Reducer drivhusgasserne: Stop dræning og dyrk rørgræs

Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt drivhusgasudledningen i tre forskellige scenarier. Resultaterne viser, at udledningen kan reduceres ved at skifte fra kartofler til rørgræs på marken.

Stop dræning og dyrk rørgræs frem for kartofler på tørvejorden. Det kan reducere drivhusgasserne.

Så enkelt lyder det, efter forskere fra Aarhus Universitet har sammenlignet drivhusgasudledning fra et traditionelt kartoffelsædskifte på drænet tørvejord med dyrkning af rørgræs til produktion af biomasse på udrænet eller dårligt drænet tørvejord.

- Et af de mest effektive klimavirkemidler, vi har, er at stoppe med at dræne tørvejordene. Det betyder jo så til gengæld, at man ikke længere vil kunne dyrke jorden på samme måde som normal landbrugsjord, da den ville blive vådlagt, siger Poul Erik Lærke, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, til Aarhus Universitets hjemmeside.

Undersøgelse med tre scenarier

I en ny undersøgelse har Henrik Thers og andre forskere fra Institut for Agroøkologi undersøgt drivhusgasudledningen for tre forskellige dyrkningsscenarier.

Tre forskellige scenarier indgik i undersøgelsen:

  1. Kartoffelsædskifte på dybt drænet højmose tørvejord
  2. Flerårigt rørgræs på ikke-drænet højmose tørvejord
  3. Flerårigt rørgræs på dårligt drænet ådals tørvejord

Resultaterne viser, at drivhusgasudledningen kan reduceres betydeligt ved at skifte fra kartoffelsædskiftet til dyrkning af rørgræs, som kan bruges til forskellige formål i bioraffinaderier, til biogas eller til pyrolyse.

- Vi fandt, at udledningen af drivhusgasser fra kartoffelsædskiftet i højmosen, altså scenarie 1, vil kunne reduceres med 35 procent, hvis man skifter til dyrket rørgræs på udrænet højmose, altså scenarie 2, siger postdoc Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Derudover viste analysen, at drivhusgasudledningen fra scenarie 3, altså rørgræs dyrket i ådalen, var endnu mindre end udledningerne fra scenarie 2. Ifølge forskerne skyldes det primært forskelle i den årlige middelvandstand, forklarer de på Aarhus Universitets hjemmeside.

Læs også