Landbrugsarealet fylder meget i Danmark med sine betragtelige 60 procent. Det er langt mere procentmæssigt end i nogle af vores andre nabolande. Men på halvtreds år har der alligevel været et betragteligt fald lyder det fra Danmarks Statistik. I de seneste 20 år har arealet med jordbrug dog været næsten konstant.

Hvede og byg dyrket som vinterafgrøder har været i klar fremgang i de seneste halvtreds år og er tilsammen steget med 500.000 hektar. Korn dyrket som vinterafgrøde har et højere udbytte, men fremgangen for vinterafgrøder skal dog også ses i sammenhæng med vandmiljøplanernes krav om vintergrønne marker. Også rug er steget i perioden, en kornart der så godt som udelukkende dyrkes som vinterafgrøder.

Omvendt dyrkes havre næsten udelukkende som vårafgrøde. Arealet med havre er mere end halveret på halvtreds år. Den største tilbagegang står vårbyg for med et fald på over 800.000 hektar, også mere end en halvering. Vårbyg er dog stadig en betydelig afgrøde og udgør over en tredjedel af det samlede areal med korn.

Blandt afgrøder med græs og grønfoder til kvæg, får, geder og heste har der været stor fremgang for majs. Dyrkning af majs var ukendt i dansk landbrug for halvtreds år siden, men dyrkes i dag på 173.000 hektar. Omvendt er foderroer næsten forsvundet. Hvor der i 1971 var næsten 200.000 hektar dyrker de danske landmænd nu kun beskedne knap 4.000 hektar med foderroer. I alt står græs og grønfoder for en betydelig andel af arealet på næsten 30 procent

I 1993 blev der som led i EU's fælles landbrugspolitik indført krav om udtagning af landbrugsareal. Det skete som regel ved, at landmændene udvalgte et areal til at lægge brak, som så ikke måtte dyrkes og ej heller anvendes til afgræsning. Denne braklægning var normalt en betingelse for at opnå hektarstøtte. I 2001 udgjorde braklækningen 200.000 hektar, hvilket var 8 procent af det samlede areal. Braklægning finder stadig sted med 3 procent. af arealet i 2021, men har siden 2008 ikke været en betingelse for at opnå landbrugsstøtte.