Det er er masser af fremtid i halm. Der tegner sig nemlig nye muligheder for at udnytte halmen i de kommende år.

Det fastslog formanden for Danske Halmleverandører på foreningens generalforsamling i går på Agerskov Kro i Sønderjylland.

- De teknologer, vi ser potentiale i for halmen, er biogas og forskellige teknologier, der kan kaldes bioraffinering – for eksempel produktion af flydende brændstoffer fra halm. Her er et meget interessant projekt, det som virksomheden JenaBio har, med at trække voksen ud af halmen og anvende restproduktet fra processen i biogas, hvor halmen efterfølgende kan udrådnes på få dage, forklarede formand Hans Stougaard.

Han betegnede JenaBios projekt som en spændende og lovende teknologi, som også biogasbranchen efterspørger.

Nye materialer af halm

Ifølge Hans Stougaard er halmleverandørerne også i følgegruppe til projekter på Roskilde Universitets Center, RUC, hvor der tænkes i anvendelse af halm til forskellige materialer. Herunder for eksempel kopper og tallerkener.

- Disse teknologier passer ind i den overordnede politiske dagsorden i EU om udfasning af fossile kilder til energi og materialer senest i 2050. Her er store muligheder for halmen. Vi forsøger at få omstillingen til at ske noget inden 2050, pointerede formanden.

Han forklarede videre, at leverandørforeningen i december måned havde succes med et seminar, hvor fremtidens anvendelse af halm var på dagsordenen. Også her fik man et indblik i, at fremtiden tegner lys for halmsektoren.

- Det var en dag, som giver tro på, der kommer nye muligheder for halmen i fremtiden. Arrangementet forløb så godt, så der allerede nu er planer om afholdelse af noget lignende på Sjælland, da vi ikke fik tiltrukket mange fra Sjælland til arrangementet. Så der er nu dialog med blandt andet RUC om et nye arrangement, pointerede Hans Stougaard.

Sammenhold i tørken

I sin beretning kom formanden også ind på sidste års tørke, som naturligvis også ramte halmproduktionen hårdt. Og han roste i den forbindelse det sammenhold, der blev udvist i landbruget.

- Jeg ved, I alle har hørt rigtig meget om sidste års tørke, og ingen her er længere i tvivl om, at tørken har haft meget store konsekvenser for mange af vores gode kollegaer i landbruget.

- Jeg vil egentlig bare glæde mig over, hvordan det lykkedes at få samlet landbruget i arbejdet for at sikre bjærgning af hø og halm, da det så rigtig slemt ud. Vi fik startet de mange udmeldinger om, at halmen ikke skulle snittes, hvilket fik Landbrug & Fødevarer og en række lokale landboforeninger til at komme med lignende opfordringer.

- Samtidig oprettede en række landboforeninger børser til hjælp til at få halmen ud til dem med behov. Det lykkedes at få budskabet ud til alle, og i høstdagene var der meget langt mellem mejetærskere med halmsnitteren tændt. Så det er endt med, at der er bjærget tilstrækkeligt med halm til det forbrug, vi har, samt en stor ekstraordinær eksport af halm til Sverige og Norge.

Tolkning af halmkontrakter

I forbindelse med tørken viste det sig ifølge halmformanden også, at de halmkontrakter, som medlemmerne har, tilsyneladende tolkes forskelligt.

- I Danske Halmleverandører satte vi tidligt gang i sommerperioden gang i undersøgelse af fortolkning af kontrakterne og force majeure-klausulerne (i relation til for eksempel tørke, red.).

- Vi ønskede at være på forkant, så vi hurtigt kunne hjælpe medlemmer, såfremt der opstod tolkningsproblemer. Og vi fandt ud af, er at der er store forskelle i kontrakterne, som betød, at nogle var dækket og andre ikke.

- I samme periode indkaldte vi en række centrale parter til møde om den vanskelige situation, så Dansk Fjernvarme og en række af de større værker var orienteret om den vanskelige situation, landbruget stod i. Det blev taget godt imod, og det er vigtigt for os, at vi fastholder god kontakt og dialog, understregede Hans Stougaard.

