Regeringen (S, V, M) har sammen med partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (SF, LA, K og RV) indgået en aftale om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger, og hvordan landbrugerne skal kompenseres for at reducere deres udledninger.

- Aftalen introducerer en helt ny måde at regulere markernes udledning af kvælstof til vandmiljøet. Vi går fra at have fokus på, hvad der sker på markerne, til udledningerne af kvælstof til vandet, og hvad vandmiljøet kan holde til. Derfor vil landbrugerne fra 2027 få en kvote for deres udledninger ud fra, hvor meget deres vandopland skal begrænse udledningerne af kvælstof til vandet, lyder det fra regeringen i en pressemeddelelse.

Kvælstofkvoterne justeres i takt med, at der kommer nye målinger af, hvor meget kvælstofudledning vandmiljøet kan klare, og i takt med at landmændene omlægger til natur. Den midlertidigt forhøjede kvælstofregulering udfases i takt med, at landmændene udtager jord og dermed begrænser deres udledning.

- Der har været meget snak om en ny kvælstofregulering i årevis. Nu indfører vi den

Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart

Hovedpunkter fra aftalen

  • Hovedformålet med treparten er at tage de jorde ud, der forurener kyster og fjorde for meget. I takt med, at jordene tages ud, udfases den midlertidigt forhøjede regulering
  • Aftalen vil sikre en reduktion i udledningen af kvælstof fra landbruget på ca. 7.900 ton mod 3.500 ton fra den nuværende kvælstofregulering
  • Kvælstofreducerende tiltag på yderligere ca. 1.700 ton samt ca. 500 ton fra forbedret spildevandsrensning skønnes at reducere udledningen af kvælstof med ca. 10.100 ton samlet set, hvilket er mere end to tredjedele af det samlede indsatsbehov for at leve op til vandrammedirektivet
  • Hvert kystvandopland får en grænse for, hvor meget kvælstof markerne i oplandet må udlede. Grænsen omsættes til udledningskvoter, som fordeles mellem landbrugere, og som bestemmer, hvor meget den enkelte landbruger må udlede
  • Aftalen tilskynder landbrugeren til at tage jorder med vådlægningspotentiale ud af drift i stedet for at dyrke dem
  • Landmandens omkostninger forbundet med tilpasningen for at reducere udledningen af kvælstof og efterleve den nye regulering kompenseres med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik
  • Der ydes i de første år også tillæg til sårbare jorder, generel omstillingsstøtte til blandt andet opstart af kvotehandel samt målrettet omstillingsstøtte til kvægbedrifter
  • Fra 2032 sættes et loft for kompensationen, som følger den forudsatte fremdrift i arealomlægningen til natur. Loftet bliver sænket gradvist frem mod 2035. Reguleringen udfases på sigt i takt med arealomlægningen
  • Landbrugerne får med den nye reguleringsmodel flere muligheder i forhold til valg af afgrøder, gødning på markniveau, mulighed for kvotehandel, skifte til f.eks. økologi, større fleksibilitet i forhold til tidspunktet for etablering af efterafgrøder, m.m.
  • Aftalen skal også give landbrugere og lodsejere nye muligheder for at få mere natur på arealerne
  • Aftalen afsætter omkring 345 millioner til at styrke vilkårene for natur og biodiversitet

Kilde: Ministeret for Grøn Trepart

- Helt afgørende

Ifølge aftalepartierne skaber aftalen en mere effektiv begrænsning af kvælstofudledninger, samtidig med at den giver den enkelte landbruger fleksibilitet og kompensation for omkostningerne. Den nye reguleringsmodel indebærer et højere reguleringstryk på cirka 7.900 ton kvælstof. Herudover hentes yderligere ca. 1.700 ton fra kvælstofreducerende tiltag på markerne, der tidligere har ligget uden for markreguleringen.

Samlet set skønnes reguleringen således at bidrage med cirka 9.600 ton kvælstofreduktioner fra landbruget i et scenarie uden arealomlægning. Dertil kommer yderligere cirka 500 ton kvælstofreduktion fra spildevandsrensning. Sammenlagt skønnes kvælstofreguleringen og den aftalte spildevandsindsats at reducere med cirka 10.100 ton kvælstof, hvilket er mere end to tredjedele af det samlede indsatsbehov for at leve op til vandrammedirektivets mål for de danske kystvande.

- Det er et helt afgørende skridt for at genskabe livet i havet, lyder det fra aftalepartierne.

Tilfreds minister

Aftalen styrker også naturen og økologien. Med aftalen sættes der et mål om at skabe 10 signaturprojekter med større sammenhængende naturområder frem mod 2035 i samarbejde med kommuner, lokale treparter, organisationer, lodsejere og fonde. Og reguleringen kan stille landbrugere, der omstiller til økologi, bedre.

Ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), siger i en kommentar:

- Der har været meget snak om en ny kvælstofregulering i årevis. Nu indfører vi den. Det er en helt nødvendig brik i den grønne trepart. Nødvendig for, at vi kan genoprette livet i de danske farvande. Derfor er jeg rigtig glad for, at aftalepartierne i dag har taget ansvar for, hvordan vi fremover skal indrette kvælstofreguleringen mere målrettet og effektivt til gavn for både naturen og landbruget.