En måde at nedbringe både kvælstof- og fosforudledningen fra det åbne land er at etablere et minivådområde. Men det går trægt med at få udtaget jorden til det. Spiras-formand Henrik Jessen opfordrer landmænd til at rykke på det.
- Alle landmænd burde have interesse i at få etableret minivådområder. Vi landmænd har sagt, at vi støtter op om kollektive virkemidler. Det skal vi bevise, ellers bliver vi ramt af de mere trælse ting som øgede eftergrødekrav og mindre gødning.
Ordene er Henrik Jessens. Han er bestyrelsesformand for Spiras og fortaler for, at landmænd får sat fokus på minivådområder – og gerne snart.
- Vi skal simpelthen have fyret op under det, for det går for langsomt, og der er for få, der finder placeringer til dem. Jeg ved godt, at nogle har prøvet uden at finde en placering, men da er det vigtigt, at vi som naboer også taler sammen, så vi finder løsninger – så vi sammen kan få skat skub i processen, lyder det.
Trækker vand fra stort område
Indsatsbehovet varierer i de forskellige vandoplande. I oplandene til Aabenraa Fjord, Haderslev Fjord og Kolding Fjord arbejder udtagningskonsulenterne tæt sammen med landmænd for at mindske efterafgrødekravet. Her bør der ifølge konsulenterne laves et minivådområde på 0,5 ha for hver 50 ha dyrket areal.
Henrik Jessen ejer selv 380 hektar og har allerede ét minivådområde på 0,25 hektar placeret i et hjørne af en mark; et lavt område, der ikke er §3, men var sumpet og groet efter i krat.
Minivådområdet blev etableret i 2022, og han havde selv fundet to-tre steder, hvor han mente det kunne give mening at lægge det. Herefter kontaktede han udtagningskonsulent Britt Bjerre Paulsen fra Spiras, som tog med ud for at se på stederne.
- Det første, og største minivådområde gav ifølge Britt bedre mening at lægge hos min nabo. Det næste sted blev på min egen jord, fortæller han.
Naboen har i dag også etableret et minivådområdet på det sted, de dengang fandt. Og det giver nemlig rigtig god mening, at man taler sammen som naboer for at få de bedste steder udpeget.
- Måske er det bedre, at der ligger to minivådområder på min jord og ingen hos min nabo eller omvendt. Det trækker jo vand fra et stort, drænet opland, der går på tværs af skel, siger Henrik Jessen, der selv gerne vil have flere minivådområder.
Tjek dine markkort
Grundlæggende handler det om, at man sidder med sine markkort og ser på, hvor der for eksempel ligger en bæk, grøft eller hvor der kommer dræn ud. Det kan alle udtagningskonsulenter hjælpe med – og planteavlskonsulenten også, når der udarbejdes markplaner.
- Vi er nu ovre de første begyndervanskeligheder mht. tilladelser og tilskudsproblematik. Ud af de seneste 350 minivådområder, der er afsynet, er der kun to, der er underkendt i hele landet – men dem følger L&F op på sammen med de lokale landboforeninger, herunder Spiras, for det ene er i vores regi, fortæller Henrik Jessen og tilføjer, at økonomien i minivådområderne i øvrigt er enkel og fungerer fuldt dækkende.
- I sidste ende er minivådområderne til gavn for os landmænd på mange måder. Vi undgår konkret nogle efterafgrøder i det samlede vandopland, vi er i, og så er det meget synligt for omverdenen, at her bliver altså gjort noget, både for at opfange kvælstof og samtidig bidrage til mere varieret natur og biodiversitet.
Status på minivådområder
Til dato er godt 105 minivådområder etableret eller under etablering i oplandet til fjordene og Lillebælt fra Jyllandssiden.
Et minivådområde består af nogle gravede bassiner, som drænvand fra markerne ledes igennem, inden det ledes ud til vandløb og videre ud i fjorde og bælter. Når vandet ledes igennem bassinerne, falder fosforen til bunds, og kvælstof omsættes af bakterier i bunden. Samtidig giver vandbassinerne levesteder for en masse smådyr og fugle. Der er således mange positive sidegevinster for natur og landskab.
Rådgivning vedr. ansøgning om minivådområder foregår uden beregning, da det er finansieret af Promilleafgiftsfonden. Anlægsarbejdet finansieres med tilskud fra EU, og arealkompensation ydes af Staten.