Urealistisk klimadebat

Også den aktuelle klimadebat berørte halmformanden i sin beretning på gårsdagens generalforsamling.

- Debatten om klimaforandringerne har nået nye højder. Der er mange i debatten, som efter vores opfattelse er populistiske og ikke forholder sig realistisk til, at dette er et globalt problem, og det derfor ikke er tilstrækkeligt at ændre på udbuddet af eksempelvis kød fra Danmark – så længe efterspørgslen på verdensmarkedet er tilstede. Så flytter produktionen og til egne af verden, hvor udledningen af klimagasser pr. produceret enhed formegentligt er større end fra en dansk produceret. Så har klimaet ikke vundet, sagde Hans Stougaard, og fortsatte:

- Som halmleverandører kan vi hjælpe med levering af råvarer til erstatning for fossile kilder. Ifølge beregninger foretaget af professor Jørgen E. Olesen reducerer afbrænding af et ton halm CO2-udledningen med 250 kg CO2, når der anvendes halm i stedet for naturgas. I professorens beregninger er alt indregnet, inklusiv det manglende kulstof i jorden fordi halmen ikke nedmuldes.

Ufrugtbart politisk kontakt

Netop halmens gode klimaprofil har man også forsøgt at overbevise Folketinget om i det forgangne år. Dog uden det store held, kunne Hans Stougaard konstatere.

- Disse teknologier passer ind i den overordnede politiske dagsorden i EU om udfasning af fossile kilder til energi og materialer senest i 2050. Her er store muligheder for halmen

Hans Storgaard, fmd. Danske Halmleverandører

Han pointerede, at en række energiordførere i Folketinget alle viste forståelse for halmen.

- Men desværre glemte de dem igen i forbindelse med forhandlingerne (om energiforliget, red.). Vi minder dem om halmens fortræffeligheder, når vi kommer på den anden side af et valg.

Det sagde formanden også

Flere halmværker på vej

- Der etableres fortsat nye halmvarmeværker og så sent som 25. februar 2019, er der indviet et nyt værk i Korsør. Der er i dag 85 halmværker i Danmark, og der er flere på vej. Seneste kommunale godkendelse til nyt værk, vi har hørt om, er på Als, hvor der etableres halmværk. Her forventer kommunen at kunne sænke varmeprisen for forbrugerne med mere end 20 procent, når værket kommer i gang.

- På 85 værker bliver der normalt anvendt cirka 1,2 millioner tons halm. De store værker har anvendt mindre halm i fyringssæsonen 2018/2019, fordi halm blev erstattet med flis med baggrund i udsigten til mangel på halm.

- I indeværende fyringssæson regner værkerne med samlet at anvende cirka en million ton. Halm til værkerne repræsenterer skønsmæssigt en samlet værdi på 600-700 millioner kroner. Vi forventer, at forbruget kommer op på de normale 1,2-1,3 millioner tons.

Kun en dråbe i tørkestøtte

- Jeg kan ikke lade være med spydigt at sige, det var pinligt for vores politikere, som de bakkede landbruget op under tørken, men da hjælpen skulle komme som en tørkepakke – så faldt alle de gode intentioner til jorden.

- Nu vil jeg ikke være utaknemmelig for det vi fik – men det var jo kun en dråbe, vi fik i hjælp.

Svært at være forening

Det er vanskeligt at være forening i disse år, konstaterede formanden.

- Det er yderst vanskeligt også for os at holde på medlemmerne. Vi mener fortsat, at det er nødvendigt med en selvstændig forening, der råber op om branchens vanskelige forhold. Vi mener, sagen bliver »glemt«, hvis der ikke er en selvstændig forening, der varetager interesser for et rimeligt smalt felt af halm-interesser.

- Politikerne har med energiaftalen fra juni ikke løst udfordringen for os. Vi forsøger med en række meldinger i medierne at skabe opmærksomhed om vores arbejde, så også ikke-medlemmer ved, vi arbejder for sagen, og forhåbentligt vil støtte op om den.

Planter