Planteavler Jes Ove Jessen fra Klovtoft ved Rødekro har fået forlænget sin vandingstilladelse. Den er med øjeblikkelig virkning skåret ned til 6,6 procent af det hidtidige vandforbrug.
Uden vanding, intet landbrug. Det er virkeligheden for landmænd på de sandede jorde vest for højderyggen ved Aabenraa.
Gennem årene har de vandet markerne og dermed sikret afgrøderne, men nu slutter det for mange af dem. Aabenraa kommune skærer deres tilladelser til at vande ned til næsten ingenting, i takt med at forvaltningens ansatte når ned gennem bunkerne af ansøgninger.
En af dem er Jes Ove Jessen i Klovtoft ved Rødekro. Sammen med sin søn dyrker han 234 hektar jord, og de søgte for ti år siden om en forlængelse af vandingstilladelser på fire boringer. I sommer kom der svar: Tilladelserne er skåret ned med 93,4 procent.
- Meningen forsvinder helt, når man ved, at vand ikke er en mangelvare
Jes Ove Jessen har hidtil haft lov til at pumpe 124.000 kubikmeter vand op om året på de fire boringer. Nu er den tilladte vandmængden blot 7.940 kubikmeter. På tre af boringerne har han fået tildelt vand svarende til mellem 3,5 og 5 millimeter regn.
- Det vil betyde, at hver vandingsmaskine kan køre i 22 timer. Så er det slut. Når vi vander for eksempel otte hektar med græs, kører vandingsmaskinerne omkring 48 timer for at komme hen over markerne, så planterne får vand nok. Med den nye tilladelse er der ikke vand til bare en enkelt omgang. Det er helt håbløst, siger Jes Ove Jessen.
Store konsekvenser
Ud over de fire boringer har han en boring med tilladelse til at vande frem til 2035 og yderligere en boring, som han søger forlængelse på:
- Nogle år har vi vandet meget, andre år næsten ikke. Det plejer at gå pænt op. Jeg kom hertil i 1991, og året efter havde vi et tørkeår, som mange husker for tørkehjælpen. Uden vanding var vi blevet nødt til at opgive ejendommen dengang, så jeg lærte på den hårde måde, hvor vigtigt det er at kunne vande, siger han.
- Mindre vand betyder, at vi må tildele mindre gødning, og når afgrøderne tørrer ud, så udnytter de ikke gødningen, og udbytterne reduceres med op til 50 procent. Planterne optager mindre CO2, hvilket går ud over klimaet, og hvis jeg kommer til at bruge for meget vand, falder hammeren med krydsoverensstemmelse. Så trækker de ti procent i hektartilskuddet. Min løn forsvinder, og desuden falder jordprisen, hvilket jeg har sagt til vores bankrådgiver. Det her får konsekvenser på virkelig mange måder, siger Jes Ove Jessen.
Denne sag går mig meget på
Han har anket sagen, men allerede fra han modtog afgørelsen, skulle han sætte forbruget af vand drastisk ned. Det gjorde dog ikke så meget i år, hvor der stort set ikke er vandet:
- Jeg lader min rådgiver, Brit Bjerre Paulsen, tage sig af papirerne og kontakten til forvaltningen. Denne sag går mig så meget på, at jeg ikke kan klare at have med den at gøre, siger han og fortsætter:
- Hvad skal der ske? Jeg ved det ikke. Hvis jeg klistrer markerne til med solceller, bliver jeg uvenner med naboerne. En anden løsning kan være at lade halvdelen af markerne overgå til blomsterbrak og i stedet sætte mig på terrassen, men det er jeg ikke interesseret i. Der er jo mangel på afgrøder og fødevarer. Vi har en aftale med en tysk mælkeproducent med 800 køer, som køber majs. Den aftale kan vi jo nok ikke videreføre. I det hele taget betragter jeg vandingstilladelser som en forsikring, og uden tilladelser, ja, så går det galt, siger Jes Ove Jessen.
Dræning og vanding er investeringsbeskyttelse på Forumlund
Rokker ikke ved restriktiv linje
Det er stort set kun Aabenraa Kommune, som er så restriktiv over for landmændene i vandingssager. Jes Ove Jessen bor blot en kilometer fra kommunegrænsen til Tønder, hvor reglerne forvaltes mere lempeligt.
Sagen om vanding har ført til flere opgør i byrådet i Aabenraa i de senere år. Her har byrådsmedlem Eivind Underbjerg Hansen og andre landmænd i byrådet haft meget svært ved at forstå, at forvaltningen får lov til at føre en meget mere restriktiv linje end stort set alle andre kommuner.
Men hidtil er det ikke lykkedes at rokke ved flertallet i byrådet trods flere lange og følelsesladede debatter.
-Man må sige, at forvaltningen gør en stor indsats for at få landbruget reduceret i kommunen, siger Eivind Underbjerg Hansen, som nærmest udgør en énmands-hær i kampen for mere vanding.
-Vi har haft vandingstilladelser her siden 1976. Hvorfor skal jeg og andre straffes, fordi kommunen mener, der er for lidt vand, spørger Jes Ove Jessen og ryster på hovedet.