Landbokulturen er under pres, mener Familielandbruget: - Det går lynhamrende stærkt
Altingets opgørelse af strukturudviklingen i dansk landbrug viser et markant fald i antallet af heltidslandbrug og en kraftig vækst i de største bedrifter. Udviklingen vækker bekymring hos både Familielandbruget og Radikale Venstre, som efterlyser politiske tiltag og en debat om landbrugets fremtidige struktur.

Familielandbruget advarer om, at udviklingen mod større bedrifter kan få konsekvenser for livet i landdistrikterne. Foto: Colourbox
Antallet af store landbrug fortsætter med at vokse, mens små og mellemstore bedrifter bliver færre. Det viser en opgørelse fra Altinget, som kortlægger udviklingen i dansk landbrug gennem de seneste årtier.
Ifølge opgørelsen er antallet af bedrifter med mere end 400 hektar steget fra 642 i 2010 til 1.394 i 2024. Samtidig er antallet af heltidslandbrug faldet fra 13.803 i 2008 til 5.817 i 2024.
Udviklingen bekymrer formand for Familielandbruget og viceformand i Landbrug & Fødevarer, Anders Lynge Kjær, som mener, at forandringerne sker med en hastighed, som mange uden for erhvervet ikke er opmærksomme på.
- Det går lynhamrende stærkt. Det går så stærkt, at de færreste har fantasi til at forestille sig det. Det er en kæmpe udfordring for det danske samfund. Det er en landbokultur, der forsvinder, lyder det fra formanden.
Stordriftsfordele
Ifølge Anders Lynge Kjær er det især økonomien, der driver udviklingen. De største bedrifter har mulighed for at udnytte stordriftsfordele og investere i ny teknologi, hvilket giver et højere afkast og styrker deres konkurrenceevne. Resultatet er, at mindre bedrifter får sværere ved at følge med, og mange ender med at blive opkøbt eller lagt sammen med større enheder.
Han understreger, at kritikken ikke retter sig mod de store landbrug eller de landmænd, som driver dem. Tværtimod mener han, at de har været dygtige til at udvikle deres virksomheder. Spørgsmålet er ifølge ham, om samfundet har taget stilling til, hvilke konsekvenser udviklingen har for landdistrikterne og for den måde, landbruget er organiseret på.
Familielandbruget peger blandt andet på omfordelingsstøtte som et muligt redskab til at styrke mindre og mellemstore bedrifter. Modellen indebærer, at en større del af støtten målrettes de første hektar frem for alene at følge bedriftens størrelse. Derudover peger organisationen på de kommende forhandlinger om EU's landbrugspolitik efter 2027 som en vigtig mulighed for at påvirke udviklingen.
Store industrivirksomheder
Også Radikale Venstres landbrugsordfører, Zenia Stampe, mener, at strukturudviklingen har bevæget sig i en forkert retning.
- I mange år var der en bred overbevisning om, at landbruget kun kunne overleve, hvis det blev industrialiseret. (...) Landbrugene er ikke længere lokalt forankrede men store industrivirksomheder, som hverken skaber liv i landdistrikterne eller forsyner de små skoler med børn, siger landbrugsordføreren.
Radikale Venstre ønsker derfor at understøtte andre produktionsformer, herunder økologiske og regenerative driftsformer, hvor en større del af værdiskabelsen foregår på den enkelte bedrift. Partiet peger samtidig på omfordelingsstøtte som et redskab til at forbedre vilkårene for mindre og mellemstore landbrug.








































