Ifølge Svarer-rapporten er der mange praktiske og administrative udfordringer i at indføre en hurtig CO2-afgift på landbruget, men i et svar til enhedslistens klimaordfører kommer skatteministeren ikke med et bud på, hvornår det vil være realistisk at indføre afgiften.
Svarerudvalget har på den ene side forudsat i sine beregninger, at en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger kan træde i kraft den 1. januar 2027 og indfases frem mod 2030.
På den anden side sår flere forhold i Svarer-rapporten tvivl om, det i det hele taget vil være realistisk, idet der nævnes flere praktiske ting, der vil tage adskillige år at få ført ud i livet.