Arktiske vådområder er nogle af de naturlige hovedkilder til den globale metanudledning, påpeger forsker over for Videnskab.dk. Og lige nu accelerer udledningen. Hvad årsagen er til stigningen, ved man endnu ikke med sikkerhed.
Det er ikke kun fra dyrkede områder, man taler om klimabelastning. Selv fra Arktis udledes der store mængder metan til atmosfæren.
Det oplyser professor Torben Røjle Christensen i en artikel i Videnskab.dk.
- Metanudledningen fra arktiske vådområder accelererer – præcis som vi frygtede, oplyser professoren, der både er tilknyttet Institut for Ecoscience og Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet samt Water, Energy and environmental engineering research unit ved Universitet i Oulu, Finland.
Han forklarer, at man allerede for 30 år siden forudså, at der ville komme metanudledninger i Arktis, og at der nu er ny teknologi, der bekræfter nu årtiers antagelser.
Når udledningen af metan til atmosfæren stiger hurtigt og med accelererende hastighed forklares det med såkaldte »feedback-mekanismer«, hvor der er sat gang i nogle processer i økosystemerne, som ikke kan rulles tilbage.
- Metanudledningen fra arktiske vådområder accelererer – præcis som vi frygtede
Torben Røjle Christensen, professor - til Videnskab.dk
Metan-acceleration fra Arktis
Ifølge Torben Røjle Christensen ved man ikke med sikkerhed, hvilke kilder til udledning der er de største, og det gør det svært at forstå problemet fuldstændigt, man at man har en ide om, at Arktis’ vådområder er en af de naturlige hovedkilder til den globale metan-udledning.
Problemet er så, at udledningen fra Arktis ikke længere er stabil, men stiger meget og dermed også i stigende grad bidrager til forøgelsen af metan i atmosfæren.
- De nye resultater giver mig et flashback til tiden efter den første IPCC-klimarapport i 1990, der udtrykte bekymring over metan-udslip fra tundra og permafrost, siger professoren, som fortæller, at det netop var denne rapport, som var afgørende for, at det britiske meteorologiske institut valgte at finansiere hans ph.d.-projekt om metan fra den arktiske tundra.
- Selvom de mulige øgede metan-udslip dengang blev taget alvorligt, lå problemet så langt ude i fremtiden, at jeg som ung ikke rigtig kunne forholde mig til det, lyder det fra professoren, som påpeger, at virkeligheden har indhentet forudsigelserne fra dengang, og man nu kan se scenariet blive til virkelighed.
Metan fra arktiske vådområder
Målinger viser, at der generelt er sket en stigning i mængden af metan i atmosfæren siden 2016, og det har især sat fokus på udslip af metan fra menneskeskabte kilder, lige fra lækager i gasproduktionen til sabotage af rørledninger i Østersøen.
Det er dog velkendt, at betydelige globale vådområder kan bidrage til det, og det tropiske område er blevet udpeget som en potentiel kilde, men nu peger nye studier på, at nordlige vådområder, tundra og permafrost altså også kan være stærkt bidragende.
Noget af det, som forskerne ikke ved, er, hvor meget det betyder for udledningen, når vådområdernes areal og/eller temperaturerne ændrer sig.
De seneste resultater peger dog på, at især opvarmningen af de nordlige breddegrader driver stigningen i metanemissioner.
Vigtige målinger i Grønland
Forskere måler metan-emission flere steder i Arktis, og et af dem er i Zackenbergdalen i Nordøstgrønland, hvor man har de hidtil længste måleserier af udledning af metan i Arktis. Noget, der er blevet indsamlet via det såkaldte »Greenland Ecosystem Monitoring«-programmet.
- Udslippene, som vi måler i Grønland, kan hjælpe med at forstå processerne, som styrer metan-udslip både i Arktis og i de store landmasser på tværs af Nordamerika og ikke mindst Sibirien, forklarer professoren.
Han understreger, at verden er endnu mere afhængige af målinger derfra end hidtil. Det skyldes krigen i Ukraine med den efterfølgende udelukkelse af Rusland fra de fleste internationale videnskabelige sammenhænge, hvilket har den meget håndgribelige konsekvens, at der nu er kun stærkt begrænset adgang til data fra vigtige landområder i Rusland.