviterer alle interesserede til 25-års jubilæumskonference på Kalø Landbrugsskole
