BL: - Vi havde ikke fået Landbrugspakken uden gødningssagen

I onsdags kom det frem, at Bæredygtigt Landbrug har indgået forlig med myndighederne i den såkaldte gødningssag, som foreningen rejste i 2012.

Foreningen stævnede den gang staten for at have overimplementeret EU’s Nitratdirektiv i Danmark. Det betød, at de danske landmænd ifølge Bæredygtigt Landbrug døjede med særregler i strid med direktivet.

Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, hvad blev resultatet af retssagen?

- Vi fik med Landbrugspakken fjernet de reducerede normer.

Landbrugspakken er vel vedtaget af politikerne…?

- Det er staten, der laver reglerne. Og når nu vi har anlagt en sag, hvor vi siger, at den måde at gøre det på ikke er lovlig, og at staten bruger nogle virkemidler, der er de dyreste i stedet for de billigste, og det, staten laver, i virkeligheden ikke er fagligt begrundet, så rumsterer det jo rundt i embedssystemet. Og nogle af de argumenter, man har brugt for at lave landbrugspakken, er jo taget ud af noget af det, vi har drøftet i retten. Så det er derfor, jeg har sagt, at uden gødningssagen havde vi ikke haft fundamentet for at lave Landbrugspakken.

Og det er derfor, at den er så vigtig?

- Ja, og derfor kan man sige, at hvis ikke vi havde fået lavet Landbrugspakken, så havde vi været nødt til at fortsætte sagen, for så havde dansk landbrug stadig været i undergødskning.

Ressourcer

Hvor mange penge har Bæredygtigt Landbrug brugt på retssagen?

- Det ved jeg ikke, men det er mange millioner kroner. Jeg tør ikke sige, hvor mange årsværk, der er leveret. Det er jo i tusindvis af dokumentationssider, der er læst igennem og endevendt, der har været syn og skøn, og meget mere, lyder det fra Jørgen Evald Jensen.

- Det er en kæmpe sejr at kunne sige, at vi har fået ændret det, vi gerne ville have ændret. Og det, der nu står tilbage, er så det principielle: Var der ulovlige gødningsregler i Danmark, eller var der ikke. Den principielle afgørelse ville vi selvfølgelig gerne have haft. Men set i relation til, hvad det ville have kostet af ressourcer at skulle føre retssag i de næste fire-fem år, så har vi nu valgt at sige, at det kan vi undvære, siger Jørgen Evald Jensen, og tilføjer, at alene i juni måned var der berammet seks hele dage i Vestre Landsret på sagen.

- Vi vil hellere bruge vores ressourcer på noget, der er mere nærværende. Det her svarer jo lidt til, at man kører en sag på, at der er en fartgrænse på motorvejen. Og så bliver fartgrænserne ændret, og så fortsætter man med at køre en sag om, at fartgrænserne var ulovlige. Men det er ikke altid det mest hensigtsmæssige at bruge ressourcer på bare at få ret. I den her sag har vi fået vores vilje, men vi har ikke fået rettens ord for, at vi havde ret.

Klar til ny sag

Er Landbrugspakken efter den seneste tids diskussioner i medierne nu i fare for at blive afskaffet af politikerne?

- Nej, det tror jeg ikke på. For den baggrund, man har anklaget Landbrugspakken på, er fuldstændig manipuleret og vanvittig. Det er jo ikke fair at sige, at det er Landbrugspakken, der er skyld i en øget udledning på 1.000 tons kvælstof på baggrund af en helt ekstrem vejrhændelse (dobbelt op på nedbøren fra 1. august 2017 til 1. januar 2018, red.). Jeg vil vædde med, at når den næste Novana-rapport kommer, så får vi den laveste måling nogensinde.

- Samtidig skriver miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen i et svar til Folketinget, at man i Danmark har sat en hel masse projekter i gang for at få alt valideret, målsat, osv. Og hvorfor skulle man dog, hvis man bare har et gran af fornuft i en regering, vedtage det dyreste og mindst effektive virkemiddel igen?

Også selvom man er en S-regering?

- Ja.

- Men hvis man alligevel begynder at ændre ved normerne, så bliver staten stævnet igen. Det er ikke nogen trussel. Det er bare sådan, det er.