Manden bag mulig gamechanger for landbruget: Nødvendigt at gøre teknologien kommerciel

CO2-udledningen fra landbruget skal ned. Inden 2050 har L&F blandt andet forpligtiget sig til, at landbruget skal være klimaneutralt. Og lige om lidt ventes det, at politikerne på Christiansborg vedtager en ny aftale, som skal sikre CO2-reduktioner i landbruget inden 2030.

Især jordudtagninger har længe været et varmt emne, men det er især den såkaldte Skyclean-teknologi, som viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, sætter sin lid til.

Det fortalte han fredag formiddag, hvor landbrugsorganisationen over for presse og politikere satte fokus på teknologien, hvor man ved en pyrolyseproces kan omdanne overskudshalm og fiberfraktionen fra husdyrgødning til biokul og klimaneutralt flybrændstof.

Det er tidligere blevet vurderet af DTU og Aarhus Universitet, at Skyclean-teknologien kan reducere landbrugets udledning af klimagasser med 50 procent i forhold til den samlede udledning fra landbruget. Den opgøres officielt til 11 millioner tons CO2 om året.

Fra Thor Gunnar Kofoed lød det på online-konferencen i går:

- Det her er virkelig den gamechanger, som der skal til. Ikke nok med, at vi kan halvere vores klimatryk, vi kan samtidig øge vores landbrugsproduktion.

- Det her er faktisk bedre end at tage landbrugsjord ud af drift og plante skov. Det er jo interessant, at vi har en teknologi, der kan rykke så meget, sagde han.

Pilotanlæg på vej

Skyclean-teknologien blev første gang præsenteret for offentligheden i forsommeren 2019 af SkyClean sammen med partnerne Landbrug & Fødevarer, Seges, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Siemens Gamesa.

Inden længe bliver der bygget bygget et 2 megawatt-pilotanlæg. Det er ikke afgjort endnu, hvor anlægget skal ligge. Det er håbet, at man til næste år kan lave en prototype af et fuldskala-anlæg og måske allerede, hvis alt går vel, fra 2023 starte med de første kommercielle anlæg.

På seneste finanslov har partierne i rød blok over to år sat 200 millioner kroner af til udvikling af pyrolyseteknologier i landbruget.

Det er selskabet Stiesdal Fuel Technologies, som står bag opførelsen af det kommende pilotanlæg. Bag det firma står opfinder Henrik Stiesdal, der har spillet en stor rolle i det danske vindmølleeventyr op gennem 80’erne.

Skal blive kommercielt

Under fredagens presseseance blev Henrik Stiesdal spurgt, hvorvidt han frygter, at det med Skyclean risikerer at ende på samme måde, som det har gjort for andre, der også har villet lave nye teknologier på halm, Op gennem 00’erne var det især 2. generationsbioætanol, som blev fremført som det næste vidunderprodukt for både landbrug og transportsektoren, og der blev investeret store millionbeløb i teknologien.

Både erhvervseventyr og miljøgevinst udeblev dog.

Fra Henrik Stiesdal lød det:

- Det drejer sig i meget høj grad om at komme væk fra hvide elefanter og tage det nedefra og op, ligesom vi gjorde i vindmølleindustrien, sagde han.

Han forklarede, at han vil benytte sig af samme opskrift, som man brugte i 80’erne i den danske vindmølleindustri.

- Det der gjorde, at vi lykkedes så godt i verden var, at vi ikke forlod os på de store mastodont-projekter, som man gjorde i mange andre lande, men at vi begyndte nedefra. Det er også derfor, at vi begynder med et 2 megawatt-anlæg, da vi synes, at vi skal betale vores lærepenge. Der vil komme overraskelser og ting, som der skal ændres.

- Men vi ville ikke bruge vores tid på det, hvis det ikke var fordi, at vi mente, at der er et rigtigt stort potentiale for klimaet.

- Og det har kun et potentiale for klimaet, hvis det bliver kommercielt. Det kommer ikke til at fungere, hvis ikke man kan lave et system, der giver rationel mening, sagde Henrik Stiesdal.

Omkostningseffektivt

Parterne bag Skyclean har fået firmaet Ea Energianlyse til at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved teknologien. Ifølge beregningerne vurderes det, at teknologien kan levere CO2-reduktion til en pris på cirka 870 kroner pr. ton i de vanskelige landbrugs- og transportsektorer, når der sammenlignes med nedmuldning af halm.

- Det er relativt lave omkostninger, hvis det kan lade sig gøre. Og kan vi forestille os, at Stiesdal kan lave 20 anlæg inden 2030, så har vi en maskine, der hvert år fortrænger 1 million tons CO2, og det er jo relativt meget at reducere på én ting, sagde Hans Henrik Lindboe, Partner, Ea Energianalyse.

Positive politikere

Under konferencen blev der fra de tilstedeværende politikere udtrykt stor begejstring.

- Jeg ved, at Henrik (Stiesdal, red.) var med til at kickstarte vindmølleindustrien »back in the days«, og nu kan det her blive en ny teknologi, som forhåbentlig kan gøre noget for klimaet og blive et nyt erhvervseventyr, sagde Andreas Steenberg, politisk ordfører for De Radikale.

SF’s klima- og energiordfører Signe Munk kaldte teknologien for ekstremt interessant:

- Når man stifter bekendtskab med det første gang, så tænker man »arh, kan det virkelig passe? Strammer I den ikke lidt?«, men de forklaringer, som Henrik Stiesdal og andre forskere kan komme med, er jo ekstremt overbevisende, sagde hun, og forklarede, at hun er enig med Thor Gunnar Kofoed i, at teknologien kan blive en gamechanger for landbruget.

Skal i fokus i forhandlinger

Fra Tommy Ahlers, klima- og energiordfører hos Venstre, lød det, at projektet er et klokkeklart eksempel på, at der kan skabes erhvervseventyr omkring klimadagsordenen.

- Det her er noget, som der skal være fokus på i de landbrugsforhandlinger, som lige er startet. Altså kan vi fra politisk side gøre noget, så vi måske allerede om to år kan have afklaret, om det potentiale, som er her, kan realiseres. Tænk nu, hvis vi kommer til at lave alt muligt andet, som kan skade et erhverv, fordi vi ikke troede på den her mulighed, men vi kunne have gjort det i stedet, sagde Tommy Ahlers.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35