Alle får øje på charolais

Siden 1987 har charolais-avl fyldt en stor del af familien Kristensens hverdag. Nu er de endnu engang klar på Kimbrerskuet med ni efterkommere af de første dyr på gården.

»I googled my symptoms. Turned out I just need more Charolais«. For Kristoffer og Laurits Kristensen er der ingen tvivl. Der findes kun én rigtig race, når man snakker kødkvæg. Og skulle man som besøgende være i tvivl om, hvilke dyr, der går rundt på græsset bag staldbygningen, skal man bare kigge på de to brødres trøjer, når de tager imod på gårdspladsen ved Østerild i Thy.

Far, Svend Aage, og lillesøster, Alberte, er helt enige med brødreparret, men klædt mere neutralt.

- Charolais-dyr har bare en udstråling, der gør, at man altid får øje på dem. Både folk, der går meget op i avl og folk, der ikke har forstand på det, kan ikke komme udenom, at det er charolais’erne, der skiller sig ud i dyrskueringen, siger Svend Aage Kristensen, der fik fat i sine første dyr tilbage i 1987. I dag tæller besætningen 14 moderdyr og opdræt.

 

Gammel stamme

Når familien under navnet Løngaard Charolais igen i år stiller op på Kimbrerskuet, er generne fra de første dyr på gården stadig med. Alle er efterkommere af koen, som kom ud af Svend Aage Kristensen første insemination – deraf navnet India, som indgår i alle syv katalognumre, samt de to kalve, der er en del af den kofamilie, der skal fremvises.

- Vi har stadig stammen fra Jørgen Fabricius, hvor jeg købte mine første dyr. Det er en speciel type, som måske ikke er de største, men til gengæld har looket. Det er skønt at vise en afstamning frem, som man har arbejdet med i så mange år, fortæller Svend Aage Kristensen, der for to år siden sluttede sig sammen med sine to sønner om driften af Løngaard Charolais – en hobby, han selv driver ved siden af jobbet som pedel, mens Kristoffer læser innovation og entrepreneurship og Laurits går på landbrugsskole.

 

Ecco-gener

Mens partnerskabet har givet de to unge gutter på henholdsvis 22 og 18 år bedre forståelse for at få kødkvægsdrift og økonomi til at gå hånd i hånd i en hobbyavl, der ikke må give underskud, har det også været med til at opfylde en gammel drøm for Svend Aage Kristensen.

Efter at have været på indkøb hos den nu nedlagte Ecco Avlsgaard, kunne sønnerne nemlig tage fire kvier og en ko med ind i butikken som har gener, som faderen havde haft øje på lige siden han startede med at udstille charolais.

- Da vi startede på Landsskuet for mere end 30 år siden, var det jo Ecco Michel og Ecco Madot, vi stod og kiggede efter. Nu har vi fået de gener ind i vores egen besætning. Det er jeg rigtig stolt over, siger faderen, inden Kristoffer uddyber.

- Mens det ultimative selvfølgelig er at avle de flotteste dyr selv, er det også utrolig vigtigt at være i stand til at tage ud og vælge dyr andre steder fra, som kan være med til at forstærke ens egen besætning.

 

Fransk inspiration

Når familien Kristensen udstikker retningen for avlen, kigger de primært mod Frankrig, hvor man både er begejstret for dyrene og den måde franskmændene driver deres besætninger på.

- Jeg kan rigtig godt lide deres tilgang til det. Simple staldbygninger og familieforetagender, hvor flere generationer formår at leve charolais-avlen, forklarer Svend Aage Kristensen, der ligesom Laurits har været i Frankrig de seneste to år for at hente inspiration.

For Kristoffer Kristensens vedkommende er turen gået til Frankrig i fire år nu.

- De kan bare avle nogle dyr, der har en udstråling og en kødsætning, som ingen andre kan matche. For os er det ikke nogen højdekonkurrence, men et spørgsmål om at finde harmoniske dyr med god udstråling, fortæller han og forklarer, at han og familien ikke kun går efter showtyrene, når der skal vælges inseminationssæd.

- Det er vigtigt at have produktionstyre med ind over. Vi skal have nogle dyr, der er kendt for moderegenskaber og har en masse mælk i generne. Hvis man ikke har øje for det, kan man heller ikke avle flotte dyrskuedyr i særlig lang tid, konstaterer han.

 

Slog Miss World

Med et blik på væggen på kontoret, som bugner af rosetter og ærespræmier, bliver man hurtigt klar over, at familien Kristensen ikke kun tager på dyrskue for hyggelige oplevelser – selvom det også er en stor del af det, når man hvert år drager til Fjerritslev, Thisted, Herning og Aars.

Den seneste succesoplevelse var på årets Landsskue, hvor kvien Neye India Løngård blev kåret som skuets bedste charolais-dyr – blandt andet foran Miss World-koen Judee fra Laurits Gellert på Mors.

- Vi havde på forhånd en god fornemmelse af, at hun ville vinde, men det var virkelig et kæmpe skulderklap, da den franske dommer kom hen til os og sagde, at vi skulle tage hende med til Frankrig, fordi han var sikker på, at hun også ville vinde det nationale dyrskue dernede, fortæller Kristoffer Kristensen.

- Og når vi så også fik afsat tre dyr til videre avl, kunne det ikke være bedre, siger den ældste søn, der kunne se en tyrkalv blive solgt på auktion, mens der efterfølgende blev solgt endnu en tyrkalv og en drægtig ko.

Hvordan ærespræmierne kommer til at fordele sig på Kimbrerskuet tør dog hverken Svend Aage, Kristoffer eller Laurits spå om.

- Her handler det først og fremmest om at få vist vores kofamilie frem, konstaterer Svend Aage Kristensen, der i den anledning giver dyrskue-debut til den 12 år gamle Kaka India Løngård.

Læs også