Send hesten sikkert på forårsgræs

Når hestene lukkes på græs om foråret, er det vigtigt, at de får en tilvænningsperiode på et par uger, hvor græsningstiden langsomt udvides. Undlades denne tilvænningsperiode, er der risiko for, at hesten får diarre, kolik, eller at hesten bliver forfangen.

Seges råder til, at man venter med at lukke hestene på græs, før end nattetemperaturen ligger nogenlunde stabil på minimum fem grader, og understreger samtidigt, at det er vigtigt, at hestene langsomt vænnes til græsset, for at mindske risikoen for diarre, kolik eller i værste fald forfangenhed. Arkivfoto

Det første forårsgræs har et højt indhold af letfordøjelige sukkerater og indeholder samtidig kun meget lidt struktur, hvilket kræver tilvænning, hvis fordøjelsesproblemer skal undgås.

Således skriver Seges og uddyber, at bakterierne i hestens fordøjelsessystem har brug for langsomt at tilvænne sig til den nye foderrations sammensætning samtidig med, at hestene langsom introduceres til græsmarken. I modsat fald kan der opstå forstyrrelser i hestens mave/tarmkanal. For at undgå, at hesten får diarre, kolik eller bliver forfangen, lyder rådet derfor, at man fortsætter med tildeling af hø og wrap i en overgangsperiode på to uger.

I overgangsperioden, hvor hesten kun ganske gradvist får adgang til mere og mere græs, fortsætter man med vinterfoderrationen, særligt stråfoderet, så bakteriefloraen i hestens fordøjelseskanal kan nå at tilpasse sig den nye foderration, ligesom det også er vigtigt, at hesten æder godt, så den er mæt, når den lukkes på græs.

Tjek for giftige planter – og hegnet

Seges anbefaler, at man i det tidlige forår tjekker græsmarken for giftige planter. Flere giftige planter er meget hurtige i vækst om foråret og mest giftige på dette tidspunkt.

Særligt brandbægerne er stadig et problem mange steder. Hvor det er muligt, råder eksperter hos Seges til bortlugning af brandbægerne. Vårbrandbæger kan om nødvendigt også bekæmpes ved sprøjtning i foråret.

Inden hestene lukkes på fold, bør denne også gås grundigt igennem med hensyn til hegnets tilstand.

Tjek alle hegnspæle og skift de dårlige, mens jordbunden stadig er blød. Mange hegnspæle er blevet trukket op af frosten og bør banke på plads.

Alle hegnsisolatorer og ledhåndtag tjekkes og skiftes om nødvendigt. Tråden efterses og eventuelle brud samles. Er der mange samlinger og knuder på tråden, anbefaler Seges, at den skiftes helt. I modsat fald leder hegnstråden strømmen så dårligt, at det bliver svært at opnå tilstrækkelig spænding på hegnstråden.

Tag en spadseretur folden rundt og tjek, om der ligger fremmedlegemer, flasker eller andet der eventuelt kan skade hesten og tjek så hegnets jordspyd, som ikke må støde.

Når hele hegnet er gået igennem og eventuelle mangler er udbedret, tjekkes spændingen på hegnet. Der bør ifølge Seges minimum være 1.500-2.000 volt på tråden.

Yderligere tjekkes vandforsyningen på folden, og der sættes en saltsten op.

Pas på parasitterne

Det er vigtigt, at man har en strategi for bekæmpelse af indvoldsparasitter.

Mange ormelarver har overlevet den relative milde vinter og ligger klar i forårsgræsset til at fortsætte deres cyklus og inficere hestene, når disse igen kommer ud på græsmarkerne.

De marker, som hestene gik på sidst i efteråret, er dem, hvor parasitbelastningen vil være størst her i foråret.

En ormekur inden udbinding på en ren græsmark, det vil sige, hvor der ikke har gået heste siden sidste efterår, er et meget vigtigt skridt for at begrænse parasitproblemerne. Unghestene bør tildeles de nyeste græsarealer, og de ældste marker med størst parasitbelastning bør afsættes til slæt.

Seges påpeger, at indsamling af gødningspærer fra folden er et effektivt tiltag til at begrænse parasitproblemerne.

Undgå forfangenhed

Forfangenhed er et andet problem, der opstår ved tilvænning til græsning.

Forår og efterår, hvor der er en kombination af lave nattetemperaturer og varme solskinsdage, er problematiske. Om dagen, hvor solen skinner, og temperaturen er over fem grader, danner græsset ud fra fotosyntesen sukker, som bruges til græssets vækst.

Er der frost om natten, vil sukkerindholdet stadigt være højt i græsset næste morgen. Det er særligt den sukkerform, der hedder fruktan, som her er problematisk. Hesten æder gerne det fruktanholdige græs, som har en ekstra sødlig smag på grund af det høje sukkerindhold. Da fruktan er vanskelig for hesten at nedbryde i mavetarmkanalen, kan der blive dannet nogle giftstoffer, som betyder, at der ophobes væske i hestens hove.

Denne tilstand kendes som forfangenhed. Trykket på læderhuden giver hesten så store smerter, at den prøver at aflaste forhovene ved at »gynge« bagud på benet. En forfangen hest står derfor meget karakteristisk med benene strakt fremad.

Pas derfor på med at sætte hesten på græs, så længe der er nattefrost. Vent med at begynde indgræsningen til nattetemperaturen ligger nogenlunde stabil på minimum fem grader, råder Seges.

Læs også