Rentabelt: Samlet bjærgning af halm og efterafgrøde til biogasproduktion
Brug af ribbehøst eller mejetærskning med høj kornstub kan være en mulighed for at gøre det mere rentabelt at bruge halm og efterafgrøde til biogasproduktion.
Høst af vårbyg med 24 fods ribbebord monteret på finsnitter. Ribbehøst blev foretaget 8. juli, cirka tre uger før modenhed. Foto: Søren Ugilt Larsen
En mulighed for at øge biomasseudbyttet, og dermed gøre det økonomisk mere interessant til biogas, kan være at høste efterafgrøden sammen med en større eller mindre del af halmen fra den foregående kornafgrøde, så man får en blanding af halm og efterafgrøden.
Det oplyser seniorkonsulent Søren Ugilt Larsen, AgroTech og landskonsulent Erik Fog fra Seges.
- Ved at efterlade en høj stub ideelt set efter ribbehøst og lade en forårsudlagt efterafgrøde vokse op i stubben kan der etableres så stor en samlet mængde biomasse, at den kan høstes til biogasproduktion, påpeger konsulenterne.
Høst af korn med ribbebord
Et ribbebord rykker kerner, aksdele og lidt blade af kornet men lader selve strået stå tilbage på marken.
- Ribbebordet kan enten monteres på en finsnitter eller på en mejetærsker, og høstkapaciteten er generelt stor, da det kun er aksfraktionen, der skal igennem maskinen, fortæller konsulenterne.
Når kornet ribbehøstes lidt tidligere end ved modenhed, vil det i princippet give mulighed for lidt mere lys og bedre vækstbetingelser til efterafgrøder i bunden af kornet.
- I hidtidige forsøg har den tidligere ribbehøst af kornet dog ikke øget udbyttet af efterafgrøderne nævneværdigt sammenlignet med mejetærskning ved kornets modenhed.
Ribbebordet vil som nævnt også kunne bruges på en alm. mejetærsker til høst ved kornets modenhed.
Lad halmen stå
Som alternativ til høst med ribbebord kan kornet høstes med mejetærsker med et almindeligt skærebord, hvor der efterlades en høj stub.
- Her løftes skærebordet så højt op som muligt uden at miste aks. Når der anvendes et bredt skærebord, og specielt hvis marken er ujævn, vil skærebordet ikke kunne løftes så højt op uden at risikere at miste aks, påpeger konsulenterne.
- Derfor vil mængden af stående halm også begrænses ved denne metode, og det skønnes, at mængden af strå til senere høst sammen med efterafgrøden kun vil være mellem halvdelen og to tredjedele sammenlignet med mængden efter ribbehøst.
Den øverste del af strået, der høstes af mejetærskeren, bør snittes og fordeles for ikke at hæmme væksten af efterafgrøden.
Høst af halm-efterafgrøde
Efter høst af kornet kan efterafgrøden udvikle sig i halmstubben og på den måde forøge biomasseudbyttet og samtidig opsamle næringsstoffer fra jorden.
- Blandingen af halm og efterafgrøde vil typisk skulle høstes omkring 1. oktober, hvor efterafgrødernes vækst aftager, fastslår konsulenterne.
- Ved valg af høsttidspunkt er det vigtigt at tage hensyn til kørselsforholdene, så kørsel på våd jord og risiko for strukturskader på jorden så vidt muligt undgås.
Da efterafgrødernes vækst aftager meget i løbet af oktober måned, er det bedre at høste lidt tidligere på relativt tør jordbund end at vente på yderligere tilvækst med risiko for nedbør og skader på jorden, især på jordtyper der er følsomme for køreskader.
Høst af halm-efterafgrøder gøres enklest ved en skårlægning med efterfølgende finsnitning, hvorefter den snittede halm-efterafgrødemasse kan køres til ensilering ved biogasanlægget.
