Planer for 21.000 ha: Treparten ved Randers Fjord vil gå længere end kravene
191 projekter og 21.000 hektar er lagt på bordet i en ny omlægningsplan for et af Danmarks mest landbrugsintense områder. Planen går langt videre end indsatskravet i trepartsloven.
Der er adskillige marker nær Randers Fjord, men dem, der har ligget på lavbundsjorde kan se frem til at blive omdannet til natur fremover. Foto: Anne Wolfenberg
Det er nogle af de steder i Danmark, hvor landbruget fylder forholdsvis mest. Men nu er der lavet en plan for en heftig omlægning af området. Den lokale trepart for Randers Fjord – bestående af 13 kommuner, landbrugets foreninger, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen – har indgået enighed om et omfattende projektkatalog.
Det oplyser den grønne trepart for Randers Fjord i en pressemeddelelse. Kataloget omfatter 191 potentielle projekter på i alt 21.439 hektar, hvoraf 16.233 hektar er lavbundsarealer. Til sammenligning udgør det hele 11,6 procent af landets samlede lavbundsmål.
Formålet er at reducere kvælstofudledningen til fjorden, genskabe vådområder og styrke biodiversiteten – men uden at sætte unødig pres på de mest produktive landbrugsjorde.
Går langt over kravene
Ifølge beregningerne leverer projektkataloget en samlet kvælstofreduktion på 869 ton årligt. Det er næsten tre gange mere end det tekniske indsatsbehov i oplandet, som er opgjort til 305 ton. Dermed lægger planen op til en indsats, der ligger betydeligt over, hvad der egentlig kræves.
Rune Kristensen(S), der står i spidsen for den lokale trepart, understreger betydningen af, at kommunerne nu principgodkender planen:
- De mange projekter viser både potentiale og behov for prioritering. Derfor anbefaler vi, at kommunerne principvedtager planen, så vi kan gå videre med forundersøgelser og dialog med lodsejere. Målet er at omsætte de gode skitser til bæredygtige projekter, som både giver gevinster for miljø, klima og natur og samtidig forudsigelighed for landbruget, siger han.
Frivillighed giver tryghed
Et centralt element i aftalen er, at indsatsen skal ske gennem frivillighed og tæt dialog med lodsejerne. Projekterne bygger især på udtagning af lavbundsjorde og målrettede vådområder – arealer, hvor landbrugsdriften i forvejen er vanskelig. Det kvitterer en af landbrugets repræsentanter i den lokale trepart for.
- Det har ligget os meget på sinde som repræsentanter for landbruget, at vi ser ud til at kunne nå målene i treparten ved næsten udelukkende at arbejde på lavbundsarealerne, hvor fremtidig landbrugsproduktion ikke er optimal. Det skaber en sikkerhed for det lokale landbrugs fremtid, at vi modsat andre områder af Danmark ikke skal tage så meget god landbrugsjord på højjorden ud i omlægningsplanen, siger Christian G. Jensen fra Landboforeningen Kronjylland.
Fra landbrugets side fremhæves det som en styrke, at oplandets intensive driftsarealer på højjordene i vidt omfang kan bevares til produktion. Det har været en udfordring i andre trepartsområder, fx ved Limfjorden.
Planen skal nu principvedtages i de 13 byråd, hvorefter kommuner og treparten kan gå videre med konkrete forundersøgelser og lodsejerdialog. Målet er, at de første projekter kan realiseres i de kommende år.
Det har ligget os meget på sinde som repræsentanter for landbruget, at vi ser ud til at kunne nå målene i treparten ved næsten udelukkende at arbejde på lavbundsarealerne, hvor fremtidig landbrugsproduktion ikke er optimal.
Christian G. Jensen, Landboforeningen Kronjylland
