Fremmødet ved såvel årsmøde som faglig eftermiddag var igen i år stort, da hesteinteresserede fra hele landet forleden samledes i Kolding.
160 avlere, ryttere og rådgivere var mødt frem, da Landsudvalget for Heste og Seges Innovation forleden afholdt Hestekongres på Hotel Comwell i Kolding.
Traditionen tro indledtes kongressen med årsberetning ved formanden Hans Marius Jørgensen, Gelsted, samt den faglige beretning ved chefkonsulent Jørgen Kold, hvor aktuelle emner og nyheder blev berørt både politisk og fagligt fra sektoren, der med cirka 185.000 heste i Danmark skaber omkring 21.000 arbejdspladser og en omsætning på cirka 25 milliarder kroner for dansk økonomi.
Mangel på heste
Udviklingen i hestesektoren ser sig dog ikke fri for at blive ramt af konjunkturer. Det kunne formanden blandt andet berette om, da han så tilbage på de seneste år:
- Over en årrække har vi kunne konstatere, at der har være bud efter hesteavlere. Faktisk har udbuddet af heste ikke kunne følge med efterspørgslen i de seneste år, konstaterede Hans Marius Jørgensen, der påpegede, at årsagerne er flere, men at særligt en årrække indtil 2016 med faldende antal på grund af en forfejlet hestelov har skabt et hul i forhold til at kunne tilbyde heste nok til de mange interesserede ryttere.
Kongressen indledtes med årsberetning ved formanden Hans Marius Jørgensen (tv), samt den faglige beretning ved chefkonsulent Jørgen Kold.- Det er netop de heste, der kom til verden i årene indtil 2016, der skulle virke som gode, stabile rideheste i dag, lød det fra formanden.
Siden 2016 er der langsomt kommet flere følhopper i fol, så der kan tilbydes det antal rideheste, som landets ryttere efterspørger. Ifølge Hans Marius Jørgensen vil det dog tage nogle år at komme op i et højere antal føl, da det tager tid at få flere følhopper på stutterierne.
Inflation og omkategorisering udfordrer
- I 2023 kan vi desværre observere lidt skyer trække ind over den positive udvikling. Antallet af bedækninger er nemlig faldende, og det vil betyde færre føl det kommende år. Det er en ærgerlig observation efter mange år med stigende bedækningstal, lød det videre fra formanden.
Han vurderer, at der er flere årsager til faldet i bedækningstallet, hvor den væsentligste årsag nok skal findes i den generelle samfundsudvikling.
- De stigende priser på foder og energi har helt sikkert fået stutterierne til at se lidt nærmere på deres drift, og i den forbindelse skåret ned på antallet af bedækninger. Inflationen har jo også den dobbelte betydning for hesteavlerne. Det er blevet dyrere at avle, samtidig med, at stutterierne kan være bekymrede for, om køberne i samme grad er til stede næste år, da køberne jo også rammes af inflationen i deres privatøkonomi, lød det fra Hans Marius Jørgensen.
En anden væsentlig forklaring er, ifølge formanden, den omkategorisering af hesteejendomme, som Skat meddelte i starten af bedækningssæsonen.
- Omkategoriseringen har desværre stor negativ betydning for stutterierne, da deres produktion slet ikke anerkendes som landbrugsproduktion, så stutterierne derfor belastes af en betydeligt højere ejendomsskat end tidligere. Det er klart, at det også får nogle stutterier til at holde igen med bedækningerne.
Bedækningstallet er faldet med ni procent.Fald på ni procent
Chefkonsulent Jørgen Kold kunne med de allermest betydende nøgletal for sektoren – bedækningstallene - kun bekræfte, at den positive udvikling er vendt.
- Vi observerer jo et fald i år på ni procent. Det er jo ikke sagen, lød det fra chefkonsulenten, der forklarede nærmere, at bedækningstallet er så vigtigt, da det både er et udtryk for, om vi har købekraft i dag til at købe en bedækning, men også et udtryk for, om vi forventer, at vi kan afsætte et føl næste år. Det er dermed et nøgletal, der skuer lidt frem, og som vi er meget opmærksomme på at have en positiv udvikling i.
Ifølge Jørgen Kold skal man dog bide mærke i, at vi over de seneste otte år har oplevet fremgang.
- Vi har faktisk inklusiv de ni procents tilbagegang i år, oplevet en fremgang på mere end 25 procent over de seneste otte år. Så det er ikke så tosset alligevel, lød det fra chefkonsulenten, der ligesom Hans Marius Jørgensen må konstatere, at det er forbrugerøkonomiens dårlige forfatning, der rammer.